Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!

Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!
Ars longa, vita brevis

tirsdag den 7. februar 2017

Gigant bog med Van Goghs breve

Vincent van Gogh

Å skrive livet
265 brev og 110 originale skisser 1872 - 1890
Aschehoug (norsk)
2014
1039 sider

Jeg er blok-anmelder for norsk Aschehough forlag.
 
Jeg troede ikke mine egne øjne! – Jeg var på besøg på Vincent van Gogh museet i Amsterdam, og sluttede af i den vel assorterede boghandel. Kiggede løseligt i alt muligt, alt sammen på engelsk, tysk, fransk, nederlandsk….som forventet. Og jeg læser endnu en bogtitel på ryggen af en gigantisk tyk og stor bog: Å skrive livet…. Sjovt nok, tænkte jeg, det lyder næsten som noget man umiddelbart forstår, faktisk som norsk. Lyder da som et sjovt engelsk! Kunne ikke få det til at stemme. Det ligner faktisk norsk….læser forsiden og…. gisp, hjælp, hold da op, det ER norsk! Ufatteligt.  - Ja, sådan var min indgang til denne fantastiske udgivelse. Måske den tykkeste bog i boghandelen.

   Jeg har alle de tre mindre bøger der på dansk er udgivet på vidt forskellige tidspunkter og af vidt forskellige mennesker, og som indeholder et lille udvalg af Van Goghs breve. Købte dem antikvarisk for en 20-30 år siden. De var alle utroligt svære at få fat på. Sjældne. De er alle klenodier for mig i dag. Van Goghs breve gjorde ved læsningen et meget, meget stort indtryk på mig.

   Derfor er det en bedrift i verdensklasse, at norsk Aschehoug har udgivet denne enorme bog med 265 af hans i alt 903 breve.

   Den første samlede udgivelse af alle brevene, er så sent som fra 2009, hvor de udkom på både engelsk, fransk og nederlandsk. Den norske udgave bygger på denne, og brevene er oversat fra de tre sprog.  Desuden er der en grundig, lang indledning, og en kort indføring i brevene. Endvidere er bogen forsynet med 110 originale skitser, og med fotografier og farvemalerier i indledningen.

Bogen er i tykt bind, med en lækker ret stor skrift, og med smukt farvet papir i den tydelige afsnitsdeling. Den har vundet sølv for årets smukkeste bog i Norge.

   Brevene dækker årene 1872-1890, det sidste skrevet få dage før hans død, og de er opstillet i kronologisk rækkefølge, og med tydelig deling for hvert nyt livsafsnit. For mig står Van Goghs breve som et af de største dokumenter i menneskets historie. De er meget velskrevne, og Van Goghs idealisme og kærlighed til mennesker og passionerede hengivenhed for kunsten, griber én og går lige til hjertet. Man kommer vidt omkring i hans breve, både topografisk set og i emner. Der er megen tale om maleriet, dets teknik, malere han beundrer, hans egen maleriske optagethed, materialer, farver, omtale af skitser og malerier han er i gang med osv; der er overvejelser om alt muligt: kærlighed, religiøse overvejelser, overvejelser af filosofisk karakter; der skrives om natur, familie og venner, finansielle forhold osv osv. Man får en kæmpe sympati og kærlighed til mennesket Vincent, der her lægger sin sjæl blot for os, og hvor vi følger ham på klods hold i hele hans maleriske karriere.

   Ikke så sært, at udgiverne mener at hans status i dag ikke bare hviler på hans malerier alene, men hviler lige meget på både malerierne, livshistorien og brevene.

   Denne sensationelt fine udgivelse må stå som en milepæl indenfor sin genre i hele norden.
  

fredag den 3. februar 2017

Aarestrup om Aarestrup


Peer Louis Aarestrup:
Vejen til Emil Aarestrup
Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle)
2016
316 sider
Nederst findes oversættelsen oversat til engelsk

(Nederst findes anmeldelsen oversat til engelsk af amerikanske Benedicte Aarestrup)



Peer Aarestrup har begået en aldeles fortræffelig og vel skrevet roman om en af Danmarks litterære national  klenodier, poeten og lægen Emil Aarestrup, der tillige er en af Peer Aarestrups  forfædre. Ud fra romanens titel, ”Vejen til Emil Aarestrup”, forventer man at få en indføring i dennes liv og en karakterisering af hans univers. Og man får så rigeligt netop begge dele.

