tag:blogger.com,1999:blog-81279879901336117732024-02-19T18:36:11.626-08:00Litteraturens verden - forundring & fascinationErik Linow's seriøse boganmeldelser. A world of literature. Utraditionelle og markant personlige indlæg om litteratur og litteraturens store, varme og brede univers, kommunikeret til - og med andre. Mere prægnant karakteristik - mindre handlingsgennemgang. - Se også www.linow.dk/Tekster/Læst litteratur - Mere end 650 titler.Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.comBlogger66125tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-5620528116440880852022-07-23T11:00:00.001-07:002022-07-23T11:00:51.907-07:00Spændende roman fra Seksdagskrigen i Israel i 1967<p> </p><p class="MsoNoSpacing"><o:p> </o:p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6ihTfPyEjp-tib6Gx06eq8jT3VvnZKr0CL5YTjpwwjI-YudlI-yGke8hhJc2xlTpDVc861K6A4G7f3WmHXqpS_yCmIeZAmbw6RwZ3lE2l4HhAHNjgdAJoE3hyaIjdlNf-7XR8xM4WEk65jbw9e2-lI7ah28KMrk_kUpxRiIEGSSrNNHSjKv68FBgY/s452/seks-dage-i-juni.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="452" data-original-width="290" height="369" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6ihTfPyEjp-tib6Gx06eq8jT3VvnZKr0CL5YTjpwwjI-YudlI-yGke8hhJc2xlTpDVc861K6A4G7f3WmHXqpS_yCmIeZAmbw6RwZ3lE2l4HhAHNjgdAJoE3hyaIjdlNf-7XR8xM4WEk65jbw9e2-lI7ah28KMrk_kUpxRiIEGSSrNNHSjKv68FBgY/w237-h369/seks-dage-i-juni.jpg" width="237" /></a></div><br /><p></p>
<p class="MsoNoSpacing"><b>Peer Aarestrup: Seks dage i juni. </b><o:p></o:p></p>
<p class="MsoNoSpacing">Roman. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNoSpacing">Dreamlitt, 2022<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNoSpacing">297 sider<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><br />
Titlen ”Seks dage i juni” hentyder til den voldsomme lynkrig Israel blev kastet
ud i i 1967, da de blev overfaldet af deres arabiske naboer. Efter 6 dramatiske
dage, havde israelerne overtaget totalt, bl.a. erobret den gamle bydel i
Jerusalem, foruden hele Sinai halvøen og Golanhøjderne mod nord. At sætte et
hold danske kibbutz voluntører ind som en hoveddel af romanens aktører, skal
der en stram føring til af både krigens hændelser og personernes ageren midt i
hele krigsvirakken. Men Peer Aarestrup fører marionetterne med overbevisning,
så det bliver en både medrivende og bevægende historie, der måske lige såvel
kunne have haft undertitlen ’Krig og kærlighed’. Flere af personerne går igen
fra en tidligere roman, og identitetsproblematik er en væsentlig del af
romanens indhold. De spændende og nervepirrende faktuelle forhold vedr.
krigsførelsen, fremsætter forfatteren med stor overbevisning, så man opfatter
det, som var det noget han selv fandt på, og ikke i kernen noget der bygger på
hændelser, således som de rent faktisk fandt sted. – Romanen følges op af et
stærkt efterskrift, der tydeliggør Peer Aarestrups dybe optagethed af nationen
Israel, det jødiske folks bevægende historie i nyere tid, og
mellemøstproblematikken generelt. Det er en meget læseværdig bog. <o:p></o:p></p>Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-84316834423902208322022-03-02T00:56:00.000-08:002022-03-02T00:56:14.817-08:00<p><b><span style="border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: inherit; font-size: 19px; font-stretch: inherit; font-variant: inherit; letter-spacing: 0.7px; line-height: inherit; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;">Uffe Kronborg </span></b></p><p style="background-color: white; border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: Mate; font-size: 19px; font-stretch: inherit; font-variant-east-asian: inherit; font-variant-numeric: inherit; letter-spacing: 0.7px; line-height: inherit; margin: 0px 0px 20px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;"><span style="border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: inherit; font-stretch: inherit; font-variant: inherit; line-height: inherit; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;"><b>Glædens symfoni – </b></span></p><p style="background-color: white; border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: Mate; font-size: 19px; font-stretch: inherit; font-variant-east-asian: inherit; font-variant-numeric: inherit; letter-spacing: 0.7px; line-height: inherit; margin: 0px 0px 20px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;"><span style="border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: inherit; font-stretch: inherit; font-variant: inherit; line-height: inherit; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;"><b>Om Bekymring, Livsvandring og Kristent Natursyn</b></span></p><p style="background-color: white; border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: Mate; font-size: 19px; font-stretch: inherit; font-variant-east-asian: inherit; font-variant-numeric: inherit; letter-spacing: 0.7px; line-height: inherit; margin: 0px 0px 20px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;">Credo 2021, 3<span style="letter-spacing: 0.7px;">04 sider</span></p><p style="background-color: white; border: 0px; box-sizing: border-box; font-family: Mate; font-size: 19px; font-stretch: inherit; font-variant-east-asian: inherit; font-variant-numeric: inherit; letter-spacing: 0.7px; line-height: inherit; margin: 0px 0px 20px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;"></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgac6U6Hleb3AQsZ96CJU__0ljoHUwqr6lciR8U46tr4w6S-9pNByXGxa_toPYcLxpf5JZE_Ftztcc4R1jM48Kv68sm7jiNzCsTp2LKItJIWRYJgKNVmF28iqCPS54Suu-rTk4ZP9defI8gW9WFskrzSPfp1xJIUU71lRVqPgcPeT4hQnn9qM-VDdZY=s894" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="894" data-original-width="600" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgac6U6Hleb3AQsZ96CJU__0ljoHUwqr6lciR8U46tr4w6S-9pNByXGxa_toPYcLxpf5JZE_Ftztcc4R1jM48Kv68sm7jiNzCsTp2LKItJIWRYJgKNVmF28iqCPS54Suu-rTk4ZP9defI8gW9WFskrzSPfp1xJIUU71lRVqPgcPeT4hQnn9qM-VDdZY=w269-h400" width="269" /></a></div><p></p><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">”Har du
bogen?” Sådan er snakken gået frem og tilbage mellem min kone og jeg, der nærmest
har kappedes om at få lov at læse bogen, ”Glædens symfoni” af Uffe Kronborg. Nu
har jeg læst den store bog to gange lige efter hinanden, for der er så meget
gods i den, og den er formidabelt medrivende skrevet. Man har hele tiden lyst
til at sætte tykke streger under vægtige sætninger og fyndige nytænkte og
øjenåbnende udsagn, som der er en uendelig mængde af. Det må være en af de
vigtigste bøger i nyere tid. En bog der i bibelens lys rummer mange nye tanker,
spidsformuleringer, samtænkning mellem teologi, psykologi, kunst osv., og med helt
ligefremme praktiske livsanvisninger, hvis værdi dårligt kan overvurderes.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Med Uffe
Kronborg som medvandrer, bevæger vi os i et stort mylder af betagende og
berigende tankegods igennem bogens 3 hoveddele om bekymringens udfordring;
livsvandring og livsmestring; og til den eminente apoteose om kristent natursyn
og skønhedens teologi. Det er utroligt, at han i en blot 3 måneders orlov har
kunnet sætte alt dette på papiret.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Her
bombarderer han så først – som med så mange andre emner undervejs – bekymrings
fænomenet med stærke udsagn, der kun gør os mere læselystne. Med bekymringen
gælder det i virkeligheden om at slippe kontrollen, og lade Ham der er al
glædes fundament, og som har skabt os, tage over. Vi er skabt til glæde,
storhed og skønhed. Jesus er den personificerede glæde, og vi er skabt i Guds
billede, hvilket handler om at virkeliggøre og forløse vor sande
menneskelighed. Når den gamle kirkelige indgangsbøns ”at sørge over mine
synder”-formulering har lagt op til gråden, betoner Kronborg, at sigtepunktet mere
er glæden. Menneskets værdi og ”identitet må grundes mere i skabthed end i
syndsforståelse.” Vi skal slippe vores selvmedlidenhed, vores perfektionisme,
sammenligningens, besiddelsens m.fl. bekymringer, og styre mod den hellige
bekymringsløshed, grundet i vores intime tros-relations-forbundethed med Jesus.
Vi skal ikke bekymre os </span><i style="font-size: 14pt; text-align: center;">for</i><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">, men </span><i style="font-size: 14pt; text-align: center;">om</i><span style="font-size: 14pt; text-align: center;"> tingene.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Vandringsbegrebet
spejlet i forskelligt bibelsk lys og set ud fra kirkehistorien, lægger i et nyt
kapitel op til at vandre åndeligt såvel som bogstaveligt med en Gudgiven
bekymringsløshed, ved at træde et skridt til side og lade Gud komme til. Her og
alle steder er den personlige relation, kærlighedsforeningen, bønnen og
vandringen med Jesus kernen i vandringen, der styrer mod det evige hjem og den
fuldendte glæde.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Den
musik-universitetsstuderede teolog leverer derpå i en 2. del en jubelfanfare
til og med musikken som en umådelig glædesgiver i livsmestringen. Lad os øve os
i frihed, hvile, tillid og glæde. ”Vi skal leve så tilpas langsomt at
skønheden, legen og glæden ikke pludselig går forbi én.” Lade musikken være en
kilde til at finde ind til et bekymringsfrit nærvær i vores liv. Instrumental-
og vokalmusik som lovprisning til Gud i alle genrer er værdifulde. Dette
sammenstiller han med et alsidigt katalog af konkrete livsudfoldelsesmuligheder
som badning, sex, roning, skiture, gåture osv., der i en enkel livsstil styrker
en stærk Gud velbehagelig kropsglæde fyldt af livsglæde, livsfylde, fred og
ubekymrethed.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">I 3. delen
udfoldes forfatterens tanker om det sakramentale livssyn i behandlingen af et
kristent natursyn og den ”skønhedens teologi, at jorden med alt, hvad den
rummer, tilhører Herren og er Guds gode skaberværk.” Det handler om at se Guds
tegn og skønhed i alt, venskab, kærlighed, og i musik og kunst. I en sådan
holistisk forståelse, skelnes der ikke mellem det åndelige og materielle.
Glæden udforskes i den fælleskirkelige arv fx igennem ortodokse, katolske,
keltiske og samiske kilder, til inspiration for vores lutherske tradition, hvor
denne ofte tier. Frilufts- og sportsmennesket Uffe, synger så igen sin sang om
at tage i naturen med Gud, sang, god tid og bibelen. For hvorfor være inde, når
alt håb er ude! (Uffes formulering.)</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Og så følger
en utrolig smuk glædeshymne til det skabende folkefærd, alle gode kulturværdier
og skønheden – som alle har indbyggede åndelige værdier, der er med til at
åbenbare Gud. Alt det bedste vi har haft her på jorden af litteratur, kunst,
drama, musik, arkitektur osv. vil vi genfinde på den nye jord, hvor skønhed,
sandhed og godhed skal gå op i en højere enhed, og hvor vi endelig, forløst,
skal blive fuldkommen hele! Vi må glæde os til forløsningen, der ikke stiler
mod en diffus himmel, a la som engle på vatskyer, men en fuldt ”udstyret” konkret
ny jord. Her bliver glæden fuldkommen.</span><br /><span style="font-size: 14pt; text-align: center;">Kronborgs
glædes-symfoni er et stort værk, hvis læsning giver et kæmpe udbytte. Og man
kan jo evt., hvis omfanget overvælder, ”nøjes” med at slå ned på udvalgte
kapitler i denne skatkiste.</span><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<p class="MsoNormal"><br />Erik Linow<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Marts 2022<o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><o:p> </o:p></p><br /></div>Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-88739633619331809102020-07-29T06:09:00.001-07:002020-11-20T07:21:47.619-08:00Alle tiders Beethoven<br />
<div class="MsoNoSpacing">
<b style="font-size: 14pt;">Peter Dürrfeld</b></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 14pt;"><b>
Bethoven – Den symfoniske mester</b></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: 14pt;"><b><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnVaxBzH84n_nS2Hb_aqERNkIOJlkWkLhYg1wIy02xgbdAGQsgfUs3EakWqG6GozkLRJ7erBflq_73NgrKf8jHAomV6jj5ivkjxZIlMW2WLTyjr56duD7TZ6-pdmA4UZCRFbr7p1lSeU8/s1600/Beethoven.jpg" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="435" data-original-width="300" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnVaxBzH84n_nS2Hb_aqERNkIOJlkWkLhYg1wIy02xgbdAGQsgfUs3EakWqG6GozkLRJ7erBflq_73NgrKf8jHAomV6jj5ivkjxZIlMW2WLTyjr56duD7TZ6-pdmA4UZCRFbr7p1lSeU8/s320/Beethoven.jpg" width="220" /></a></b></span></div>
<span style="font-size: 14pt;"><b><o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 14pt;"><b>Kristeligt Dagblads Forlag<o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 14pt;"><b>2020, 287 sider</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing"><br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 14pt;"> </span><span style="font-size: 14pt;">Beethoven har meget at
sige nutidens mennesker. I en tid, hvor ikke mindst en hel del unge har
identitetsproblemer, kan man fx hos ham hente et moralsk kompas til styrkelse
af ens selvværd, selvopfattelse og i det at blive bevidst om sin bestemmelse.</span></div>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Ludwig van Beethoven, som man sammen med
Bach og Mozart kunne rubricere som verdens største musikalske genier til alle
tider, var lige fra sin tidlige ungdom fuldstændig bevidst om sin begavelse mht.
det at komponere musik. Ret tidligt i livet blev han bevidst om, at han med
sine store evner havde en opgave her i tilværelsen. Han følte det som en
mission og et kald at skulle skrive musik til menneskeheden. Derpå arbejdede
han utrætteligt, bl.a. ved unikke studier af Mozart og den ellers halvt glemte Bach.
