Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!

Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!
Ars longa, vita brevis

fredag den 6. juli 2018

Danske kalkmalerier glimrende præsenteret


Torben Svendrup

Når ræven vogter gæs

Reformationen i de danske kalkmalerier

Kristeligt Dagblads Forlag, 2017

352 sider

 
Der er en meget stor forskel på de kalkmalerier i de danske kirker, der er malet før og dem der er malet efter Reformationen i 1536 .

   Malerierne før, er set ud fra bondens enfoldige og jævne tankegang. Her er saft og kraft for alle pengene. Hele 80 % af den danske befolkning var bønder, der ikke kunne læse, og hvis sognepræst måske heller ikke kunne. Eller hvis han kunne, så havde han måske kun udvalgte dele af bibelen foruden diverse helgenskrifter tilgængelig til at bygge sin lære på. Kalkmalerierne var en lærebog for bonden, og billeder på kirkevæggen havde en enorm stærk virkning på middelaldermennesket. De eneste han måske så! Bonden havde brug for hjælp i sin hverdag: beskærmelse mod trolde, hekse og djævelen, og hjælp fra helgener af alle slags – fx for at høstudbyttet måtte blive godt. Han blev advaret mod utugt og alskens udskejelser i de særdeles meget udbredte helveds- og dommedagsscener, hvor mennesker må drage til helvede, måske jaget af en bevinget djævel. Der er megen frivolitet i form af bare bage mm., folk der rækker tunge, men ofte med en god portion  humor. Malerierne er afvekslende fra egn til egn og opfindsomme. I byernes større kirker og i klostrene var der dog mere korrekt teologi i malerierne, fordi der var en større bibelkundskab.

   Malerierne efter reformationen (især efter 1550) er ensrettede og stive og låst fast i en form og en forud fastlagt skabelon. Den sejrende Lutherdoms lære (og dermed også de nye magthaveres ideologi), prægede nu billederne. Der blev gjort op med de fede tiggermunke, bisper og de rige  - ofte et og det samme. De fik læst og påskrevet, fordi de prædikede et og levede noget andet. De to lutherske sakramenter, dåb og nadver blev fx illustreret. I stedet for de mange, elskede helgenscener, der var svære at få bugt med, fordi folk elskede dem, malede man nu profeter fra det gamle testamente. Alle sex-scener var væk.

   Bogen behandler tidsrummet 1450 – 1564. Der står ca. 1500 kirker tilbage fra Middelalderen, hvoraf 500 har bevaret kalkmalerier. De gamle malerier blev ikke overmalet efter Reformationen, som man kunne tro, først (måske) langt senere, og det mest pga. forfald.         

   Middelalderhistorikeren Torben Svendrup har begået et pragtværk med sin vidensmættede og store bog, der i høj grad også er Reformationens – før og efter - meget spændende konflikt- og spændingsfyldte historie. En historisk evolution fremfor revolution kalder han den. Forfatteren benytter ofte den metode først at ridse den historiske baggrund op, og derefter eksemplificere med kalkmalerier. Det er en force, at han gerne giver et godt forklarende bud på de også mange scener, der ikke umiddelbart er til at forstå. Bogens titel henfører fx til ræven (den fede, upålidelige og griske tiggermunk), der prædiker for gæssene (de uskyldige lægfolk). Maleriet giver i sig selv ikke denne forklaring fra sig.

   Et pragtværk af en billedbog med store billedgengivelser skal man desværre ikke forvente sig. Forfatterens egne farvefotos i ikke store gengivelser er dog mangfoldige. Der har ikke været penge til noget prægtigere! Man er med bogen formidabelt godt oplyst på historisk indsigt, men den er nok for omfattende på viden, i forhold til det ønske man har med at læse bogen, nemlig at se på kalkmalerier sat ind i en skitseret historisk præciseret tidsramme med dens åndelige strømninger.

lørdag den 16. juni 2018

Israelske mesternoveller


    
Amos Oz
Scener fra en landsby                                                                      
Gyldendals Bogklubber
250 sider
2011


Amos Oz' fine samling noveller, har alle den israelske landsby Tel Ilan som omdrejningspunkt (jeg synes nu den er noget større end en landsby med posthus, politistation, bibliotek osv.). Den enkelte novelle fortæller typisk om det ganske almindelige hverdagsliv i (lands)byen, som det berettes igennem nogle få personer, som fx den unge mand der forfølger den kvindelige postfunktionær, som også betjener kunderne på byens lille bibliotek. En person fra en novelle optræder gerne som en lille biperson i den næste. Det er med til at binde novellerne en smule sammen.  