   Emil Aarestrups søn, Carl, opsøger Emil Aarestrups ven, Edward Ludwig, i Brasilien, og beder ham skrive sin fars biografi, og så kører historien sådan set derfra. Det er lidt af en genistreg at lade en af bogens personer være den der skriver bogen om Emil Aarestrup, for så får man dobbelt valuta for pengene. Foruden Ludwigs researcharbejde med at samle stof til bogen hos forskellige personager og topografi-steder i bogen, er Ludwig jo også selv agerende og en del af handlingen, og er med i den samlede dialog om Emil Aarestrup. Det er morsomt at Peer Aarestrup mod slutningen af sin bog også lader forfatteren i romanen, Edward Ludwig, kalde sin bog for det samme som sin egen, ”Vejen til Emil Aarestrup”.

   En biografi om Emil Aarestrup ville blot kunne fremlægge diverse tørre sagsforhold og eventuelle  formodninger om det man ikke ved noget om. Men i romanen kan man ud over dette tilføre liv og glød, og tage sig friheder, der får historien til at hænge sammen.  

   I fem meget forskellige hovedafsnit, der hver indeholder mange behageligt små afsnit med overskrifter, skitseres så støt og roligt, og i et koncist og stramt sprogbrug, et billede af Emil Aarestrup, hvor vi i skildringerne kommer rundt i mange miljøer og flere egne af landet: Hans studentertids København, den henholdsvis ulykkelige og lykkelige embedstid i Nysted og Sakskøbing, og hans tid som stifts-fysikus i Odense (vel embedslæge for Fyn). Dertil er vi med i et ideligt rustikt rejseri. Og sluttelig rundes i eftermælet af med hans død.  Emil Aarestrup er en mand der blæser på alle forhindringer (side 91), sine venners ven, dygtig velpolstret, en mand der er glad for mad og stærke drikke, elsker kvinder og udtrykker det smukt i sin poesi, en dygtig og stræbsom læge, der møder megen triviel modstand i sit embede, en skattet læge og ven på diverse herregårde, utro ægtemand og en ægtemand der lever i et ikke lykkeligt ægteskab med sin Caroline. Hans digteriske frembringelser kommer kun videre end til skrivebordsskuffen, fordi vennen Chr. Winther gør opmærksom på den.

   Man fornemmer, at Peer Aarestrup kender Emil Aarestrups poesi til bunds. Ikke mindre end 44 gange citerer han Emils digte eller bringer dem i sin helhed i romanen, idet han meget af tiden bygger en handling op med en retning hen mod digtet. Dette er ganske enkelt mesterligt gjort. Og har krævet et suverænt overblik over Emils poetiske gesamt-værk.   

   Samtidig med romanens udgivelse har Peer Aarestrup i øvrigt på samme forlag som romanen er udkommet på, Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle), udgivet en bog med en række af Emil Aarestrups digte, som han sammen med sin nyligt afdøde ven, Jack Brøndum, har oversat til engelsk. En bog med mange års forberedelse bag sig, der bør få en god udbredelse som en diplomat for dansk kulturliv, og som burde uddeles i enhver kulturel udveksling i engelsksprogede sammenhænge. Digtene er meningsoversat og ikke på rim. Heldigvis, for det ville være en umulig opgave, og kræve en decideret gendigtning. Bogen kan måske ses som en kommentar eller et supplement til romanen eller omvendt? Projekterne klæder i hvert fald hinanden.

   Meget levende for mig står forfatterens beskrivelse af Emil Aarestrups deltagelse som læge i og omkring krigshandlingerne i 1849 i Fredericia og på baglandet Fyn.

   Her som overalt synes Peer Aarestrup at være godt inde i de samtidige faktuelle forhold; han lader en natpotte tømme ud fra åbent vindue i København, hestevognene rulle gennem pløre over det danske land og kirugerne forrette deres smertefulde indsats med amputation uden bedøvelse osv.     

    I romanen lader forfatteren os høre om eller møde diverse samtidige kendisser, såsom Kierkegaard, fru Heiberg, generaler og godsejere/grever,  og naturligvis digtervennen Chr. Winther, hvis veninde han selv begærer. Mon han virkelig har mødt H. C. Andersen i Odense, som han beskriver? Hvis ikke det er dokumenteret, så er det i hvert fald højst plausibelt.

   Levende står for mig beskrivelsen af Emil Aarestrups færden sammen med ynglingsdatteren Emma (han havde mange børn), hvis erotiske ungpige-aura og væsen han så fint beskriver.  Emil beskriver hende selv som en 15 års lang og smidig pige med et knipsk fodskifte. Og Peer følger trop: ”Hun er sprælsk, spænder sin smidige ryg…”. Begge har en god iagttagelsesevne mht. den kvindelige ynde. Ellers er det erotiske smagsfuldt og nærmest diskret behandlet, uagtet det almene kendskab til Emil Aarestrup som erotikkens poet. Det er ikke noget Peer Aarestrup tværer rundt i.  