Desuden ved ustandseligt at dygtiggøre sig gennem en hel fantastisk arbejdspræstation
og iver hele livet. Han påberåber sig Gud i sin beslutning om at leve fuldt og
helt for sin kunst og sin skaben. Og dette under bøn til Gud om, at det må
lykkes. Velvidende om sit format, leflede han aldrig for autoriteter, men
hvilede fuldstændig i den store personlige integritet, hans evner gav ham. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Under min læsning af bogen, ser jeg budskaber,
som især de unge kan spejle sig i og forhåbentlig få mod af, også selv om man
ikke er et geni. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Gud har kaldet dig til en bestemmelse med
dit liv. Lad det udfolde sig under indtrykket af, at du skal (for)blive den du
er, ikke være nogen anden og ikke blive til noget uopnåeligt. Du skal blive den
du er! Her kunne jeg have lyst til at citere Paulus. ”Lad ikke nogen ringeagte
dig, fordi du er ung” (sagt til Timotheus). Hvil i, at du har værdi netop som
den du er. Vær flittig og arbejd med det der bliver dit virke. Bed Gud om at
lede dig i dine fortsæt. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Jeg har arbejdet med børn og unge i diverse
sammenhænge i mindst 40 år, og oplever, at selvværdet hos mange i dag er i bund,
og psykiske lidelser og problemer er langt mere udbredt end for år tilbage. Så ved
læsningen af – evt. bare relevante dele af - en sådan monografi (hvor både
Beethovens liv og værk er kædet sammen), er her en mulighed for at blive mere
reflekteret over sit eget liv, og måske blive opmuntret til den videre færden. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Beethoven viede sig fuldstændig til at skabe
sin musik, så der fx ikke blev plads til en familie i hans liv, og han revolutionerede
og fornyede alle genrer han arbejdede med. Hvor Mozart nedskrev det fuldendte
værk, efter at have dannet det i sit hoved, måtte Beethoven kæmpe helt vildt
med stoffet, således som det afspejler sig i hans mange gnidrede skitsebøger. Visse
af de større værker måtte han kæmpe med i 5 år. Han blev betragtet som både gal
og genial. Den tanke kunne man få, når man kunne høre ham i enrum råbe og hyle
og stampe i gulvet for at få tingene til at lystre. I de sidste 30 år af sit
liv blev han tiltagende mere og mere døv. I et berømt skrift fra allerede 25 år
før sin død, overvejer han, om det i det hele taget er værd at leve længere.
Folk synes jo det er vanvittigt, og griner af, at en komponist ikke kan høre! Bl.a.
derfor var han en vrissen, gnaven, krakilsk og egenrådig herre, der skræmte
folk væk. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Det
er for sine instrumentale værker Beethoven er mest berømt, og det vokale (sanglige)
udtryk, voldte ham altid stort besvær at få til at makke ret. Alligevel anså
han sit sene og i alle henseender gigantiske korværk, Missa Solemnis (højtidelig
messe), som sin største komposition overhovedet. I denne ”kristne” musik, er
det som hans livslange kamp med at finde troen bliver til et brændpunkt.
Musikken er vanvittig krævende for sangerne, så værket kun vanskeligt og ikke
ofte live-opføres, men hellere indspilles ”lidt ad gangen”. I credo satsen
gentages i det næsten uendelige ”jeg tror”. I ”et resurrexit” (og han genopstod),
er det som om musikken måber, og det personlige udtryk her er meget stærkt. I Agnus
Dei satsen, om Guds lam, Jesus, synger bassen knugende langsomt. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Det tog ham 5 år at fuldføre værket, og dette
under stor legemlig svaghed, men han bad ved begyndelsen: ”Gud vil oplyse mig,
således at jeg trods mine svage kræfter kan yde mit bidrag til den stor dag” (værket
var bestilt til en biskoppelig udnævnelse). <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> Kristeligt
Dagblads musikanmelder, Peter Dürrfeldts eminente og super velfortalte bog skrevet
i anledning af 250 året for Beethovens fødsel, formår både at give et fængende omrids
og en meget personlig karakteristik af hele hans produktion, og parallelt hermed
føre os igennem Beethovens blot 56 årige brogede livsforløb, så ens appetit
bliver vækket til megen videre lytning af dennes musik. <o:p></o:p></span></p>
<p class="MsoNoSpacing"><span style="font-size: 14.0pt;"> <o:p></o:p></span></p>
</div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-49186510739417133532020-03-06T07:59:00.003-08:002020-03-06T08:05:52.893-08:00<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 18pt; mso-fareast-language: DA;">Tom Buk-Swienty:</span></b><b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 18pt;"><o:p></o:p></span></b></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 18pt; mso-fareast-language: DA;">Det ensomme hjerte </span></b></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: "calibri";"><b><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPHrh-eyZcKoJqSPmwwQnFlKRhCdS72MrwZ_Gyy28wzZttKOzDTcgCdpGWd0wzKM_uIkOCDqolKIXIxCzVRV9YsNs7OfpYmPE-rgaL-qb9zqW2iz0tYSr9sA9x9n2ugFX8LZib6laE_iY/s1600/Det-ensomme-hjerte.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="355" data-original-width="631" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPHrh-eyZcKoJqSPmwwQnFlKRhCdS72MrwZ_Gyy28wzZttKOzDTcgCdpGWd0wzKM_uIkOCDqolKIXIxCzVRV9YsNs7OfpYmPE-rgaL-qb9zqW2iz0tYSr9sA9x9n2ugFX8LZib6laE_iY/s320/Det-ensomme-hjerte.jpg" width="320" /></a></b></span></div>
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 18pt; mso-fareast-language: DA;">Politikens Forlag 2019</span></b><b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 18pt;"><o:p></o:p></span></b></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 18pt; mso-fareast-language: DA;">490 sider</span></b><b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 18pt;"><o:p></o:p></span></b></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;"></span></b></span><br />
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;"></span></b></span><br />
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;"></span></b></span><br />
<span style="font-family: "calibri";"><b><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Underoverskrift:<br />
Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odyssé gennem 2. verdenskrig og
hans drøm om at blive dansker.</span></b><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">En fuldstændig fantastisk livslang (mit udtrykspåhit) eller total
livsomfattende beretning om den tyske <i>ikke</i> nazist, Hans Horn, der efter
endt studentereksamen i hjembyen Kiel, og som efter at have gået igennem ild og
vand i en grum rekruttid, indrulleres i hæren, og sendes til Østfronten i 2.
Verdenskrig som tysk infanterist. Og som siden hen i en ny periode som ret ny
medicinstuderende, der ikke engang endnu kan tage en puls eller måle et
blodtryk, på ny sendes til Østfronten som læge, hvor de fx skar (amputerede) en
40 – 80 ben af lemlæstede soldater om dagen!</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Vi følger ham fra vugge i
1921 til grav i 1989, hvor han dør af bugspytkirtelkræft kun 68 år gammel i sit
sommerhus ved Flensborg, efter at have skiftet nationalitet og derefter virket
i DK som afholdt praktiserende læge, sidst i mange år i Padborg, i en 40 års
tid.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Hele historien berettes
af forfatteren Tom Buk-Swienty; og dette på baggrund af læsningen af Hans Horns
gigantisk omfangsrige efterladte dagsbogsmateriale (og mangfoldige samtaler med pårørende omkring ham), der sent blev bragt for
lyset, og som handler om alt fra trakasserier i skolen, musikundervisningen i
cello, hans første brandert, moderens utroskab med en musikstudent, og alle
mulige emner, mange barske, fra barndoms- og ungdomsårene i 30’ernes Kiel. Små
kår og afsavn var der mange af.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">På Østfronten oplever han
de mest voldsomme og grufulde ting.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Beretninger om blod og flænset menneskekød og hjerneudflydende masse,
”flyder” der i rigelig mængde af. Fænomener som <span style="color: black;">ondskab,
smerte, frygt, fornedrelse, henrettelser, selvmord, sejrsrus, afsavn, længsel,
osv. osv. gennemsyrer ikke mindst det lange afsnit af bogen, hvor Horns dagbog
får lov ubeskåret og i direkte tale helt for sig selv at berette om hans
oplevelser fra krigen som rekrut. Hvad et menneske dog kan komme ud for! Der er
et utal –<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>sagt igen – af</span><span style="color: red;"> </span>forfærdelige oplevelser, der med syvtommersøm gør det
rasende evident for én, hvor vanvittig og afskyelig krig er! Bare et eks.: På
vejen til fronten, ser Horn en flok tyske læger, der er korsfæstet på et
plankeværk af russerne, efter først at have fået øjnene stukket ud, kønsdelene
skåret af, og siden henrettet (sikkert) med bajonetter.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Hans Horn længes bare
efter afslutningen på krigen, men bliver nødt til at følge trop, og overlever
mirakuløst efter mangfoldige gange at have stået over for døden: Fx blev de på
tilbageflugten af en flok tjekkiske partisaner stillet op af en mur for at
skulle skydes. Kun en amerikansk soldats indgriben hindrede dette i allersidste
sekund.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Horn bliver forelsket i
Grelein under medicinstudiet, og efter en graviditet bliver de hurtigt gift og
får et barn. Alle tre overlever krigen, og flytter siden til Danmark, hvor han
i et ellers meget tilbagetrukket liv, dygtigt spiller på cello i mangfoldige
musikalske sammenhænge.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Hele tiden giver
forfatteren os sideløbende eller mingelerende med Horn-beretningen, i kortform
et overblik over samtidshistorien, som virker meget mere spændende at læse i
sammenhæng med Horns historie, end hvis man skulle læse en murstenstyk
historisk fremstilling. Her leveres i øvrigt også en mængde fakta, som f.eks.,
at tyskerne i krigens senere måneder mistede 350.000. mand – hver måned!</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Bogen er rigt illustreret
med de frygteligste malerier/akvareller, som han selv har malet. Han var en
fantastisk god kunstner, og kom sikkert af med lidt af sine hærgende natlige
mareridtsoplevelser ved at male. Hans Horn fortalte kun yderst lidt og få
om sine krigsoplevelser; fx vidste hans børn stort set intet om dem. De fandt
hans dagbøger med tusindvis af sider efter hans død, som de overgav til
forfatteren. Faktisk skrev han 3 udgaver af sine dagbøger, en tysk og 2 danske.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">En del af forfatterens
store fortjeneste i denne super velfortalte historie, er efter min mening ikke
mindst hans fremstilling af det glade (hm...) vanvid, og den blinde autoritetstro
efterfølgelse, hvormed uhyre mange nazister fulgte Der Führer i hans værste
forskruede og frembrølede dagsordener, og hvorledes også de virkelig mange
ikke-nazister var fanget i at måtte adlyde, for angivere og eksekutions
eskadroner vogtede overalt på at henrette én ved mindste afvigende trofasthed
mod regimet.</span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin: 0cm 0cm 8pt; mso-margin-bottom-alt: auto; mso-margin-top-alt: auto;">
<span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt; mso-ascii-font-family: Calibri; mso-bidi-font-family: Calibri; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-hansi-font-family: Calibri;">Det er en af de
stærkeste, mest grufulde, bevægende - og nødvendige - bøger jeg nogensinde har
læst. </span><span style="font-family: "times new roman" , serif; font-size: 14pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
</div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-42617501830024112732019-10-14T13:08:00.000-07:002019-10-14T13:10:57.495-07:00<br />
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;"><b>Johannes Jørgensen<o:p></o:p></b></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;"><b><br /></b></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuK4xHtQ7i420u0_hXq_e6fdFrgmTQ4N_zQIzqgJ6k-vMLUY1PWtkz4lbHeGfuQ0jCMK8P1RP54Q97L0qyTfbnWqAXL0-sr0dowYw-WzghP2HT2ZcMU_flllBA-ib-MxGAWtb4-aUfwuY/s1600/i285978589350882573._szw565h2600_%255B1%255D+%25282%2529.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; font-size: 12pt; font-weight: bold; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="232" data-original-width="116" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuK4xHtQ7i420u0_hXq_e6fdFrgmTQ4N_zQIzqgJ6k-vMLUY1PWtkz4lbHeGfuQ0jCMK8P1RP54Q97L0qyTfbnWqAXL0-sr0dowYw-WzghP2HT2ZcMU_flllBA-ib-MxGAWtb4-aUfwuY/s400/i285978589350882573._szw565h2600_%255B1%255D+%25282%2529.jpg" width="200" /></a><span style="font-size: 12.0pt;"><b>Civita d’Antino</b><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;">Gyldendalske boghandel <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;">1915<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;">62 sider<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;">Jeg har altid sådan halvt ubevidst gået og troet, at den lille bog af Johs. Jørgensen, som jeg har haft
