Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!

Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!
Ars longa, vita brevis

lørdag den 23. september 2017

Frans af Assisi idealet på et menneske


Herman Hesse

Frans af Assisi                                                                       

Kristeligt Dagblads Forlag                                                 

2015

121 sider

 

I en del år var den tysk-schweiziske fatter og nobelprismodtager, Herman Hesse, obligatorisk læsestof i danskundervisningen for alle gymnasieelever. Hans tidlige lille, fine bog fra 1904 med samt et par tillægsskrifter om den kendte, skattede og elskelige 1100-tals italienske rigmandssøn, helgen og munkeordensstifter Frans af Assisi, er nu udkommet på dansk for første gang.

    Rigmandssønnen Frans oplevede en radikal omvendelse, der medførte et skift fra et liv i sus og dus til en from forsagelsens og efterfølgelsens vej.

    Frans blev efter sin omvendelse en fattig, ydmyg, kærlig, enfoldig efterfølger af evangeliets tjenerideal. Han talte og prædikede for fuglene, og var nært forbundet med naturen i al sin tanke og gerning. Han priste i sin berømte Solsang vandet, jorden, ilden, fuglene osv. Frans var fredselskende, ydmyg, kærlig og barmhjertig, blev stigmatiseret, og gjorde med sit væsen og væremåde alle hårde hjerter bløde. Frans’ enestående og fascinerende personlighed har betaget og været et ideal for utallige mennesker. Hele det biografiske materiale om ham, stammer i hovedsagen fra hans samtidige biograf Thomas af Celano.    

    Herman Hesse, der var psykoanalytisk og buddhistisk interesseret, beskæftigede sig livet igennem med Frans af Assisi, og fandt i ham et ideal på ”mennesket som sådan, afhængigt af enhver kristen dogmatik” (Fritz Wagner).

    Skikkelsen Frans lægger op til en enfoldig og troskyldig fremstilling, der ligner det sprog der bruges i helgenbiografier og legender. Dette sprog har både Hesse og vor egen danske katolske forfatter og helgenbiograf, Johs. Jørgensen, i sin sikkert berømteste af alle Frans biografier fuldt ud lagt sig så smukt efter.

    Hesses skrift fra 1904 afsluttes med 5 legender. Dertil føjes endnu et par af Hesses senere essays til, samt endelig et 30 siders langt faktaoplysende efterord af Fritz Wagner fra 1986 om Herman Hesse og Frans af Assisi-traditionen, men som også når rundt om hele den lange Frans tradition med omtale af fx den betydelige Assisi maler Giotto, og andre biografer, såsom Sabatier.  

mandag den 11. september 2017

Kvalitetsroman med gode værdier


Jan Karon

Præsten i Mitford

Lohses Forlag
1994
428 sider


En alle tiders fin bog om livet i en mindre amerikansk sydstatsby, Mitford, med cafeteria, politistation, kirker, sygehus, avis, antikvarboghandler, og alt hvad dertil normalt henhører. Hovedpersonen er den godt midaldrende ugifte og omsorgsfulde episkopale præst, Timothy, der lever og ånder for sine sognebørn.

Bogen er sådan en bog jeg elsker, med dramatiske og sindsoprivende hændelser ind i mellem, men ellers formidlet som en rolig fortællende og berettende historie med et ikke helt lille persongalleri. Jeg skrev alle personer op bagerst i bogen for at holde styr på dem.  Skønne samtaler og dagligdags byliv om folk der synes at komme hinanden meget ved, og en aldrende præsts overvejelser om alt fra syltning, hundemad og præsteprædikener, er hovedingredienserne i romanen.

Det unikke ved denne bog er, at personerne på naturligste vis taler om og ræsonnerer over kristendom i hverdagen, som om alle mennesker var kristne. Præsten og hans venners indbyrdes opmuntring, hvor løftet om at bede om en sag og deres indbyrdes påmindelse til hinanden med rette bibelcitater, er her og der fuldstændig naturligt og totalt uopstyltet forekommende.
 
