Johannes Jørgensen

Civita d’Antino

Gyldendalske boghandel

1915

62 sider

Jeg har altid sådan halvt ubevidst gået og troet, at den lille bog af Johs. Jørgensen, som jeg har haft stående i min reol i mange år, handlede om noget med Dante (d’Antino – Dante), men det var helt i skoven. Jeg har jo også tidligere haft en plakat med et maleri af Zartmann, der havde en titel indeholdende navnet Civita d’Antino. Og det var jo den store landsby i Abruzzerne i Italien, hvor danske malere yndede at male og holde til.

   Da jeg bladede skødesløst i bogen, viste det sig, at den var en lang og stor jeremiade om et kæmpe jordskælv i 1915 i byen og andre byer deromkring, der lagde alle byerne fuldstændig i grus. Det fik jeg hurtigt nok af. Og spurgte mig selv: Hvordan i alverden kan man udgive en bog om sådan noget – og så i 1915, midt i 1. verdenskrig?

   Men mærkeligt nok: Jeg måtte have fat i den igen, og læste den med begærlig interesse.

Johannes Jørgensen var rundt i området få dage efter jordskælvet og skildrer levende den megen ødelæggelse og død! Han siger, at den aldrig kommer til at blive en by igen, er ødelagt for altid! Diverse af de ramte personer kommer i bogen til tale om deres kæres voldsomme og pludselige død. En serie sort-hvide fotos støtter indtrykket af de omfattende ødelæggelser.

   Og nu 2019: Ved et Google kig, viser det sig, at byen er fuldstændig kørende igen og der er vist  ingen åbenlyse minder – undtagen måske en mindelund for de omkomne.