stående i min reol i mange år, handlede om noget med Dante (d’Antino – Dante),
men det var helt i skoven. Jeg har jo også tidligere haft en plakat med et
maleri af Zartmann, der havde en titel indeholdende navnet Civita d’Antino. Og det var
jo den store landsby i Abruzzerne i Italien, hvor danske malere yndede at male
og holde til.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Da jeg bladede skødesløst i bogen, viste det
sig, at den var en lang og stor jeremiade om et kæmpe jordskælv i 1915 i byen og andre
byer deromkring, der lagde alle byerne fuldstændig i grus. Det fik jeg hurtigt
nok af. Og spurgte mig selv: Hvordan i alverden kan man udgive en bog om sådan
noget – og så i 1915, midt i 1. verdenskrig?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men mærkeligt nok: Jeg måtte have fat i den
igen, og læste den med begærlig interesse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;">Johannes Jørgensen var
rundt i området få dage efter jordskælvet og skildrer levende den megen
ødelæggelse og død! Han siger, at den aldrig kommer til at blive en by igen, er ødelagt for altid! Diverse af de ramte personer kommer i bogen til tale om deres kæres voldsomme og pludselige død. En serie sort-hvide fotos støtter indtrykket af de omfattende ødelæggelser.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-size: 12.0pt;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og nu 2019: Ved et Google kig, viser det sig, at
byen er fuldstændig kørende igen og der er vist <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>ingen åbenlyse minder – undtagen måske en
mindelund for de omkomne.<o:p></o:p></span></div>
<br />Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-39707380785916131972019-04-03T08:26:00.003-07:002019-04-03T13:12:17.654-07:00Fra medium til kristen personlighed<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Myrna Grant <o:p></o:p></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Rejsen<o:p></o:p></span></span></b><br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Ordet og Israels Forlag, <o:p></o:p></span></span></b><br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">1982,<o:p></o:p></span></span></b><br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">264 sider<o:p></o:p></span></span></b><br />
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: "calibri";"> </span></o:p></span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2VbPrmCDGJFHkAAejWrpzBV0DgwUms-D1cgLo3eySBQE97zHIl0yOPlJheS2UU9u7a5G6xWX-Xq3_vRTr2KQOvXiy0Z30ZCgNd6EkbIUKMZVLERTaDO9-oIN71FLWZXWCAkp35XCSMHE/s1600/FK_G081-800x800%255B1%255D+%25282%2529.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="493" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2VbPrmCDGJFHkAAejWrpzBV0DgwUms-D1cgLo3eySBQE97zHIl0yOPlJheS2UU9u7a5G6xWX-Xq3_vRTr2KQOvXiy0Z30ZCgNd6EkbIUKMZVLERTaDO9-oIN71FLWZXWCAkp35XCSMHE/s320/FK_G081-800x800%255B1%255D+%25282%2529.jpg" width="197" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Denne fantastiske
beretning om den ungarske jødiske kvinde <strong><em>Rose Warmer</em></strong>, født 1909, er en utrolig
stærk beretning om en velstillet ung kunstnerisk, sportsligt og sprogligt begavet
kvinde, der via en tryg barndom over et forlist ægteskab og senere infiltrering
i spiritistiske kredse (hvor hun bliver et søgt medium), ledes til tro på Jesus
som frelser og Messias. Overordnet set er det en beretning om hendes store
kærlighed til Jesus og til Bibelen som Guds åbenbarede ord. Historien fortælles i jeg-form, men er skrevet af Myrna Grant.</span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I mellemkrigstiden i 30’erne oplever hun
nazismens gradvist voksende tryk og forfærdelige forfølgelse af især jøder, men
også af andre udsatte grupper, og hun er ivrigt optaget af at vidne for alle
hun møder om sin frelser og dyrebare Herre. Da hun får muligheden for at
immigrere til USA, vælger hun i stedet lidelsens vej med sit eget folk,
jøderne. Den fører hende først i fængsel, dernæst til Auschwitz, hvorfra hun
som slavearbejder senere videresendes til Gelsenkirchen / Essen i Ruhrområdet,
hvor hun må arbejde 12 timer dagligt under ufattelige forhold til hun segner. Stort
set uden mad og vand overhovedet døgnet rundt, og uden pauser. Hun får
dagligt pisk – med jerndupper i enden af pisken - fordi hun vælger at bede før
morgenapellen, og dermed kommer sidst i opstillingen, uden derfor egentlig at komme
for sent.<span style="mso-spacerun: yes;"> Slavearbejderne</span> må gå 10 km. til arbejdet i sko-lignende
laser eller barfodet og hjem igen. Naziparolen hedder, at de skal arbejde, til de
dør. På et tidspunkt ved ikke hun ikke, hvad hun selv hedder. Men det dyrebare
Jesu-navne kan hun stadig påkalde. Og Bibelen, memoreret og underfuldt bogstavelig
talt rakt hende på næsten uforklarlig vis, er hendes overlevelses-mad. De sover 500 kvinder i en dryppefugtig frostkold kælder, hvor en forstoppet kloak betyder, at urin og ekskrementer står 15 cm højt på dele af gulvet! </span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Så sendes hun for 3. gang i gods togvogne
afsted på en lang rejse, der slutter i Bergen Belsen koncentrationslejren, og
her ender hun med at ligge udmattet og dødsberedt sammen med af bunkevis af døde mennesker i lejren. Hun
regnede med hun skal dø – som hun allerede havde gjort det i årevis. Men Gud
ville, hun skulle overleve. – Hun kommer årevis efter krigen omsider til Israel, hvor hun i mange år
kørte rundt med kristen litteratur og evangeliserede blandt sit folk. Smerter
efter alle lejrene fulgte hende hele livet.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hun døde 1986, har jeg læst på nettet, taget
under kærlig pleje på et hjem i Haifa. Hun fik 36 gode år i sit elskede Israel. "Jeg er et levende bevis på, at Gud forbliver trofast mod sit folk."</span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-35433783739401008712019-03-11T06:08:00.003-07:002019-03-11T06:08:53.520-07:00Sandhed og løgn i romanform
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Calibri;">Peer Aarestrup<o:p></o:p></span></span></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqVICBp6wDPMv-zGHZFotLLtwL5GEMdJ4Imyw9EyspzEgQwxoZqrg3qaKSPC0WCjHe9lmCDx07xMNROpWbJIAnbXDb5XaKrmnSRxyUCKL_0MThjSGopgbIIQAjSK_ozB_uVJNiWmNcE4o/s1600/kanas-land.jpg.pagespeed.ce.tH4Ls_O8_q%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="458" data-original-width="458" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqVICBp6wDPMv-zGHZFotLLtwL5GEMdJ4Imyw9EyspzEgQwxoZqrg3qaKSPC0WCjHe9lmCDx07xMNROpWbJIAnbXDb5XaKrmnSRxyUCKL_0MThjSGopgbIIQAjSK_ozB_uVJNiWmNcE4o/s320/kanas-land.jpg.pagespeed.ce.tH4Ls_O8_q%255B1%255D.jpg" width="320" /></a></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Calibri;">Kanas land<o:p></o:p></span></span></b><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">Roman<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">DreamLitt <o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">2018<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">96 sider<o:p></o:p></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">Har man først sat tænderne
i Peer Aarestrups nye fine og 5. roman, Kanas Land, vil man have mere. Bogen
fortælles i præsens, nutid, der bevirker, at man på det nærmeste bliver ét og
samtidig med den igangværende historie. I et stramt og letlæst sprog driver forfatteren
uden de store svinkeærinder læseren frem mod målet, afklaringen på den livsgåde,
som den prostituerede unge kvindes to tvillingesønner udgør for sig selv. Hvem
er vores/min far? De to drenge adskilles ved livets begyndelse, og aner intet
om hinandens eksistens, indtil de ved 18 års alderen ad tilfældighedens vej via
et avis foto og et foto i Halvor-familiens gemmer spores ind på hinanden. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Den ene tvilling, Halvor, vokser op hos sin
familie i Vejle med sin stedfar og mor og handicappede søster. Den gode, og for
sin søster omsorgsfulde og kærlige unge mand, redder en dag sin veninde og
klassekammerat fra druknedøden, men må i første omgang tale usandt om
hændelsen. Heltedåden foreviges med foto i avisen. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Den anden tvilling, Janus, bor med sin
forhutlede mor og en hund under kummerlige vilkår i København, hvor moderen
modtager kunder, der stort set altid banker hende. Han kommer dog til at vokse
op under gode og kærlige kår på børnehjemmet Kanas Land i Gentofte. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Halvors far udvikler sig i tyrannisk
retning, og kalder i et ubehersket og vredt øjeblik sin søn for en horeunge. Det
lykkes siden ad omstændelig vej Halvor at opspore sin tvillingebroder i
hovedstaden, men føler samtidig sin fars ildevarslende skygge som en følgesvend
på turen frem og tilbage. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Efter moderens død, og ikke lykkelige gensyn
med de sammenbragte drenge, synes man mod slutningen, at historien må gå mod en
uforløst og lidt småkedelig slutning. Lige da lader forfatteren med et en bombe
springe, der i ét forløser hele mysteriet, og afslører hvem der er faderen, og
dette som én, der har levet sit liv på en løgn. Drengene derimod står som sanddru
i deres higen efter at kende sandheden om deres livsskæbne, og foretager et
frontalopgør med den afslørede fader. Man havde godt nok anet et eller andet
undervejs, men det lå i det dunkle; en god forfatters trick, at lade læseren
hive efter klarhed i noget dunkelt fremsat. Hvad bliver det til? <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Den skønne katarsis mod bogens slutning
renser så velgørende sjælen, så man både godter sig og griner og jubler på en
gang. Den viser noget af det en roman kan, når den er god. Så hvorfor holde sig
tilbage fra at kalde Aarestrups katarsis for genialt udtænkt? <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-90092424479940846352019-02-21T05:21:00.004-08:002019-03-13T19:45:18.650-07:00<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">Anthony Doerr<o:p></o:p></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">Alt det lys vi ikke ser</span></span></b><br />
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";"></span></span><span style="font-family: "calibri";"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Politikens Forlag <o:p></o:p></strong></span></span></span><br />
<span style="font-family: "calibri";"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">2014<o:p></o:p></span></span></b></span><br />
<span style="font-family: "calibri";"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">558 sider<o:p></o:p></span></span></b></span><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjatX8nd0lPBzEHXMS3lB0Cr4JRrySsVyeFa93Tyf_SYPjOTRUQ1TJV1yxyjEN6efZ1BEAObcravUDScMBRgX0VxRt-aOu7RTa0LuumoX_2sFx26VcirYttTqCnOuKqhqmMqhFSYywrljU/s1600/IMG_8119%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1600" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjatX8nd0lPBzEHXMS3lB0Cr4JRrySsVyeFa93Tyf_SYPjOTRUQ1TJV1yxyjEN6efZ1BEAObcravUDScMBRgX0VxRt-aOu7RTa0LuumoX_2sFx26VcirYttTqCnOuKqhqmMqhFSYywrljU/s320/IMG_8119%255B1%255D.jpg" width="320" /></a><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"></span></b><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Den purunge franske Marie-Laure,
der i Paris boede sammen med sin diamantkyndige og i museumet ansatte far, er
nu havnet i sin meget indesluttede, men varmhjertede onkels hus i den lille
kystby Saint Malo, hvor hun vha sin fars genialt konstruerede miniaturekopi
af byen finder vej i denne <span style="mso-spacerun: yes;"> i </span>”blinde”, og
også gør et vigtigt kurérarbejde ved at bringe meddelelser indbagt i bagerens
brød. Marie Laure udgør i denne 2. verdenskrigs gribende historie den ene af
protagonisterne i den store Pulitzer-prisbelønnede roman. Onklen formidler de
hemmelige ”indbagte” meddelelser videre fra sin sender til modstandsbevægelsen.<o:p></o:p></span></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I hvert andet af de korte kapitler optræder så
den purunge tyske Werner, der er kyndig i alt inden for elektronik og radioer,
og indrulleret som menig i den tyske hær, og som opleder modstandsbevægelsernes
hemmelige sendere. Han er opvokset med sin søster på børnehjem, en god og blød
dreng, der må gøre sig hård i det grusomme naziopdragelses- og uddannelsessystem.