Man kender disse moraliserende lettere kvalmende romaner, hvor sentimental kristen propaganda er driveren bag det hele.  I modsætning dertil, er denne roman både på et meget højt kvalitetsniveau og fri for den slags, samt skrevet af en blændende god og succesrig amerikansk forfatterinde. (Trods fornavnet Jan er det en kvinde.) Bogen er udkommet i 1994 og er vist den første i hendes længere serie af Mitford romaner (New York Times bestselling author, kaldes hun på nettet.) Jan Karon har solgt bøger i oplag på mange millioner, og hun skriver stadig på fuld kraft, selv om hun er et stykke oppe i halvfjerdserne. Bare der kom flere af hendes bøger på dansk!

onsdag den 12. april 2017

Poesitænkeren Paul Valéry

Hans Sørensen:

Paul Valery -

En biografisk skitse

Athenæum 1944

48 sider


På 48 sider introducerer afdøde litteraturprofessor Hans Sørensen (-1998) os til den berømte og lidt særprægede franske poet og tænker, Paul Valery (der døde året efter at bogen udkom), der mest i allerede forgangne tider blev dyrket i litterære kredse i Frankrig.
  Jeg får nok aldrig læst en linje original poesi af ham, der siges at være af højst fortættet karakter, gennemarbejdet uendelig mange gange og meget dunkel (med vilje); eller noget af hans intellektuelt igen og igen gennemtænkte og kritisk ræsonnerende prosa.
  Bogen her er heller ikke nogen indføring i hans litterære værker, men en biografisk skitse, dog naturligvis med en grundig placering af hans litterære oeuvre.
   Forfattere som fx Stefan Zweig - i hans Verden af i går - og Andre Gide sætter umådelig stor pris på Valéry. Denne holdt sig helst i mange år af gangen uden for offentlighedens søgelys, isolerede sig, og gennemtænkte æstetiske problemer i rugende ensomhed. Interesserede sig ikke meget for den ydre verdens foreteelser, og lod i praktiske anliggende livet igennem andre tage affære for sig.
   Paul Valéry voksede op i den lille middelhavsby Séte, der ligger så ejendommeligt placeret på en stor tange strækkende sig ud i havet, og nærmest er blevet synonym med Valérys poetiske univers' inspirationskilde. Sol og vin og vand prægede hans modtagelige sind, og stort set alle indtryk og foreteelser blev intellektuelt endevendt. Et af hans berømte digte er Le Cimetiére Marin, kirkegården ved havet, har netop selvsamme Séte som udgangspunkt.
   Valéry ville gennem præcise undersøgelser af ordenes digteriske valører skabe magisk poesi, siger Hans Sørensen. Han siger også noget om, at hele Valérys tænkning egentlig går ud på at beskrive det digteriske undfangelses øjeblik, men stedet kan jeg naturligvis ikke lige genfinde.
   Valéry var både en tid ansat i krigsministeriet og blev siden professor i poetik ved Collége de France og medlem af det Franske Akademi.

  

tirsdag den 7. februar 2017

Gigant bog med Van Goghs breve

Vincent van Gogh

Å skrive livet
265 brev og 110 originale skisser 1872 - 1890
Aschehoug (norsk)
2014
1039 sider

Jeg er blok-anmelder for norsk Aschehough forlag.
 
Jeg troede ikke mine egne øjne! – Jeg var på besøg på Vincent van Gogh museet i Amsterdam, og sluttede af i den vel assorterede boghandel. Kiggede løseligt i alt muligt, alt sammen på engelsk, tysk, fransk, nederlandsk….som forventet. Og jeg læser endnu en bogtitel på ryggen af en gigantisk tyk og stor bog: Å skrive livet…. Sjovt nok, tænkte jeg, det lyder næsten som noget man umiddelbart forstår, faktisk som norsk. Lyder da som et sjovt engelsk! Kunne ikke få det til at stemme. Det ligner faktisk norsk….læser forsiden og…. gisp, hjælp, hold da op, det ER norsk! Ufatteligt.  - Ja, sådan var min indgang til denne fantastiske udgivelse. Måske den tykkeste bog i boghandelen.