    Amos Oz er lidt af en lurifaks. For han har det med at opstille en gåde, som i en anden krimi, såsom borgmesteren der leder efter sin kone. Men vi får aldrig at vide om han finder hende. Hele novellen går sådan set med at han leder efter hende, og vi er temmelig fokuseret på opklaringen: Hvor var hun så? Alt imens han lægger dette falske spor ud, fortæller han så alt det vi næsten ikke bider mærke i, men som i virkeligheden er novellens kød. Det er her det foregår. Det er et godt forfattertrick, og man kan fundere over, hvilken virkning det har.

   Har man først læst en 2 – 3 stykker af novellerne, aner man at sådan er de alle opbygget. Og sådan er det. Den næstsidste afviger en smule derfra, og den sidste er da helt på tværs af alle de andre. En lille og nærmest mytisk novelle med science fiction karakter. Jeg fatter faktisk ikke, hvad han vil med den. Dagligdagsbegivenhederne i alle de foregående sat op imod et endetids skrækscenarium? Men hvorfor? Hvad det gode hverdagsliv kan ende ud i, hvis vi ikke passer på hinanden?

 

onsdag den 28. marts 2018

Poul Hoffmanns evige kærlighed


Poul Hoffmann
Sangen om Maria
Unitas Forlag
1973
142 sider

Bogen har altid ligget levende og nærværende i min bevidsthed. Jeg kan vist godt sige ”altid”, for jeg kan se den er udkommet i 1973, og jeg læste den første gang i 1975; anden gang i 1976. Og så altså nu igen. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg i grunden ikke kunne huske det ydre sujet mere klart, for jeg mente egentlig at huske, at jeg havde læst den en 4-5 gange. Men ved eftersyn i mine protokoller, viste det sig at være 42 år siden jeg sidst havde læst den! Tempus fugit!

Den holder sig levende i ens bevidsthed, fordi Poul Hoffmann holder det evigt aktuelle fænomen kærlighed levende i sin unikke og sædvanlige insisterende sammenblanding af den menneskelige og guddommelige kærlighed som to sider af samme sag….. nej, dybest set som et og det samme.

Maria og Michael, to unge mennesker, schweitzer(inde) og dansker, mødes tilfældigt på en rejse i Israel, og flammerne er omgående høje. Jeg kender ikke nogen, der som Poul Hoffmann kan skrive så nænsomt poetisk erotisk, stort set uden at nævne en eneste legemsdel, så at sige. Prosaisk snak mellem Maria og Michael går hånd i hånd med den mest ophøjede diskussion om kærlighedens væsen, liv og død, evigheden, - ja, tid og evighed væver sig konstant ind i hinanden. De er begge to gralssøgende, sådan snakker de selv humoristisk om det, og sådan er det enten reelt set eller i overført betydning; altså de er begge på en uhåndgribelig søgen efter noget timeligt der kan vare evigt: Kærligheden.
 
Antagonisterne i historien er det unge svenske par de møder undervejs og til dels slår følge med, Alice og Göran. Selvfølgelig skal der være en modstander i historien sat op imod Maria og Michaels sande og rene samtaler og tanker om kærligheden, som så sandelig også får sit fysiske udtryk! I diskussionen med modstanderne får forfatteren samtidig en god mulighed for at give modstanderne (Modstanderen) et ordentlig hak i tuden.

Det er en let og letlæst bog, som jeg læste højt for min kone, og hvor vi jævnligt kluklo, for forfatteren kan fremkalde et herligt grin, hvor det er ønskeligt. Den gode og desværre afdøde Poul Hoffmann, der har ydet så meget i dansk litteratur, kan skrive som få, ja i virkeligheden som ingen. Det er vel også derfor jeg sikkert har læst en 30 - 40 stykker af hans bøger, og ladet ham blive en af de forfattere der har påvirket mig stærkest overhovedet. Ak, det er alt for spagt udtrykt: I lange perioder, måske snarere i mange (ungdoms)år var han nærmest en vedvarende og altid nærværende del af mig selv.