<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>De to protagonisters veje krydses kort mod slutningen af
romanen, hvor alt mod krigsslutningen er i opløsning. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Doerr har et formidabelt
stærkt sprog, er en superintelligent og meget dygtig forfatter, og man fanges
straks ind af den skæbnetunge og nærmest uhyggelige historie, hvor der også er
diverse sorte og hvide karakterer. Forfatteren har en stor svaghed for
opremsninger og lakonisk sprogbrug.<o:p></o:p></span></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Doerr skilder formidabelt godt gode
mennesker (Werner, Frederik), der kvases i det onde system, og som alligevel
via en forelskelse (Werner i Marie Laure), får lov at vise det menneskelige
adelsmærke, kærligheden. Hvor forkrøbler sådan et ondt nazisystem dog
mennesker.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Historien er eminent godt spændt
op over mange hundrede sider, og man forventer den helt store forløsende
slutning, som dog efter min mening totalt udebliver. Man er nærmest både vred
og skuffet efter endt læsning. Min kone og jeg læste den højt for hinanden.<o:p></o:p></span></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Der er også et gennemgående ”objekt” i
historien, en diamant, der inddrager begge parter i begivenhederne, men
heller ikke dette objekts historie får en tilfredsstillende slutløsning, synes
jeg.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg kender andre romaner der benytter sig af
samme slutningsform, og jeg bryder mig ikke om det. (Den røbes ikke klart her!) <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>- Og jeg kender også filmatiseringer af bøger
med den type slutning, hvor instruktøren har taget sagen i egen hånd og ladt den ende ”godt”.
-<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Mennesker vil have, at en roman skal
slutte godt (rimelig lykkeligt), og jeg mener generelt set en roman skal <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>holde sig på plads inden for sin form (den bryder altså denne mod slutningen). <o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-16105823074263389272019-01-19T09:12:00.001-08:002019-01-19T09:14:27.690-08:00Mestermaleren Paul Klee<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Carola Giedion-Welcker<o:p></o:p></strong></span></span></div>
<strong>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Paul Klee<o:p></o:p></span></span></strong><br />
<strong>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">-<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I dagbogsnotater og breve<o:p></o:p></span></span></strong><br />
<strong>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Thanning <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>og Appel, 1963<o:p></o:p></span></span></strong><br />
<strong>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">160 sider<o:p></o:p></span></span></strong><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Forfatteren har selv kendt
den verdensberømte kunstner Paul Klee, en af den moderne kunsts helt store
ikoner, og besøgte ham gentagne gange i hans hjem i Bern i Schweitz, bl.a. også kort
før dennes død. Bogen er skrevet ca. 20 år efter dette møde. De fleste har set
nogle Paul Klees sirlige og raffinerede billeder med hans helt egen
forunderlige verden ”udpenslet” i de små malerier. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmXwyBdHI-IXJsDYAwrywOXSeiVvVpDUAAjbZiZAJAV6ldIhPMW6-wXNGJ0Q9APoYbI2CeZ6R8uzdmY-j8mrRlG-omGVRMMfdFYLLMiwOxzt5azFy4Z5HMKF5G-sXS1o8cwKoF5BLrkm8/s1600/2019-01-19+18.04.34.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1066" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmXwyBdHI-IXJsDYAwrywOXSeiVvVpDUAAjbZiZAJAV6ldIhPMW6-wXNGJ0Q9APoYbI2CeZ6R8uzdmY-j8mrRlG-omGVRMMfdFYLLMiwOxzt5azFy4Z5HMKF5G-sXS1o8cwKoF5BLrkm8/s400/2019-01-19+18.04.34.jpg" width="266" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Det er både en biografi og en gennemgang af Klees
kunst, og det hele emmer af, at forfatteren både er formidabelt godt hjemme i
alt om Klee, men også i alle de samtidige kunstneriske strømninger. Jeg lavede
mange understregninger af skarpe udtalelser og iagttagelser af alt muligt om malerisk
teknik og filosofi vedrørende Klee. Forfatteren er eminent til kort og præcist
at indfange og i en essens beskrive et fænomen. Der er mange formuleringer jeg
som kunstner glædede mig over.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg giver et eksempel: ”Metoden udvikledes ud
fra Cèzannes rumligt svævende farve. Den malergeneration, der fulgte efter ham,
følte sig ikke mere bundet til plein-air-maleriets naturgengivelse. Nu brugtes
farven udelukkende til at give udtryk for det sjælelige…..”.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Bogen er udkommet i en serie der rummer mange
store personligheder, kunstnere, forfattere, religionsstiftere og den slags. Billederne
er sort hvide, og der er både fotos af maleren selv og hans familie, venner
o.lign., foruden et rigt udvalg af malerier der omhandles.<o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-44179747604126120992019-01-09T00:45:00.000-08:002019-01-09T00:47:43.476-08:00Bevægende personlighed<strong>K. Grue-Sørensen</strong><br />
<strong>Comenius</strong><br />
<strong>G E C Gad 1961</strong><br />
<strong>102 sider</strong><br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhEMGGr0JArAEAAcJQolSmTqUhbDWj87TiRTOYtBDkDEq3Nx9fDKcnWppcj5Q22dhsHcr93WPMSXel4dXCXY8wtXWoJyNF6M3elXsqz6Fe83A_dSGd83fDuRzXH9Yyv11abmCoyr9yswOs/s1600/Comenius.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhEMGGr0JArAEAAcJQolSmTqUhbDWj87TiRTOYtBDkDEq3Nx9fDKcnWppcj5Q22dhsHcr93WPMSXel4dXCXY8wtXWoJyNF6M3elXsqz6Fe83A_dSGd83fDuRzXH9Yyv11abmCoyr9yswOs/s400/Comenius.jpg" width="300" /></a>Den lille bog om pædagogikkens fader, tjekkiske Comenius, der levede i 1600-tallet, er en af de få bøger jeg læser igen og igen. Hans kærlighed til sine brødre, De Mähriske Brødre (forløbere for Hernhutterne), der var stærkt forfulgt under 30-års krigen, og hans idealistiske handlen og tænkning - og tro, betager og bevæger mig hver gang. Trods et stærkt omtumlet liv, skønt hans nærmeste døde omkring ham, og skønt hans store værker i flere omgange gik op i flammer, mistede han ikke modet, men så det som Guds prøvende førelse, og styrkede og støttede i stedet sine forfulgte brødre (og søstre) det bedste han kunne, som den hyrde han var for dem.<br />
Comenius' didaktiske principper er langt hen ad vejen grundprincipper vi bygger på i læring i dag. Hans pan-sofi, ideer om <br />
samling af al viden til omfattende gavn for menneskeheden, betager ved sin idealisme, men er sakket bagud i aktualitet.Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-87277837993098534372018-07-06T02:09:00.001-07:002018-07-06T02:16:02.374-07:00Danske kalkmalerier glimrende præsenteret<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 18pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Torben Svendrup<o:p></o:p></strong></span></span></div>
<strong>
</strong><br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 18pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Når ræven vogter gæs<o:p></o:p></strong></span></span></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifV2JdzygYhJaeh-GKm51lTePlRv8fpnzOBGiGeUTeNS8W9vEhSdSLcxTKNUGMtAyfzWlAzp_3_UFFEEIEa-K-DifTOjBT274iwD7PgXgNuum4Fo8n7j9woUtu1jF3BX2NBVGajwjNTnc/s1600/1715676_1519851827%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="783" data-original-width="522" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifV2JdzygYhJaeh-GKm51lTePlRv8fpnzOBGiGeUTeNS8W9vEhSdSLcxTKNUGMtAyfzWlAzp_3_UFFEEIEa-K-DifTOjBT274iwD7PgXgNuum4Fo8n7j9woUtu1jF3BX2NBVGajwjNTnc/s400/1715676_1519851827%255B1%255D.jpg" width="266" /></a><br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Reformationen i de danske
kalkmalerier<o:p></o:p></strong></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Kristeligt Dagblads
Forlag, 2017<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">352 sider<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"></span> </div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Der er en meget stor
forskel på de kalkmalerier i de danske kirker, der er malet før og dem der er
malet efter Reformationen i 1536 . <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Malerierne før, er set ud fra bondens
enfoldige og jævne tankegang. Her er saft og kraft for alle pengene. Hele 80 %
af den danske befolkning var bønder, der ikke kunne læse, og hvis sognepræst
måske heller ikke kunne. Eller hvis han kunne, så havde han måske kun udvalgte
dele af bibelen foruden diverse helgenskrifter tilgængelig til at bygge sin
lære på. Kalkmalerierne var en lærebog for bonden, og billeder på kirkevæggen
havde en enorm stærk virkning på middelaldermennesket. De eneste han måske så! Bonden
havde brug for hjælp i sin hverdag: beskærmelse mod trolde, hekse og djævelen, og
hjælp fra helgener af alle slags – fx for at høstudbyttet måtte blive godt. Han
blev advaret mod utugt og alskens udskejelser i de særdeles meget udbredte
helveds- og dommedagsscener, hvor mennesker må drage til helvede, måske jaget
af en bevinget djævel. Der er megen frivolitet i form af bare bage mm., folk
der rækker tunge, men ofte med en god portion <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>humor. Malerierne er afvekslende fra egn til
egn og opfindsomme. I byernes større kirker og i klostrene var der dog mere korrekt
teologi i malerierne, fordi der var en større bibelkundskab. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Malerierne efter reformationen (især efter
1550) er ensrettede og stive og låst fast i en form og en forud fastlagt
skabelon. Den sejrende Lutherdoms lære (og dermed også de nye magthaveres
ideologi), prægede nu billederne. Der blev gjort op med de fede tiggermunke,
bisper og de rige<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>- ofte et og det samme.