   Jeg har alle de tre mindre bøger der på dansk er udgivet på vidt forskellige tidspunkter og af vidt forskellige mennesker, og som indeholder et lille udvalg af Van Goghs breve. Købte dem antikvarisk for en 20-30 år siden. De var alle utroligt svære at få fat på. Sjældne. De er alle klenodier for mig i dag. Van Goghs breve gjorde ved læsningen et meget, meget stort indtryk på mig.

   Derfor er det en bedrift i verdensklasse, at norsk Aschehoug har udgivet denne enorme bog med 265 af hans i alt 903 breve.

   Den første samlede udgivelse af alle brevene, er så sent som fra 2009, hvor de udkom på både engelsk, fransk og nederlandsk. Den norske udgave bygger på denne, og brevene er oversat fra de tre sprog.  Desuden er der en grundig, lang indledning, og en kort indføring i brevene. Endvidere er bogen forsynet med 110 originale skitser, og med fotografier og farvemalerier i indledningen.

Bogen er i tykt bind, med en lækker ret stor skrift, og med smukt farvet papir i den tydelige afsnitsdeling. Den har vundet sølv for årets smukkeste bog i Norge.

   Brevene dækker årene 1872-1890, det sidste skrevet få dage før hans død, og de er opstillet i kronologisk rækkefølge, og med tydelig deling for hvert nyt livsafsnit. For mig står Van Goghs breve som et af de største dokumenter i menneskets historie. De er meget velskrevne, og Van Goghs idealisme og kærlighed til mennesker og passionerede hengivenhed for kunsten, griber én og går lige til hjertet. Man kommer vidt omkring i hans breve, både topografisk set og i emner. Der er megen tale om maleriet, dets teknik, malere han beundrer, hans egen maleriske optagethed, materialer, farver, omtale af skitser og malerier han er i gang med osv; der er overvejelser om alt muligt: kærlighed, religiøse overvejelser, overvejelser af filosofisk karakter; der skrives om natur, familie og venner, finansielle forhold osv osv. Man får en kæmpe sympati og kærlighed til mennesket Vincent, der her lægger sin sjæl blot for os, og hvor vi følger ham på klods hold i hele hans maleriske karriere.

   Ikke så sært, at udgiverne mener at hans status i dag ikke bare hviler på hans malerier alene, men hviler lige meget på både malerierne, livshistorien og brevene.

   Denne sensationelt fine udgivelse må stå som en milepæl indenfor sin genre i hele norden.
  

fredag den 3. februar 2017

Aarestrup om Aarestrup


Peer Louis Aarestrup:
Vejen til Emil Aarestrup
Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle)
2016
316 sider
Nederst findes oversættelsen oversat til engelsk

(Nederst findes anmeldelsen oversat til engelsk af amerikanske Benedicte Aarestrup)



Peer Aarestrup har begået en aldeles fortræffelig og vel skrevet roman om en af Danmarks litterære national  klenodier, poeten og lægen Emil Aarestrup, der tillige er en af Peer Aarestrups  forfædre. Ud fra romanens titel, ”Vejen til Emil Aarestrup”, forventer man at få en indføring i dennes liv og en karakterisering af hans univers. Og man får så rigeligt netop begge dele.

   Emil Aarestrups søn, Carl, opsøger Emil Aarestrups ven, Edward Ludwig, i Brasilien, og beder ham skrive sin fars biografi, og så kører historien sådan set derfra. Det er lidt af en genistreg at lade en af bogens personer være den der skriver bogen om Emil Aarestrup, for så får man dobbelt valuta for pengene. Foruden Ludwigs researcharbejde med at samle stof til bogen hos forskellige personager og topografi-steder i bogen, er Ludwig jo også selv agerende og en del af handlingen, og er med i den samlede dialog om Emil Aarestrup. Det er morsomt at Peer Aarestrup mod slutningen af sin bog også lader forfatteren i romanen, Edward Ludwig, kalde sin bog for det samme som sin egen, ”Vejen til Emil Aarestrup”.

   En biografi om Emil Aarestrup ville blot kunne fremlægge diverse tørre sagsforhold og eventuelle  formodninger om det man ikke ved noget om. Men i romanen kan man ud over dette tilføre liv og glød, og tage sig friheder, der får historien til at hænge sammen.  

