Ludwig van Beethoven, som man sammen med
Bach og Mozart kunne rubricere som verdens største musikalske genier til alle
tider, var lige fra sin tidlige ungdom fuldstændig bevidst om sin begavelse mht.
det at komponere musik. Ret tidligt i livet blev han bevidst om, at han med
sine store evner havde en opgave her i tilværelsen. Han følte det som en
mission og et kald at skulle skrive musik til menneskeheden. Derpå arbejdede
han utrætteligt, bl.a. ved unikke studier af Mozart og den ellers halvt glemte Bach.
Desuden ved ustandseligt at dygtiggøre sig gennem en hel fantastisk arbejdspræstation
og iver hele livet. Han påberåber sig Gud i sin beslutning om at leve fuldt og
helt for sin kunst og sin skaben. Og dette under bøn til Gud om, at det må
lykkes. Velvidende om sit format, leflede han aldrig for autoriteter, men
hvilede fuldstændig i den store personlige integritet, hans evner gav ham.
Under min læsning af bogen, ser jeg budskaber,
som især de unge kan spejle sig i og forhåbentlig få mod af, også selv om man
ikke er et geni.
Gud har kaldet dig til en bestemmelse med
dit liv. Lad det udfolde sig under indtrykket af, at du skal (for)blive den du
er, ikke være nogen anden og ikke blive til noget uopnåeligt. Du skal blive den
du er! Her kunne jeg have lyst til at citere Paulus. ”Lad ikke nogen ringeagte
dig, fordi du er ung” (sagt til Timotheus). Hvil i, at du har værdi netop som
den du er. Vær flittig og arbejd med det der bliver dit virke. Bed Gud om at
lede dig i dine fortsæt.
Jeg har arbejdet med børn og unge i diverse
sammenhænge i mindst 40 år, og oplever, at selvværdet hos mange i dag er i bund,
og psykiske lidelser og problemer er langt mere udbredt end for år tilbage. Så ved
læsningen af – evt. bare relevante dele af - en sådan monografi (hvor både
Beethovens liv og værk er kædet sammen), er her en mulighed for at blive mere
reflekteret over sit eget liv, og måske blive opmuntret til den videre færden.
Beethoven viede sig fuldstændig til at skabe
sin musik, så der fx ikke blev plads til en familie i hans liv, og han revolutionerede
og fornyede alle genrer han arbejdede med. Hvor Mozart nedskrev det fuldendte
værk, efter at have dannet det i sit hoved, måtte Beethoven kæmpe helt vildt
med stoffet, således som det afspejler sig i hans mange gnidrede skitsebøger. Visse
af de større værker måtte han kæmpe med i 5 år. Han blev betragtet som både gal
og genial. Den tanke kunne man få, når man kunne høre ham i enrum råbe og hyle
og stampe i gulvet for at få tingene til at lystre. I de sidste 30 år af sit
liv blev han tiltagende mere og mere døv. I et berømt skrift fra allerede 25 år
før sin død, overvejer han, om det i det hele taget er værd at leve længere.
Folk synes jo det er vanvittigt, og griner af, at en komponist ikke kan høre! Bl.a.
derfor var han en vrissen, gnaven, krakilsk og egenrådig herre, der skræmte
folk væk.
Det
er for sine instrumentale værker Beethoven er mest berømt, og det vokale (sanglige)
udtryk, voldte ham altid stort besvær at få til at makke ret. Alligevel anså
han sit sene og i alle henseender gigantiske korværk, Missa Solemnis (højtidelig
messe), som sin største komposition overhovedet. I denne ”kristne” musik, er
det som hans livslange kamp med at finde troen bliver til et brændpunkt.
Musikken er vanvittig krævende for sangerne, så værket kun vanskeligt og ikke
ofte live-opføres, men hellere indspilles ”lidt ad gangen”. I credo satsen
gentages i det næsten uendelige ”jeg tror”. I ”et resurrexit” (og han genopstod),
er det som om musikken måber, og det personlige udtryk her er meget stærkt. I Agnus
Dei satsen, om Guds lam, Jesus, synger bassen knugende langsomt.
Det tog ham 5 år at fuldføre værket, og dette
under stor legemlig svaghed, men han bad ved begyndelsen: ”Gud vil oplyse mig,
således at jeg trods mine svage kræfter kan yde mit bidrag til den stor dag” (værket
var bestilt til en biskoppelig udnævnelse).
Kristeligt
Dagblads musikanmelder, Peter Dürrfeldts eminente og super velfortalte bog skrevet
i anledning af 250 året for Beethovens fødsel, formår både at give et fængende omrids
og en meget personlig karakteristik af hele hans produktion, og parallelt hermed
føre os igennem Beethovens blot 56 årige brogede livsforløb, så ens appetit
bliver vækket til megen videre lytning af dennes musik.