De fik læst og påskrevet, fordi de prædikede et og levede noget andet. De to
lutherske sakramenter, dåb og nadver blev fx illustreret. I stedet for de
mange, elskede helgenscener, der var svære at få bugt med, fordi folk elskede
dem, malede man nu profeter fra det gamle testamente. Alle sex-scener var væk. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Bogen
behandler tidsrummet 1450 – 1564. Der står ca. 1500 kirker tilbage fra
Middelalderen, hvoraf 500 har bevaret kalkmalerier. De gamle malerier blev ikke
overmalet efter Reformationen, som man kunne tro, først (måske) langt senere,
og det mest pga. forfald. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5ylQFkNvVFJyi7bTMNSjopL9hGXXiPuUJP70ch-Bsa1B9vQOQE2OhyphenhyphenToq19EcytO_Kwi8ayQkJUUPoNiWGhChlOJurjvxYrjXNIQoCIsMaUdOJB6wXShkfs_DS6slBLEcoH-oy-uRKSs/s1600/1507893680%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="528" data-original-width="944" height="178" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5ylQFkNvVFJyi7bTMNSjopL9hGXXiPuUJP70ch-Bsa1B9vQOQE2OhyphenhyphenToq19EcytO_Kwi8ayQkJUUPoNiWGhChlOJurjvxYrjXNIQoCIsMaUdOJB6wXShkfs_DS6slBLEcoH-oy-uRKSs/s320/1507893680%255B1%255D.jpg" width="320" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Middelalderhistorikeren
Torben Svendrup har begået et pragtværk med sin vidensmættede og store bog, der
i høj grad også er Reformationens – før og efter - meget spændende konflikt- og
spændingsfyldte <i style="mso-bidi-font-style: normal;">historie</i>. En
historisk evolution fremfor revolution kalder han den. Forfatteren benytter
ofte den metode først at ridse den historiske baggrund op, og derefter eksemplificere
med kalkmalerier. Det er en force, at han gerne giver et godt forklarende bud
på de også mange scener, der ikke umiddelbart er til at forstå. Bogens titel
henfører fx til ræven (den fede, upålidelige og griske tiggermunk), der
prædiker for gæssene (de uskyldige lægfolk). Maleriet giver i sig selv ikke
denne forklaring fra sig. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Et pragtværk af en billedbog med store
billedgengivelser skal man desværre ikke forvente sig. Forfatterens egne farvefotos
i ikke store gengivelser er dog mangfoldige. Der har ikke været penge til noget
prægtigere! Man er med bogen formidabelt godt oplyst på historisk indsigt, men den
er nok for omfattende på viden, i forhold til det ønske man har med at læse
bogen, nemlig at se på kalkmalerier sat ind i en skitseret historisk præciseret
tidsramme med dens åndelige strømninger.<o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-58463549016177661872018-06-16T07:51:00.002-07:002018-06-16T07:58:45.067-07:00Israelske mesternoveller<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: Calibri;">Amos Oz<o:p></o:p></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: Calibri;">Scener fra en landsby <o:p></o:p></span></span></b></div>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Gyldendals Bogklubber<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">250 sider</span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">2011<o:p></o:p></span></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhslq3lO1VGsr-Kwuehi-mE5b6N4BKwsefy6f09GMRm99A6URHiqqlv93TUKALgdpvWIcAK-zhOwQSLF47gZzL_YbQChKC0h8_84B4U6pT7-BYzJOwGdNDR3WlGJbkAgkkoz8fPJhvqics/s1600/Amoz%252520Oz%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="630" data-original-width="1200" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhslq3lO1VGsr-Kwuehi-mE5b6N4BKwsefy6f09GMRm99A6URHiqqlv93TUKALgdpvWIcAK-zhOwQSLF47gZzL_YbQChKC0h8_84B4U6pT7-BYzJOwGdNDR3WlGJbkAgkkoz8fPJhvqics/s400/Amoz%252520Oz%255B1%255D.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Amos Oz' fine samling
noveller, har alle den israelske landsby Tel Ilan som omdrejningspunkt (jeg
synes nu den er noget større end en landsby med posthus, politistation, bibliotek
osv.). Den enkelte novelle fortæller typisk om det ganske almindelige
hverdagsliv i (lands)byen, som det berettes igennem nogle få personer, som fx
den unge mand der forfølger den kvindelige postfunktionær, som også betjener
kunderne på byens lille bibliotek. En person fra en novelle optræder gerne som
en lille biperson i den næste. Det er med til at binde novellerne en smule
sammen. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkYW0HcYNNu0zfus4WcBiez2HEKXU-3RRi2z6ViS-BTw3I6d73FEs0VEYIdPLKkTO0nC5gIixkBODNx8pHt14RxvqkJFRRJSBS2X0ZsMSVWhDJJz7_s35Z5Nn9CrtgsL5gyie7rRQKUHY/s1600/ODcwOTcwLWJhc2lzOjI4NzY1NDAx%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1345" data-original-width="856" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkYW0HcYNNu0zfus4WcBiez2HEKXU-3RRi2z6ViS-BTw3I6d73FEs0VEYIdPLKkTO0nC5gIixkBODNx8pHt14RxvqkJFRRJSBS2X0ZsMSVWhDJJz7_s35Z5Nn9CrtgsL5gyie7rRQKUHY/s320/ODcwOTcwLWJhc2lzOjI4NzY1NDAx%255B1%255D.jpg" width="203" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Amos Oz er lidt af en lurifaks. For han har
det med at opstille en gåde, som i en anden krimi, såsom borgmesteren der leder
efter sin kone. Men vi får aldrig at vide om han finder hende. Hele novellen
går sådan set med at han leder efter hende, og vi er temmelig fokuseret på
opklaringen: Hvor var hun så? Alt imens han lægger dette falske spor ud,
fortæller han så alt det vi næsten ikke bider mærke i, men som i virkeligheden
er novellens kød. Det er her det foregår. Det er et godt forfattertrick, og man
kan fundere over, hvilken virkning det har.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Har man først læst en 2 – 3 stykker af novellerne,
aner man at sådan er de alle opbygget. Og sådan er det. Den næstsidste afviger
en smule derfra, og den sidste er da helt på tværs af alle de andre. En lille
og nærmest mytisk novelle med science fiction karakter. Jeg fatter faktisk
ikke, hvad han vil med den. Dagligdagsbegivenhederne i alle de foregående sat
op imod et endetids skrækscenarium? Men hvorfor? Hvad det gode hverdagsliv kan
ende ud i, hvis vi ikke passer på hinanden?<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-62834272014408664562018-03-28T21:21:00.003-07:002018-03-28T21:25:35.153-07:00Poul Hoffmanns evige kærlighed<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: "calibri";">Poul Hoffmann<o:p></o:p></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: "calibri";">Sangen om Maria<o:p></o:p></span></span></b><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Unitas Forlag<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">1973<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">142 sider<o:p></o:p></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKtBdfJOTb2l0rUZwOj1BhWiz4pD4tfbN9UKa3HP8iZzE8kJP3a_3BbpZwaZd9SPihyphenhyphenpgV_7lW4yAgmQ2Bjs4tpiFL_VMaW1LdbQeMuyv2e0y22EYUE45cD8N9XWmq4Z-4cNIjaHifhqY/s1600/1973_SangMaria%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" data-original-height="1227" data-original-width="786" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKtBdfJOTb2l0rUZwOj1BhWiz4pD4tfbN9UKa3HP8iZzE8kJP3a_3BbpZwaZd9SPihyphenhyphenpgV_7lW4yAgmQ2Bjs4tpiFL_VMaW1LdbQeMuyv2e0y22EYUE45cD8N9XWmq4Z-4cNIjaHifhqY/s320/1973_SangMaria%255B1%255D.jpg" width="204" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Bogen har altid ligget
levende og nærværende i min bevidsthed. Jeg kan vist godt sige ”altid”, for jeg
kan se den er udkommet i 1973, og jeg læste den første gang i 1975; anden gang
i 1976. Og så altså nu igen. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg i grunden ikke kunne
huske det ydre sujet mere klart, for jeg mente egentlig at huske, at jeg havde
læst den en 4-5 gange. Men ved eftersyn i mine protokoller, viste det sig at
være 42 år siden jeg sidst havde læst den! Tempus fugit!<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Den holder sig levende i
ens bevidsthed, fordi Poul Hoffmann holder det evigt aktuelle fænomen kærlighed
levende i sin unikke og sædvanlige insisterende sammenblanding af den
menneskelige og guddommelige kærlighed som to sider af samme sag….. nej, dybest
set som et og det samme.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Maria og Michael, to unge
mennesker, schweitzer(inde) og dansker, mødes tilfældigt på en rejse i Israel,
og flammerne er omgående høje. Jeg kender ikke nogen, der som Poul Hoffmann kan
skrive så nænsomt poetisk erotisk, stort set uden at nævne en eneste legemsdel,
så at sige. Prosaisk snak mellem Maria og Michael går hånd i hånd med den mest
ophøjede diskussion om kærlighedens væsen, liv og død, evigheden, - ja, tid og
evighed væver sig konstant ind i hinanden. De er begge to gralssøgende, sådan
snakker de selv humoristisk om det, og sådan er det enten reelt set eller i
overført betydning; altså de er begge på en uhåndgribelig søgen efter noget
timeligt der kan vare evigt: Kærligheden. <o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: "calibri";"> </span></o:p></span><br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Antagonisterne i historien
er det unge svenske par de møder undervejs og til dels slår følge med, Alice og
Göran. Selvfølgelig skal der være en modstander i historien sat op imod Maria
og Michaels sande og rene samtaler og tanker om kærligheden, som så sandelig
også får sit fysiske udtryk! I diskussionen med modstanderne får forfatteren
samtidig en god mulighed for at give modstanderne (Modstanderen) et ordentlig
hak i tuden.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Det er en let og letlæst
bog, som jeg læste højt for min kone, og hvor vi jævnligt kluklo, for
forfatteren kan fremkalde et herligt grin, hvor det er ønskeligt. Den gode og
desværre afdøde Poul Hoffmann, der har ydet så meget i dansk litteratur, kan
skrive som få, ja i virkeligheden som ingen. Det er vel også derfor jeg sikkert
har læst en 30 - 40 stykker af hans bøger, og ladet ham blive en af de
forfattere der har påvirket mig stærkest overhovedet. Ak, det er alt for spagt
udtrykt: I lange perioder, måske snarere i mange (ungdoms)år var han nærmest en
vedvarende og altid nærværende del af mig selv. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"></span></span></span> </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimF6SSGF2fEjTTnwMIujkhe24rQkpF0vi4Vs0Z9HhBOaLTHTa1XgO48pK_tDdr5qWCp9LkWW7I3_TEau3QB35FjhXUzIP4uiAuJ1E364Uv3UsTsPqp2orA0-Lq9I4TMz7cGMZN4zE0yec/s1600/163655%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="528" data-original-width="944" height="178" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimF6SSGF2fEjTTnwMIujkhe24rQkpF0vi4Vs0Z9HhBOaLTHTa1XgO48pK_tDdr5qWCp9LkWW7I3_TEau3QB35FjhXUzIP4uiAuJ1E364Uv3UsTsPqp2orA0-Lq9I4TMz7cGMZN4zE0yec/s320/163655%255B1%255D.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"></span><o:p></o:p></span></span> </div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-6238213651787804392017-10-15T09:29:00.003-07:002018-06-16T08:01:56.991-07:00Intro og indføring til to store kunstretninger<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Kunstens Ismer:</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
1) Expressionismen</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Walter Schwartz</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Politikens Forlag, Kbh. 1965</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
63 sider</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
2) Fauvismen</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Erik Clemmesen</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Politikens Forlag 1963</h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
63 sider</h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyhBE9LkJSKjGK0fUf0GEEM6PBx_6jSvkLZIClPGlI8YsJ10xUnsHHJiZ138UrzAK51wdxH67d3ph-i3NVC9p7TzikdbL3cy5iwCkJ0O0MQyZzjbgfjAxiUa8aGNiEEI5ngj-E_mQGVgE/s1600/s-l1200%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1025" data-original-width="1200" height="273" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyhBE9LkJSKjGK0fUf0GEEM6PBx_6jSvkLZIClPGlI8YsJ10xUnsHHJiZ138UrzAK51wdxH67d3ph-i3NVC9p7TzikdbL3cy5iwCkJ0O0MQyZzjbgfjAxiUa8aGNiEEI5ngj-E_mQGVgE/s320/s-l1200%255B1%255D.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Efter en glimrende indføring til hver sin kunstretning, vises en længere serie helsides farveplancher af de mest kendte kunstnere inden for hver af kunstretningerne. Malerierne gennemgås på den modsatte side, så det er nemt at følge kommentarerne. </div>
<br />Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-43429458132881178582017-09-23T01:09:00.001-07:002017-09-23T08:40:33.623-07:00Frans af Assisi idealet på et menneske <br />
<h2 class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;">Herman Hesse<o:p></o:p></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: 12pt;">Frans af Assisi <o:p></o:p></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: 12pt;">Kristeligt Dagblads Forlag <o:p></o:p></span></h2>
<h2>
<span style="font-size: 12pt;">2015</span></h2>
<h2>
<span style="font-size: 12pt;"><o:p>121 sider</o:p></span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixQl6GaOVWUIfZGGZDXAoNh6TcoUsP5Ps5-rjrIyA2e004FRZ7YSSlh-fXa9svH7W8OffwYP_paACszQPON2FAOnF9MSQqhTmPSpeqQjIJWiKrlm9FoSSSvFrq6q1Aeb2H9x7NqMI3Ar8/s1600/frans-af-assisi_321260%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="635" data-original-width="500" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixQl6GaOVWUIfZGGZDXAoNh6TcoUsP5Ps5-rjrIyA2e004FRZ7YSSlh-fXa9svH7W8OffwYP_paACszQPON2FAOnF9MSQqhTmPSpeqQjIJWiKrlm9FoSSSvFrq6q1Aeb2H9x7NqMI3Ar8/s320/frans-af-assisi_321260%255B1%255D.jpg" width="249" /></a></div>
<h2>
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: "calibri";"> </span></o:p></span></h2>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">I en del år var den
tysk-schweiziske fatter og nobelprismodtager, Herman Hesse, obligatorisk
læsestof i danskundervisningen for alle gymnasieelever. Hans tidlige lille,
fine bog fra 1904 med samt et par tillægsskrifter om den kendte, skattede og
elskelige 1100-tals italienske rigmandssøn, helgen og munkeordensstifter Frans
af Assisi, er nu udkommet på dansk for første gang.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Rigmandssønnen Frans oplevede en radikal
omvendelse, der medførte et skift fra et liv i sus og dus til en from forsagelsens
og efterfølgelsens vej. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Frans blev efter sin omvendelse en fattig,
ydmyg, kærlig, enfoldig efterfølger af evangeliets tjenerideal. Han talte og
prædikede for fuglene, og var nært forbundet med naturen i al sin tanke og
gerning. Han priste i sin berømte Solsang vandet, jorden, ilden, fuglene osv. Frans
var fredselskende, ydmyg, kærlig og barmhjertig, blev stigmatiseret, og gjorde
med sit væsen og væremåde alle hårde hjerter bløde. Frans’ enestående og
fascinerende personlighed har betaget og været et ideal for utallige mennesker.
