Jørgen Leth's erindringer - ikke mindst erotiske

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske
Gyldendal 1996
365 sider

De meget omtalte og forkætrede erindringer af manden med den magiske kommentatorstemme fra Tour de France fra for år tilbage. Han blev jo decideret "sat af holdet", ho, som følge af hans frivole erotiske beretninger i denne hans første erindringsbog.
Jeg synes godt om hans koncentrerede sprog, der virker rent og skarpt. Jævnligt skriver han som vi kender hans mundtlige, næsten magiske, korte opremsende sætningstyper fra Touren. Man tænker dog en del gange, om han mon i det hele taget har redigeret på bogen under skriveprocessen, for han gentager ting som han allerede har sagt før, som om de bliver fremsagt for første gang.
Barndommens cykelbane-verden i Århus, ungdomsårenes journalistuddannelse og diverse ansættelser på forskellige aviser, de mange rejser ofte til eksotiske egne (Sudan, Sydamerika fx.) og den modne mands filmskabelser - det sammen med de fire koner (var det ikke det beskedne antal?) "på skift" foruden mange udenomserotiske forbindelser (forblindelser), udgør bogens hovedindhold.
Og så kommer den egentlige grund til, at så mange som tilfældet nok er, har læst bogen. De afsnit virker som små stærke røde streger midt i et langt manuscript. De fylder ikke så gevaldig meget i bogen, men træder frem som ildsøjler. Ikke mindst fordi jeg synes man her oplever en helt anden Jørgen Leth end i det meste af den øvrige nøgterne og usvulstige tekst: En infantil provokerende glæde ved i stærke vendinger at berette om usyret og saftig sex, og det helst med så unge piger som muligt. Side 318: "Hendes kusse boede godt i krydset mellem hendes velformede ben, hendes røv var ekstraordinært fast og flot." Og kapitlet "Kokkens datter" lyder i sig selv, når man efterhånden kender Jørgen Leth, som en optakt til et nyt erotisk eventyr, hvad det så sandelig også er. Hun er 17 år, siger hun selv. Side 308: "Jeg mærker efter om hendes kusse er våd. Det er den, hun er klar, og jeg kan tage hende uden forspil. Hun venter altid på, hvad jeg har lyst til. Hun indtager en stilling på knæ på sengen. En slags venteposition." Osv. Jeg undlader at komme med de efterfølgende endnu mere åbenhjertige sengekantsbeskrivelser - eller var det i øvrigt ikke i hans svømmepøl det foregik. Senere viser det sig faktisk, at jomfruen kun er 16 år. Jamen hildemænd dog! Kokken/forældrene aner selvfølgelig ingenting, for hun går jo bare til sprogundervisning hos Leth: Så kapitlets triumferende slutsætning, tænkt af det stakkels intetanende fædrene ophav lyder: "Og så kan hun måske også lære lidt engelsk."
Som en dokumentar over, hvad vi menneskens børn dog alt kan hitte på i den retning, er det sikkert berettiget at tage det med på denne måde. Ellers ville det vel have været for civiliseret, ud fra den definition Oscar Wilde engang har fremsat: Et primitivt menneske er et civiliseret menneske uden låg på.