   I fem meget forskellige hovedafsnit, der hver indeholder mange behageligt små afsnit med overskrifter, skitseres så støt og roligt, og i et koncist og stramt sprogbrug, et billede af Emil Aarestrup, hvor vi i skildringerne kommer rundt i mange miljøer og flere egne af landet: Hans studentertids København, den henholdsvis ulykkelige og lykkelige embedstid i Nysted og Sakskøbing, og hans tid som stifts-fysikus i Odense (vel embedslæge for Fyn). Dertil er vi med i et ideligt rustikt rejseri. Og sluttelig rundes i eftermælet af med hans død.  Emil Aarestrup er en mand der blæser på alle forhindringer (side 91), sine venners ven, dygtig velpolstret, en mand der er glad for mad og stærke drikke, elsker kvinder og udtrykker det smukt i sin poesi, en dygtig og stræbsom læge, der møder megen triviel modstand i sit embede, en skattet læge og ven på diverse herregårde, utro ægtemand og en ægtemand der lever i et ikke lykkeligt ægteskab med sin Caroline. Hans digteriske frembringelser kommer kun videre end til skrivebordsskuffen, fordi vennen Chr. Winther gør opmærksom på den.

   Man fornemmer, at Peer Aarestrup kender Emil Aarestrups poesi til bunds. Ikke mindre end 44 gange citerer han Emils digte eller bringer dem i sin helhed i romanen, idet han meget af tiden bygger en handling op med en retning hen mod digtet. Dette er ganske enkelt mesterligt gjort. Og har krævet et suverænt overblik over Emils poetiske gesamt-værk.   

   Samtidig med romanens udgivelse har Peer Aarestrup i øvrigt på samme forlag som romanen er udkommet på, Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle), udgivet en bog med en række af Emil Aarestrups digte, som han sammen med sin nyligt afdøde ven, Jack Brøndum, har oversat til engelsk. En bog med mange års forberedelse bag sig, der bør få en god udbredelse som en diplomat for dansk kulturliv, og som burde uddeles i enhver kulturel udveksling i engelsksprogede sammenhænge. Digtene er meningsoversat og ikke på rim. Heldigvis, for det ville være en umulig opgave, og kræve en decideret gendigtning. Bogen kan måske ses som en kommentar eller et supplement til romanen eller omvendt? Projekterne klæder i hvert fald hinanden.

   Meget levende for mig står forfatterens beskrivelse af Emil Aarestrups deltagelse som læge i og omkring krigshandlingerne i 1849 i Fredericia og på baglandet Fyn.

   Her som overalt synes Peer Aarestrup at være godt inde i de samtidige faktuelle forhold; han lader en natpotte tømme ud fra åbent vindue i København, hestevognene rulle gennem pløre over det danske land og kirugerne forrette deres smertefulde indsats med amputation uden bedøvelse osv.     

    I romanen lader forfatteren os høre om eller møde diverse samtidige kendisser, såsom Kierkegaard, fru Heiberg, generaler og godsejere/grever,  og naturligvis digtervennen Chr. Winther, hvis veninde han selv begærer. Mon han virkelig har mødt H. C. Andersen i Odense, som han beskriver? Hvis ikke det er dokumenteret, så er det i hvert fald højst plausibelt.

   Levende står for mig beskrivelsen af Emil Aarestrups færden sammen med ynglingsdatteren Emma (han havde mange børn), hvis erotiske ungpige-aura og væsen han så fint beskriver.  Emil beskriver hende selv som en 15 års lang og smidig pige med et knipsk fodskifte. Og Peer følger trop: ”Hun er sprælsk, spænder sin smidige ryg…”. Begge har en god iagttagelsesevne mht. den kvindelige ynde. Ellers er det erotiske smagsfuldt og nærmest diskret behandlet, uagtet det almene kendskab til Emil Aarestrup som erotikkens poet. Det er ikke noget Peer Aarestrup tværer rundt i.  

   Man mærker der er lagt et kæmpearbejde i denne den 4. af Peer Aarestrups romaner, hvor forfatteren bare øser og øser af sin enorme biografiske viden om Emil Aarestrup, så bogen må få en standende plads i dansk Emil Aarestrup portrættering.