Hele det biografiske materiale om ham, stammer i hovedsagen fra hans samtidige
biograf Thomas af Celano.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Herman Hesse, der var psykoanalytisk og
buddhistisk interesseret, beskæftigede sig livet igennem med Frans af Assisi,
og fandt i ham et ideal på ”mennesket som sådan, afhængigt af enhver kristen
dogmatik” (Fritz Wagner). <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Skikkelsen Frans lægger op til en enfoldig
og troskyldig fremstilling, der ligner det sprog der bruges i helgenbiografier
og legender. Dette sprog har både Hesse og vor egen danske katolske forfatter
og helgenbiograf, Johs. Jørgensen, i sin sikkert berømteste af alle Frans biografier
fuldt ud lagt sig så smukt efter.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hesses skrift fra 1904 afsluttes med 5
legender. Dertil føjes endnu et par af Hesses senere essays til, samt endelig
et 30 siders langt faktaoplysende efterord af Fritz Wagner fra 1986 om Herman
Hesse og Frans af Assisi-traditionen, men som også når rundt om hele den lange
Frans tradition med omtale af fx den betydelige Assisi maler Giotto, og andre
biografer, såsom Sabatier. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhX-m6G8qMAYuaQSzuMuZdwRnZrugvB0cCiCGzyFRANBDIFsCxAp0Bg-cpOaD9iNSBfIL1wtg0dxzL_uOLf3zIth4arNMLvmIySxYSgriklvOcnxGL1f-p9O60k04UqKXXdH2e2dF3B_Bc/s1600/5320bd59536772d241296ea45b3241c9--poet-cat-lovers%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="421" data-original-width="500" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhX-m6G8qMAYuaQSzuMuZdwRnZrugvB0cCiCGzyFRANBDIFsCxAp0Bg-cpOaD9iNSBfIL1wtg0dxzL_uOLf3zIth4arNMLvmIySxYSgriklvOcnxGL1f-p9O60k04UqKXXdH2e2dF3B_Bc/s320/5320bd59536772d241296ea45b3241c9--poet-cat-lovers%255B1%255D.jpg" width="320" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-15939899912123811552017-09-11T10:08:00.003-07:002018-06-16T08:06:01.526-07:00Kvalitetsroman med gode værdier<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong></strong></span></span><br />
<h2>
Jan Karon <o:p></o:p></h2>
<h2>
Præsten i Mitford<o:p></o:p></h2>
<strong>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Lohses Forlag</span></span></strong><br />
<strong><span style="font-size: 12pt;"></span></strong><strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">1994</span></span></strong><br />
<strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">428 sider</span></span></strong><br />
<span style="font-size: 12pt;"><br />
<span style="font-family: "calibri";">
</span></span><br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">En alle tiders fin bog om
livet i en mindre amerikansk sydstatsby, Mitford, med cafeteria, politistation,
kirker, sygehus, avis, antikvarboghandler, og alt hvad dertil normalt henhører.
Hovedpersonen er den godt midaldrende ugifte og omsorgsfulde episkopale præst, Timothy,
der lever og ånder for sine sognebørn.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Bogen er sådan en bog jeg elsker, med dramatiske
og sindsoprivende hændelser ind i mellem, men ellers formidlet som en rolig
fortællende og berettende historie med et ikke helt lille persongalleri. Jeg
skrev alle personer op bagerst i bogen for at holde styr på dem. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Skønne samtaler og dagligdags byliv om folk
der synes at komme hinanden meget ved, og en aldrende præsts overvejelser om
alt fra syltning, hundemad og alderdomssvækkelse til kærlighed og præsteprædikener, er hovedingredienserne i
romanen.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Det unikke ved denne bog er, at personerne
på naturligste vis taler om og ræsonnerer over kristendom i hverdagen, som om
alle mennesker var kristne. Præsten og hans venners indbyrdes opmuntring, hvor
løftet om at bede om en sag og deres indbyrdes påmindelse til hinanden med
rette bibelcitater, er her og der fuldstændig naturligt og totalt uopstyltet forekommende.
</span></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"></span></span> </div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Man kender disse moraliserende lettere kvalmende romaner, hvor sentimental
kristen propaganda er driveren bag det hele. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I modsætning dertil, er denne roman både på et meget højt
kvalitetsniveau og fri for den slags, samt skrevet af en blændende god og succesrig
amerikansk forfatterinde. (Trods fornavnet Jan er det en kvinde.) Bogen er
udkommet i 1994 og er vist den første i hendes længere serie af Mitford romaner
(New York Times bestselling author, kaldes hun på nettet.) Jan Karon har solgt
bøger i oplag på mange millioner, og hun skriver stadig på fuld kraft, selv om
hun er et stykke oppe i halvfjerdserne. Bare der kom flere af hendes bøger på
dansk!<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaiVb9vDFGFfKnSjB_hev6V3lmXiDvI4Nm0g2h76dQKDRYHe_girBz8B9UCgKQsflDoLbf4ZNgmJ0zsHcBGGqhwm4HMt0trAjqwijNWs7_p4ZF_-_2dcHyUL3zPG27o0ipIrhWymXrjlE/s1600/2017-09-11+18.13.36.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1061" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaiVb9vDFGFfKnSjB_hev6V3lmXiDvI4Nm0g2h76dQKDRYHe_girBz8B9UCgKQsflDoLbf4ZNgmJ0zsHcBGGqhwm4HMt0trAjqwijNWs7_p4ZF_-_2dcHyUL3zPG27o0ipIrhWymXrjlE/s320/2017-09-11+18.13.36.jpg" width="212" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-89151989953008651142017-04-12T01:31:00.000-07:002017-04-12T01:39:49.562-07:00Poesitænkeren Paul Valéry<h2>
Hans Sørensen:</h2>
<h2>
Paul Valery -</h2>
<h2>
En biografisk skitse</h2>
<h4>
Athenæum 1944</h4>
<h4>
48 sider</h4>
<br />
På 48 sider introducerer afdøde litteraturprofessor Hans Sørensen (-1998) os til den berømte og lidt særprægede franske poet og tænker, Paul Valery (der døde året efter at bogen udkom), der mest i allerede forgangne tider blev dyrket i litterære kredse i Frankrig. <br />
Jeg får nok aldrig læst en linje original poesi af ham, der siges at være af højst fortættet karakter, gennemarbejdet uendelig mange gange og meget dunkel (med vilje); eller noget af hans intellektuelt igen og igen gennemtænkte og kritisk ræsonnerende prosa. <br />
Bogen her er heller ikke nogen indføring i hans litterære værker, men en biografisk skitse, dog naturligvis med en grundig placering af hans litterære oeuvre. <br />
Forfattere som fx Stefan Zweig - i hans Verden af i går - og Andre Gide sætter umådelig stor pris på Valéry. Denne holdt sig helst i mange år af gangen uden for offentlighedens søgelys, isolerede sig, og gennemtænkte æstetiske problemer i rugende ensomhed. Interesserede sig ikke meget for den ydre verdens foreteelser, og lod i praktiske anliggende livet igennem andre tage affære for sig.<br />
Paul Valéry voksede op i den lille middelhavsby Séte, der ligger så ejendommeligt placeret på en stor tange strækkende sig ud i havet, og nærmest er blevet synonym med Valérys poetiske univers' inspirationskilde. Sol og vin og vand prægede hans modtagelige sind, og stort set alle indtryk og foreteelser blev intellektuelt endevendt. Et af hans berømte digte er Le Cimetiére Marin, kirkegården ved havet, har netop selvsamme Séte som udgangspunkt. <br />
Valéry ville gennem præcise undersøgelser af ordenes digteriske valører skabe magisk poesi, siger Hans Sørensen. Han siger også noget om, at hele Valérys tænkning egentlig går ud på at beskrive det digteriske undfangelses øjeblik, men stedet kan jeg naturligvis ikke lige genfinde. <br />
Valéry var både en tid ansat i krigsministeriet og blev siden professor i poetik ved Collége de France og medlem af det Franske Akademi.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3i9kr11PMd_hkxUpFAj0TfMJLH9SaW1F336z0EwZm1moQcJ6vPXUAGnL9CYGzfRQLVWaHsgF-RIG-nZNe9bC6S2y4C8TQSrKlPUrYIpb2ByB4o8p7FICug8MPGPppnBSNXlajV9VMuQI/s1600/img072.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3i9kr11PMd_hkxUpFAj0TfMJLH9SaW1F336z0EwZm1moQcJ6vPXUAGnL9CYGzfRQLVWaHsgF-RIG-nZNe9bC6S2y4C8TQSrKlPUrYIpb2ByB4o8p7FICug8MPGPppnBSNXlajV9VMuQI/s640/img072.jpg" width="434" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-61025486651985043322017-02-07T14:21:00.002-08:002017-02-12T09:37:23.881-08:00Gigant bog med Van Goghs breve<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: "calibri";">Vincent van Gogh<o:p></o:p></span></span></b><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 16pt;"><span style="font-family: "calibri";">Å skrive livet<o:p></o:p></span></span></b></div>
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">265 brev og 110 originale
skisser 1872 - 1890<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">Aschehoug (norsk)<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">2014<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: "calibri";">1039 sider</span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Jeg er blok-anmelder for norsk Aschehough forlag.</span><br />
<span style="font-family: "calibri";"></span> </div>
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Jeg troede ikke mine egne
øjne! – Jeg var på </span></span><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">besøg på Vincent van Gogh museet i Amsterdam, og sluttede af
i den vel assorterede boghandel. Kiggede løseligt i alt muligt, alt sammen på engelsk,
tysk, fransk, nederlandsk….som forventet. Og jeg læser endnu en bogtitel på
ryggen af en gigantisk tyk og stor bog: Å skrive livet…. Sjovt nok, tænkte jeg,
det lyder næsten som noget man umiddelbart forstår, faktisk som norsk. Lyder da
som et sjovt engelsk! Kunne ikke få det til at stemme. Det ligner faktisk norsk….læser
forsiden og…. gisp, hjælp, hold da op, det ER norsk! Ufatteligt. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>- Ja, sådan var min indgang til denne fantastiske
udgivelse. Måske den tykkeste bog i boghandelen. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg har alle de tre mindre bøger
der på dansk er udgivet på vidt forskellige tidspunkter og af vidt forskellige mennesker,
og som indeholder et lille udvalg af Van Goghs breve. Købte dem antikvarisk for
en 20-30 år siden. De var alle utroligt svære at få fat på. Sjældne. De er alle
klenodier for mig i dag. Van Goghs breve gjorde ved læsningen et meget, meget
stort indtryk på mig. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Derfor er det en bedrift i verdensklasse, at
norsk Aschehoug har udgivet denne enorme bog med 265 af hans i alt 903 breve.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Den første samlede udgivelse af alle brevene,
er så sent som fra 2009, hvor de udkom på både engelsk, fransk og nederlandsk.