   Man mærker der er lagt et kæmpearbejde i denne den 4. af Peer Aarestrups romaner, hvor forfatteren bare øser og øser af sin enorme biografiske viden om Emil Aarestrup, så bogen må få en standende plads i dansk Emil Aarestrup portrættering.



Engelsk oversættelse af min anmeldelse:

Deep Vellum

Review of the novel The Road to Emil Aarestrup (Vejen til Emil Aarestrup” (2016))

 

Peer Aarestrup has written a quite excellent and well-written novel about one of Denmark's national literary treasures, poet and doctor Emil Aarestrup, one of Peer Aarestrup’s ancestors. Based on the novel's title, The Road to Emil Aarestrup (“Vejen til Emil Aarestrup” 2016), one can expect to get an introduction to his life and a characterization of his universe. And one does get plenty of both.

In the book Emil Aarestrup’s son, Carl, pursues Emil Aarestrup’s friend, Edward Ludwig, in Brazil and asks him to write his father's biography. From this point on the story unfolds. It is a bit of an accomplishment to let one of the novel's characters narrate the story about Emil Aarestrup, a splendid bonus so to speak. Ludwig collects research throughout the book, meeting with various folks and topographies. He carries parts of the story in a continuous dialogue with Emil Aarestrup. And, it is an amusing twist towards the end of the story when Peer Aarestrup, the author of the book, empowers his protagonist Ludwig to title his book the same, “The Road to Emil Aarestrup.”

A biography of Emil Aarestrup could include much “dry matter”, but in a novel, the reader is transformed by life and glow. In the novel the author has freedom to create his story.

In five very different sections, each containing lovely smaller sections with headings written in tight, concise language, a sketch of Emil Aarestrup is drawn. In the depictions the reader enters scenes and corners of Copenhagen, as well as far bends of the Danish countryside. Emil Aarestrup’s college years in Copenhagen, the respectively melancholic and euphoric periods of his residencies in Nysted and Sakskøbing on Lolland, and as a district physician in Odense on Funen are unfolded to us.

Additionally, the reader travels alongside the story’s characters until the final days of the poets’ death. Emil Aarestrup, is a man who overcomes many obstacles. He is a friend, a hefty man whose love of food and drink, women and the art of medicine, are all beautifully depicted in his poetry……And also an infidel husband in a troubled marriage to his wife Caroline. His poetic creations only leaving his desk drawer when his friend Chr. Winther encourages him to have them published.

Clearly, Peer Aarestrup knows Emil Aarestrup’s poetry in depth. Countless times he quotes his ancestor’s poems or integrates them in the unfolding story. This is masterfully done and must have demanded a superior insight into the poetic works of Emil Aarestrup.

Concurrently with the novel's release Peer Aarestrup has published a book of Emil Aarestrup’s Poems In Translation in collaboration with the late Jack Brondum, a childhood friend of Peer Aarestrup. This publication may serve as a messenger for Danish cultural life in any cultural exchange within English-language context. The poems, originally written in rhyme, are translated to free form poems, allowing meaning and depth to remain intact.

Very vivid is Peer Aarestrup’s description of Emil Aarestrup’s involvement as a doctor during the war in 1849 in Fredericia and on Funen. Again, Peer Aarestrup’s proficiency and knowledge in regards to the historical facts is evident; he leaves a chamber pot drain from an open window in Copenhagen, a horse carriage is drawn through the mud of the Danish farmlands, and the surgeons conduct their painful amputations without anesthesia during the war.

In his novel, Peer Aarestrup invites the reader to meet various contemporary celebrities; Kierkegaard, Professor Heiberg, generals and lords, and of course, poet and friend Chr. Winther, whose lady friend he secretly desires. One wonders, did Emil Aarestrup really meet Hans Christian Andersen in Odense, or is this sweet fiction? Even if it is not documented, it certainly is plausible.

Emil Aarestrup had numerous children, his favorite, the daughter Emma, whose exotic girl-like sense and ways are described in such a lovely way. In Emil Aarestrup’s own words she was a fifteen year-old, lanky girl with quick moves – and, Peer Aarestrup adds, “She is frisky and buckles her flexible back…” Both authors, Emil and Peer Aarestrup, have powers when it comes to depicting female grace. The erotic details are treated tastefully, discreetly. Notwithstanding, Emil Aarestrup is known as the master of erotic poetry. Likewise, Peer Aarestrup does not flaunt here.

His fourth novel is quality work.

 

February 2017

Erik Linow

Book reviewer

Litteratursiden.dk