Engelsk oversættelse af min anmeldelse:

Deep Vellum

Review of the novel The Road to Emil Aarestrup (Vejen til Emil Aarestrup” (2016))

 

Peer Aarestrup has written a quite excellent and well-written novel about one of Denmark's national literary treasures, poet and doctor Emil Aarestrup, one of Peer Aarestrup’s ancestors. Based on the novel's title, The Road to Emil Aarestrup (“Vejen til Emil Aarestrup” 2016), one can expect to get an introduction to his life and a characterization of his universe. And one does get plenty of both.

In the book Emil Aarestrup’s son, Carl, pursues Emil Aarestrup’s friend, Edward Ludwig, in Brazil and asks him to write his father's biography. From this point on the story unfolds. It is a bit of an accomplishment to let one of the novel's characters narrate the story about Emil Aarestrup, a splendid bonus so to speak. Ludwig collects research throughout the book, meeting with various folks and topographies. He carries parts of the story in a continuous dialogue with Emil Aarestrup. And, it is an amusing twist towards the end of the story when Peer Aarestrup, the author of the book, empowers his protagonist Ludwig to title his book the same, “The Road to Emil Aarestrup.”

A biography of Emil Aarestrup could include much “dry matter”, but in a novel, the reader is transformed by life and glow. In the novel the author has freedom to create his story.

In five very different sections, each containing lovely smaller sections with headings written in tight, concise language, a sketch of Emil Aarestrup is drawn. In the depictions the reader enters scenes and corners of Copenhagen, as well as far bends of the Danish countryside. Emil Aarestrup’s college years in Copenhagen, the respectively melancholic and euphoric periods of his residencies in Nysted and Sakskøbing on Lolland, and as a district physician in Odense on Funen are unfolded to us.

Additionally, the reader travels alongside the story’s characters until the final days of the poets’ death. Emil Aarestrup, is a man who overcomes many obstacles. He is a friend, a hefty man whose love of food and drink, women and the art of medicine, are all beautifully depicted in his poetry……And also an infidel husband in a troubled marriage to his wife Caroline. His poetic creations only leaving his desk drawer when his friend Chr. Winther encourages him to have them published.

Clearly, Peer Aarestrup knows Emil Aarestrup’s poetry in depth. Countless times he quotes his ancestor’s poems or integrates them in the unfolding story. This is masterfully done and must have demanded a superior insight into the poetic works of Emil Aarestrup.

Concurrently with the novel's release Peer Aarestrup has published a book of Emil Aarestrup’s Poems In Translation in collaboration with the late Jack Brondum, a childhood friend of Peer Aarestrup. This publication may serve as a messenger for Danish cultural life in any cultural exchange within English-language context. The poems, originally written in rhyme, are translated to free form poems, allowing meaning and depth to remain intact.

Very vivid is Peer Aarestrup’s description of Emil Aarestrup’s involvement as a doctor during the war in 1849 in Fredericia and on Funen. Again, Peer Aarestrup’s proficiency and knowledge in regards to the historical facts is evident; he leaves a chamber pot drain from an open window in Copenhagen, a horse carriage is drawn through the mud of the Danish farmlands, and the surgeons conduct their painful amputations without anesthesia during the war.

In his novel, Peer Aarestrup invites the reader to meet various contemporary celebrities; Kierkegaard, Professor Heiberg, generals and lords, and of course, poet and friend Chr. Winther, whose lady friend he secretly desires. One wonders, did Emil Aarestrup really meet Hans Christian Andersen in Odense, or is this sweet fiction? Even if it is not documented, it certainly is plausible.

Emil Aarestrup had numerous children, his favorite, the daughter Emma, whose exotic girl-like sense and ways are described in such a lovely way. In Emil Aarestrup’s own words she was a fifteen year-old, lanky girl with quick moves – and, Peer Aarestrup adds, “She is frisky and buckles her flexible back…” Both authors, Emil and Peer Aarestrup, have powers when it comes to depicting female grace. The erotic details are treated tastefully, discreetly. Notwithstanding, Emil Aarestrup is known as the master of erotic poetry. Likewise, Peer Aarestrup does not flaunt here.

His fourth novel is quality work.

 

February 2017

Erik Linow

Book reviewer

Litteratursiden.dk