Den norske udgave bygger på denne, og brevene er oversat fra de tre sprog. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Desuden er der en grundig, lang indledning, og
en kort indføring i brevene. Endvidere er bogen forsynet med 110 originale
skitser, og med fotografier og farvemalerier i indledningen.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Bogen er i tykt bind, med en
lækker ret stor skrift, og med smukt farvet papir i den tydelige afsnitsdeling. Den har vundet sølv for årets smukkeste bog i Norge.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Brevene dækker årene 1872-1890, det sidste skrevet
få dage før hans død, og de er opstillet i kronologisk rækkefølge, og med
tydelig deling for hvert nyt livsafsnit. For mig står Van Goghs breve som et af
de største dokumenter i menneskets historie. De er meget velskrevne, og Van
Goghs idealisme og kærlighed til mennesker og passionerede hengivenhed for
kunsten, griber én og går lige til hjertet. Man kommer vidt omkring i hans breve,
både topografisk set og i emner. Der er megen tale om maleriet, dets teknik,
malere han beundrer, hans egen maleriske optagethed, materialer, farver, omtale
af skitser og malerier han er i gang med osv; der er overvejelser om alt
muligt: kærlighed, religiøse overvejelser, overvejelser af filosofisk karakter;
der skrives om natur, familie og venner, finansielle forhold osv osv. Man får
en kæmpe sympati og kærlighed til mennesket Vincent, der her lægger sin sjæl
blot for os, og hvor vi følger ham på klods hold i hele hans maleriske
karriere.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Ikke så sært, at udgiverne mener at hans
status i dag ikke bare hviler på hans malerier alene, men hviler lige meget på
både malerierne, livshistorien og brevene. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Denne sensationelt fine udgivelse må stå som
en milepæl indenfor sin genre i hele norden.<o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWJk5fpi7gMt64eBtZkl_hcrdNa9-Iq8HLPLTCyapTzQkBonmQQf1I4833upbHiHWdBbV_3r1U_hmMt3MN84K5xySxnXngwupI0lhp7pJep8BvLMScoB-M73-GZsqnB5ngOwgTQWTrRBA/s1600/%25C3%2585.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWJk5fpi7gMt64eBtZkl_hcrdNa9-Iq8HLPLTCyapTzQkBonmQQf1I4833upbHiHWdBbV_3r1U_hmMt3MN84K5xySxnXngwupI0lhp7pJep8BvLMScoB-M73-GZsqnB5ngOwgTQWTrRBA/s400/%25C3%2585.jpg" width="282" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-65508297213644204682017-02-03T11:33:00.003-08:002017-03-29T06:22:12.335-07:00Aarestrup om Aarestrup<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";">Peer Louis Aarestrup:<br />
Vejen til Emil Aarestrup</span></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";">Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle)</span></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";">2016</span></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";">316 sider</span></span></b></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "calibri"; font-size: large;">Nederst findes oversættelsen oversat til engelsk</span></div>
<h4 class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
(Nederst findes anmeldelsen oversat til engelsk af amerikanske Benedicte Aarestrup)</h4>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";"></span></span></b><br />
<div class="separator" style="clear: both; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: center;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDmbOlrwkwHkSLsdpxBDt5sfATKHx7eCB5xtKPRlT5BTTU70vVTpK4w5Z-pgiV6mE1X1T6TXXIGS3jxqHkjDhdegLzqe7Kt24LspMxEC4s7ZK-Iv7BdGoGIx-_Scz3vhfA0bgN1c88YTU/s1600/AR-710189871%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDmbOlrwkwHkSLsdpxBDt5sfATKHx7eCB5xtKPRlT5BTTU70vVTpK4w5Z-pgiV6mE1X1T6TXXIGS3jxqHkjDhdegLzqe7Kt24LspMxEC4s7ZK-Iv7BdGoGIx-_Scz3vhfA0bgN1c88YTU/s320/AR-710189871%255B1%255D.jpg" width="320" /></a></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 18pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";">
</span></span></b><br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Peer Aarestrup har begået
en aldeles fortræffelig og vel skrevet roman om en af Danmarks litterære
national<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>klenodier, poeten og lægen Emil
Aarestrup, der tillige er en af Peer Aarestrups <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>forfædre. Ud fra romanens titel, ”Vejen til
Emil Aarestrup”, forventer man at få en indføring i dennes liv og en
karakterisering af hans univers. Og man får så rigeligt netop begge dele. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Emil Aarestrups søn, Carl, opsøger Emil Aarestrups
ven, Edward Ludwig, i Brasilien, og beder ham skrive sin fars biografi, og så
kører historien sådan set derfra. Det er lidt af en genistreg at lade en af
bogens personer være den der skriver bogen om Emil Aarestrup, for så får man
dobbelt valuta for pengene. Foruden Ludwigs researcharbejde med at samle stof
til bogen hos forskellige personager og topografi-steder i bogen, er Ludwig jo
også selv agerende og en del af handlingen, og er med i den samlede dialog om
Emil Aarestrup. Det er morsomt at Peer Aarestrup mod slutningen af sin bog også
lader forfatteren i romanen, Edward Ludwig, kalde sin bog for det samme som sin
egen, ”Vejen til Emil Aarestrup”. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>En biografi om Emil Aarestrup ville blot kunne
fremlægge diverse tørre sagsforhold og eventuelle <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>formodninger om det man ikke ved noget om. Men
i romanen kan man ud over dette tilføre liv og glød, og tage sig friheder, der
får historien til at hænge sammen. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I fem meget forskellige hovedafsnit, der
hver indeholder mange behageligt små afsnit med overskrifter, skitseres så støt
og roligt, og i et koncist og stramt sprogbrug, et billede af Emil Aarestrup,
hvor vi i skildringerne kommer rundt i mange miljøer og flere egne af landet: Hans
studentertids København, den henholdsvis ulykkelige og lykkelige embedstid i
Nysted og Sakskøbing, og hans tid som stifts-fysikus i Odense (vel embedslæge
for Fyn). Dertil er vi med i et ideligt rustikt rejseri. Og sluttelig rundes i
eftermælet af med hans død. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Emil
Aarestrup er en mand der blæser på alle forhindringer (side 91), sine venners
ven, dygtig velpolstret, en mand der er glad for mad og stærke drikke, elsker
kvinder og udtrykker det smukt i sin poesi, en dygtig og stræbsom læge, der
møder megen triviel modstand i sit embede, en skattet læge og ven på diverse herregårde,
utro ægtemand og en ægtemand der lever i et ikke lykkeligt ægteskab med sin
Caroline. Hans digteriske frembringelser kommer kun videre end til
skrivebordsskuffen, fordi vennen Chr. Winther gør opmærksom på den.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Man fornemmer, at Peer Aarestrup kender Emil
Aarestrups poesi til bunds. Ikke mindre end 44 gange citerer han Emils digte eller
bringer dem i sin helhed i romanen, idet han meget af tiden bygger en handling
op med en retning hen mod digtet. Dette er ganske enkelt mesterligt gjort. Og
har krævet et suverænt overblik over Emils poetiske gesamt-værk.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Samtidig med romanens udgivelse har Peer
Aarestrup i øvrigt på samme forlag som romanen er udkommet på, Medieforlaget i
Spinderihallerne (Vejle), udgivet en bog med en række af Emil Aarestrups digte,
som han sammen med sin nyligt afdøde ven, Jack Brøndum, har oversat til
engelsk. En bog med mange års forberedelse bag sig, der bør få en god
udbredelse som en diplomat for dansk kulturliv, og som burde uddeles i enhver
kulturel udveksling i engelsksprogede sammenhænge. Digtene er meningsoversat og
ikke på rim. Heldigvis, for det ville være en umulig opgave, og kræve en
decideret gendigtning. Bogen kan måske ses som en kommentar eller et supplement
til romanen eller omvendt? Projekterne klæder i hvert fald hinanden.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Meget levende for mig står forfatterens
beskrivelse af Emil Aarestrups deltagelse som læge i og omkring krigshandlingerne
i 1849 i Fredericia og på baglandet Fyn. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Her som overalt synes Peer Aarestrup at være
godt inde i de samtidige faktuelle forhold; han lader en natpotte tømme ud fra
åbent vindue i København, hestevognene rulle gennem pløre over det danske land og
kirugerne forrette deres smertefulde indsats med amputation uden bedøvelse osv.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I romanen lader forfatteren os høre om
eller møde diverse samtidige kendisser, såsom Kierkegaard, fru Heiberg,
generaler og godsejere/grever, <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>og
naturligvis digtervennen Chr. Winther, hvis veninde han selv begærer. Mon han
virkelig har mødt H. C. Andersen i Odense, som han beskriver? Hvis ikke det er
dokumenteret, så er det i hvert fald højst plausibelt. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Levende står for mig beskrivelsen af Emil
Aarestrups færden sammen med ynglingsdatteren Emma (han havde mange børn), hvis
erotiske ungpige-aura og væsen han så fint beskriver. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Emil beskriver hende selv som en 15 års lang
og smidig pige med et knipsk fodskifte. Og Peer følger trop: ”Hun er sprælsk,
spænder sin smidige ryg…”. Begge har en god iagttagelsesevne mht. den
kvindelige ynde. Ellers er det erotiske smagsfuldt og nærmest diskret
behandlet, uagtet det almene kendskab til Emil Aarestrup som erotikkens poet.
Det er ikke noget Peer Aarestrup tværer rundt i.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Man mærker der er lagt et kæmpearbejde i
denne den 4. af Peer Aarestrups romaner, hvor forfatteren bare øser og øser af
sin enorme biografiske viden om Emil Aarestrup, så bogen må få en standende
plads i dansk Emil Aarestrup portrættering.</span></span><br />
<br />
<span style="font-size: 12pt;"><br />
<br />
<span style="font-family: "calibri";">Engelsk oversættelse af min anmeldelse:
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
</span></span><div style="border-color: currentColor currentColor rgb(91, 155, 213); border-style: none none solid; border-width: medium medium 1pt; mso-border-shadow: yes; mso-element: para-border-div; padding: 31pt 31pt 0cm;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="font-family: "times new roman";">
</span></span></span><br />
<div class="MsoTitle" style="margin: 0cm 0cm 15pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="color: #323e4f;"><b><span lang="EN-US" style="font-family: "helvetica" , "sans-serif"; mso-bidi-font-family: "Calibri Light";">Deep Vellum</span></b><b><span lang="EN-US" style="font-family: "helvetica" , "sans-serif"; mso-fareast-font-family: Helvetica;"><o:p></o:p></span></b></span></span></span></div>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="font-family: "times new roman";">
</span></span></span></div>
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b><i><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Review of
the novel The Road to Emil Aarestrup </span></i></b><b><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">(<i>“</i>Vejen til Emil Aarestrup” <i>(2016))<o:p></o:p></i></span></b></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;"><o:p> </o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Peer Aarestrup has
written a quite excellent and well-written novel about one of Denmark's
national literary treasures, poet and doctor Emil Aarestrup, one of Peer
Aarestrup’s ancestors. Based on the novel's title, <i>The Road to Emil
Aarestrup</i> (“Vejen til Emil Aarestrup” 2016), one can expect to get an
introduction to his life and a characterization of his universe. And one does get
plenty of both.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US">In the book </span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Emil Aarestrup’s son, Carl, pursues Emil Aarestrup’s
friend, Edward Ludwig, in Brazil and asks him to </span><span lang="EN-US" style="color: red; font-size: 11pt;">write his father's biography</span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">. From this point on the story unfolds. It
is a bit of an accomplishment to let one of the novel's characters narrate the
story about Emil Aarestrup, a splendid bonus so to speak. Ludwig collects
research throughout the book, meeting with various folks and topographies. He
carries parts of the story in a continuous dialogue with Emil Aarestrup. And,
it is an amusing twist towards the end of the story when Peer Aarestrup, the
author of the book, empowers his protagonist Ludwig to title his book the same,
“The Road to Emil Aarestrup.”<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">A biography of
Emil Aarestrup could include much “dry matter”, but in a novel, the reader is
transformed by life and glow. In the novel the author has freedom to <i>create</i>
his story. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">In five very
different sections, each containing lovely smaller sections with headings
written in tight, concise language, a sketch of Emil Aarestrup is drawn. In the
depictions the reader enters scenes and corners of Copenhagen, as well as far
bends of the Danish countryside. Emil Aarestrup’s college years in Copenhagen,
the respectively melancholic and euphoric periods of his residencies in Nysted
and Sakskøbing </span><span lang="EN-US" style="color: red; font-size: 11pt;">on
Lolland</span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">, and as a district
physician in Odense </span><span lang="EN-US" style="color: red; font-size: 11pt;">on
Funen </span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">are unfolded to us. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Additionally, the
reader travels alongside the story’s characters until the final days of the
poets’ death. Emil Aarestrup, is a man who overcomes many obstacles. He is a
friend, a hefty man whose love of food and drink, women and the art of
medicine, are all beautifully depicted in his poetry……And also an infidel
husband in a troubled marriage to his wife Caroline. His poetic creations only
leaving his desk drawer when his friend Chr. Winther </span><span style="font-size: 11pt; mso-ansi-language: DA;">encourages him to have them
published</span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Clearly, Peer
Aarestrup knows Emil Aarestrup’s poetry in depth. Countless times he quotes his
ancestor’s poems or integrates them in the unfolding story. This is masterfully
done and must have demanded a superior insight into the poetic works of Emil
Aarestrup.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Concurrently with
the novel's release Peer Aarestrup has published a book of Emil Aarestrup’s </span><span lang="EN-US" style="color: red; font-size: 11pt;">Poems In Translation</span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;"> in collaboration with the late Jack
Brondum, a childhood friend of Peer Aarestrup. This publication may serve as a
messenger for Danish cultural life in any cultural exchange within
English-language context. The poems, originally written in rhyme, are
translated to free form poems, allowing meaning and depth to remain intact. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Very vivid is Peer
Aarestrup’s description of Emil Aarestrup’s involvement as a doctor during the
war in 1849 in Fredericia and on Funen. Again, Peer Aarestrup’s proficiency and
knowledge in regards to the historical facts is evident; he leaves a chamber
pot drain from an open window in Copenhagen, a horse carriage is drawn through
the mud of the Danish farmlands, and the surgeons conduct their painful
amputations without anesthesia during the war.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">In his novel, Peer
Aarestrup invites the reader to meet various contemporary celebrities;
Kierkegaard, </span><span lang="EN-US" style="color: red; font-size: 11pt;">Professor</span><span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;"> Heiberg, generals and lords, and of
course, poet and friend Chr. Winther, whose lady friend he secretly desires.
