Torben Svendrup
Når ræven vogter gæs
Reformationen i de danske
kalkmalerier
Kristeligt Dagblads
Forlag, 2017
352 sider
Der er en meget stor
forskel på de kalkmalerier i de danske kirker, der er malet før og dem der er
malet efter Reformationen i 1536 .
Malerierne før, er set ud fra bondens
enfoldige og jævne tankegang. Her er saft og kraft for alle pengene. Hele 80 %
af den danske befolkning var bønder, der ikke kunne læse, og hvis sognepræst
måske heller ikke kunne. Eller hvis han kunne, så havde han måske kun udvalgte
dele af bibelen foruden diverse helgenskrifter tilgængelig til at bygge sin
lære på. Kalkmalerierne var en lærebog for bonden, og billeder på kirkevæggen
havde en enorm stærk virkning på middelaldermennesket. De eneste han måske så! Bonden
havde brug for hjælp i sin hverdag: beskærmelse mod trolde, hekse og djævelen, og
hjælp fra helgener af alle slags – fx for at høstudbyttet måtte blive godt. Han
blev advaret mod utugt og alskens udskejelser i de særdeles meget udbredte
helveds- og dommedagsscener, hvor mennesker må drage til helvede, måske jaget
af en bevinget djævel. Der er megen frivolitet i form af bare bage mm., folk
der rækker tunge, men ofte med en god portion humor. Malerierne er afvekslende fra egn til
egn og opfindsomme. I byernes større kirker og i klostrene var der dog mere korrekt
teologi i malerierne, fordi der var en større bibelkundskab.
Malerierne efter reformationen (især efter
1550) er ensrettede og stive og låst fast i en form og en forud fastlagt
skabelon. Den sejrende Lutherdoms lære (og dermed også de nye magthaveres
ideologi), prægede nu billederne. Der blev gjort op med de fede tiggermunke,
bisper og de rige - ofte et og det samme.
De fik læst og påskrevet, fordi de prædikede et og levede noget andet. De to
lutherske sakramenter, dåb og nadver blev fx illustreret. I stedet for de
mange, elskede helgenscener, der var svære at få bugt med, fordi folk elskede
dem, malede man nu profeter fra det gamle testamente. Alle sex-scener var væk.
Bogen
behandler tidsrummet 1450 – 1564. Der står ca. 1500 kirker tilbage fra
Middelalderen, hvoraf 500 har bevaret kalkmalerier. De gamle malerier blev ikke
overmalet efter Reformationen, som man kunne tro, først (måske) langt senere,
og det mest pga. forfald.
Middelalderhistorikeren
Torben Svendrup har begået et pragtværk med sin vidensmættede og store bog, der
i høj grad også er Reformationens – før og efter - meget spændende konflikt- og
spændingsfyldte historie. En
historisk evolution fremfor revolution kalder han den. Forfatteren benytter
ofte den metode først at ridse den historiske baggrund op, og derefter eksemplificere
med kalkmalerier. Det er en force, at han gerne giver et godt forklarende bud
på de også mange scener, der ikke umiddelbart er til at forstå. Bogens titel
henfører fx til ræven (den fede, upålidelige og griske tiggermunk), der
prædiker for gæssene (de uskyldige lægfolk). Maleriet giver i sig selv ikke
denne forklaring fra sig.
Et pragtværk af en billedbog med store
billedgengivelser skal man desværre ikke forvente sig. Forfatterens egne farvefotos
i ikke store gengivelser er dog mangfoldige. Der har ikke været penge til noget
prægtigere! Man er med bogen formidabelt godt oplyst på historisk indsigt, men den
er nok for omfattende på viden, i forhold til det ønske man har med at læse
bogen, nemlig at se på kalkmalerier sat ind i en skitseret historisk præciseret
tidsramme med dens åndelige strømninger.
+(Custom).jpg)