One wonders, did Emil Aarestrup really meet Hans Christian Andersen in Odense,
or is this sweet fiction? Even if it is not documented, it certainly is
plausible.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Emil Aarestrup had
numerous children, his favorite, the daughter Emma, whose exotic girl-like
sense and ways are described in such a lovely way. In Emil Aarestrup’s own
words she was a fifteen year-old, lanky girl with quick moves – and, Peer
Aarestrup adds, “She is frisky and buckles her flexible back…” Both authors,
Emil and Peer Aarestrup, have powers when it comes to depicting female grace.
The erotic details are treated tastefully, discreetly. Notwithstanding, Emil
Aarestrup is known as the master of erotic poetry. Likewise, Peer Aarestrup
does not flaunt here. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">His fourth novel
is quality work. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;"><o:p> </o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">February 2017<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Erik Linow<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Book reviewer<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US" style="font-size: 11pt;">Litteratursiden.dk</span></div>
</span> </span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><br />
</span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: 12pt;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2BcKTzXzwmVRk4ufZPNu4VcJZsrQVrp9JiYp4QSbD1Y8tQkmDcPMO1YRrmGSZ8pI_IC5oz-ibkrhpON3CG6285Zt77o_Bx2KfF9yyTeZhJEBMb5ORwgXehbEAGBJ1y_8bkknhf6LJUXU/s1600/1708603_1481608636%255B1%255D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2BcKTzXzwmVRk4ufZPNu4VcJZsrQVrp9JiYp4QSbD1Y8tQkmDcPMO1YRrmGSZ8pI_IC5oz-ibkrhpON3CG6285Zt77o_Bx2KfF9yyTeZhJEBMb5ORwgXehbEAGBJ1y_8bkknhf6LJUXU/s320/1708603_1481608636%255B1%255D.jpg" width="231" /></a></span></div>
<span style="font-size: 12pt;">
<br />
<br />
<br />
<span style="font-family: "calibri";"><br />
<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span lang="EN-US"><o:p></o:p></span> </div>
<span style="font-family: "times new roman";">
</span> </span> </span><br />
</div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-90044730461707283502016-08-09T11:18:00.000-07:002016-08-22T09:09:59.316-07:00Biografi om danskers virke 40 år i Indien<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Tine Elisabeth Larsen:</strong></span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Gandhis ven<o:p></o:p></strong></span></span></div>
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>En biografi om Anne Marie
Petersen<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Om at følge sin egen vej,
sine drømme og sit mål<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>Forlaget Vær i målet<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>2014<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><strong>827 sider<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
</div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUU0cjS9LkkVMZhHjNdjjZOzXp-DtXMc9By4gOUl9-d4NeBJ9b0koCwXQI1yme-k5h-prRJ-UGiXH7IElukBxgEGOGZb4tNax_Hva7lFcRs_thTIafhcbHLwSbTMygYKc-KAMQRnPTBxA/s1600/GANDIS%252520VEN%252520cover.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUU0cjS9LkkVMZhHjNdjjZOzXp-DtXMc9By4gOUl9-d4NeBJ9b0koCwXQI1yme-k5h-prRJ-UGiXH7IElukBxgEGOGZb4tNax_Hva7lFcRs_thTIafhcbHLwSbTMygYKc-KAMQRnPTBxA/s640/GANDIS%252520VEN%252520cover.jpg" width="436" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Man tror det er løgn, men
det er den skære sandhed, at den danske Indien-missionær, Anne Marie Petersen, i
en 30 årig periode var hjertens god ven og fortrolig med Indiens store søn,
Mahatma Gandhi. Aldrig havde jeg forestillet mig, at et så nært venskab
bevidnet bl.a. gennem en større brevskrivning, med udveksling af
betydningsfulde tanker i relation til skole, samfund, religion og kristendom,
ikke for længst skulle være dokumenteret i mindste detaljer. Gandhi er en sand
kristen i gerning, og næsten, men alligevel ikke, i tro. Han forblev hindu.
Kristen var derimod den store og engang meget kendte evangelist og mystiker, Sadhu
Sundar Singh, med hvem Anne Marie Petersen også var gode venner, ja nærmest
tilhænger af. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>På over 800 sider, fremlægger Tine Elisabeth
Larsen med stram systematik en mængde faktuelle emner i relation til
hovedpersonen, der gør den mangesidede bog til meget mere end en spændende og
velskrevet biografi om den grundtviggianske skoleleder og missionær Anne Marie
Petersen. Hun grundlagde og fik med hjælp fra støttekredsen i Danmark bygget et
pige-kostskolehjem, Seva Mandir, i Porto Novo på Indiens østkyst, syd for
Madras (Chennai), og virkede i Indien fra 1909 til sin død i 1951! Grundstenen
til ”Tjenestens Tempel” blev lagt af Gandhi i 1921.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Qua
den kronologiske fremlæggelse, føres vi kyndigt igennem Indiens historie i 1.
halvdel af 1900-tallet, hvor den store friheds- og løsrivelseskamp foregik. De
fleste kender til de vigtige saltmarcher, og til Gandhis mange sultestrejker i
kampen for at opnå Indiens frihed – alt sammen her levende bevidnet gennem
brevvekslinger. Bogen er også en historie om dansk og indisk mission, om det kvælende
engelske imperieregime, samt om diverse personligheder i kredsen omkring Anne
Marie Petersen, f.eks. om danske Esther Færing, der blev gift med den indiske
læge Menon – også gode venner med Gandhi. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Det kom til en stor strid i den danske
Porto Novo mission om den kristne Menons engagement på Seva Mandir, fordi han i
første omgang ikke ville lade sig døbe. Anne Marie førte i den forbindelse
mange kampe med den hjemlige DMS, der til sidst førte til et brud, og hun førte
med en fornyet støttekreds’ opbakning hjemmet videre. Hun førte også utallige
kampe med det indiske skolevæsen og de engelske myndigheder – ja, ud fra en
bestemt synsvinkel, kan hele hendes virke synes som en uafbrudt heltemodig og
vedholdende kamp for at opnå sine mål, at pigehjemmet kunne bestå, og at
Indiens fattige piger kunne få en skoleuddannelse helt præget efter indiske og
ikke vestlige traditioner. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Anne Marie Petersen elskede Indien – og de
hende! - og levede og åndede for landet og dets ve og vel og for sine piger;
hun var en varm, ualmindelig klarttænkende og velskrivende kvinde, modig, utroligt
udholdende, og en stærk kristen personlighed. Hun sukkede og bad om at inderne
måtte møde Jesus Kristus som deres frelser. Hun havde syn og kæmpede for, at
Indiens kristne skulle rodfæstes i deres egen smukke og værdifulde nationale
kultur – en holdning enestående for sin tid – og ikke dannes efter vesterlandsk
tradition. Et enormt stridsemne med de hjemlige.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Bogen er rigt illustreret, grundig
dokumenteret, og bygger på en mængde breve fra diverse brevvekslinger,
årsberetninger, blade og bøger. Forfatteren har et eksemplarisk overblik og
giver særdeles fine indføringer i de mange sagsforhold. Et stiksords- og
navneregister ville ikke have gjort bogen dårligere. – Bogen må blive et
standartværk indenfor sin genre.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"></span></span></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg4TWWkBzu9WIWbqCKvtxFrZydLKbrq3r2E7cI_fngS42i9aoktwjG5RAlpLkE3AkSQCfL0yPkIOL4gokL5FeUsm_1jY9Ylu_kslmGbZDqzoal_8D7yNVrLv7zQy1JzTdSr8qgGgxiPHM/s1600/Tine+db6ef909e68aaa0ae101cdeeb88b89b0.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg4TWWkBzu9WIWbqCKvtxFrZydLKbrq3r2E7cI_fngS42i9aoktwjG5RAlpLkE3AkSQCfL0yPkIOL4gokL5FeUsm_1jY9Ylu_kslmGbZDqzoal_8D7yNVrLv7zQy1JzTdSr8qgGgxiPHM/s640/Tine+db6ef909e68aaa0ae101cdeeb88b89b0.jpg" width="425" /></a></span></span></div>
</div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-69161805772751118552015-04-23T06:03:00.003-07:002019-03-13T19:54:35.413-07:00Franz Werfel's apologi for sjælens liv<strong>Franz Werfel</strong><br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzNV7aN086MqOY_V4ZEzEv1xbUFgpVNbOC7xBgCVkIW_xEqgYhNo7fK-4roqIVi5rVYBoAqHMRRU9D3B92nXMz6Z8mErKe7tjQd-7WkaGHnE2h8Mc9Y7qkSaP7jVhNi_wsUHKTSZAt_jg/s1600/54edadc06af9446dc5840a6bff8fb293%5B1%5D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><strong><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzNV7aN086MqOY_V4ZEzEv1xbUFgpVNbOC7xBgCVkIW_xEqgYhNo7fK-4roqIVi5rVYBoAqHMRRU9D3B92nXMz6Z8mErKe7tjQd-7WkaGHnE2h8Mc9Y7qkSaP7jVhNi_wsUHKTSZAt_jg/s1600/54edadc06af9446dc5840a6bff8fb293%5B1%5D.jpg" width="204" /></strong></a><strong>Kunstens kald</strong><br />
<strong>Gyldendals Uglebøger 1966</strong><br />
<strong>78 sider</strong><br />
<br />
En bog af den afdøde østrigske forf., katolik og humanist.<br />
Det er en bog jeg jævnligt har taget frem og bare snuppet et par sider af et tilfældigt sted. Men desuden har jeg læst den 5 gange i løbet af mange år. <br />
Jeg bliver ikke træt af hans stilistisk flotte essays om henholdsvis realsindelaget, der alt for meget præger det moderne menneske, materialismen, de håndfaste målbare værdier, det der kan måles og vejes, og hvor overfor han stiller den rene lyksalighed i det andet essay. Åndsmennesket, de musiske, sjælelige lykkelig-gørende kræfter i menneskets bevidsthed, der rækker bagud til tradition og ur-kraften fra menneskets arkaiske tider. <br />
Han er ikke spor bange for at fremsætte store aksiomer, men <br />
forfølger dem begrundende og påvisende derefter. <br />
Efter sigende blev han mødt af en regn af hånsord fra lytterne, da han holdt foredrag i studenterforeninger o.lign. i midten af 30'erne.<br />
<br />
<br />
<br />Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-77967052273827448482015-01-18T06:19:00.001-08:002015-01-18T06:20:09.325-08:00To salmedigter mastodonter - Lars Busk Sørensen og Holger Lissner<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Calibri;">Lars Busk Sørensen: Salmer til vor tid. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Unitas<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>2014, 273 sider.<o:p></o:p></span></span></b></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 14pt;"><span style="font-family: Calibri;">Holger Lissner. Sangene synger i os. Salmer og sange. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Unitas 2014, 284 sider.<o:p></o:p></span></span></b></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: Calibri;"> </span></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrlUxAhKGtyiUIKiLA3mdcpupbOhGZTc0bIgFHifBmvzk2ae7Gi_at7RO5acP5y-s-UzrmFuhdIQPD8IGx4cJRm7sGJowbmvqz-yF1onbCTleN-jSLeJinSub2_fERdm3rdLtjaN7Z95U/s1600/Sangene+synger+i+os.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrlUxAhKGtyiUIKiLA3mdcpupbOhGZTc0bIgFHifBmvzk2ae7Gi_at7RO5acP5y-s-UzrmFuhdIQPD8IGx4cJRm7sGJowbmvqz-yF1onbCTleN-jSLeJinSub2_fERdm3rdLtjaN7Z95U/s1600/Sangene+synger+i+os.png" height="400" width="296" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">Kunstnere laver
retrospektive udstillinger, musikere opsamlings cd’er. Disse to gamle mastodont
digtere af salmer i klassisk form, er i deres livsaften tilgodeset med prægtige,
digre værker i stift bind; bøgerne indledes med fremragende, ikke for lange
forfatterforord, og afsluttes med alskens oversigter over versemål,
komponister, kirkeårsplacering osv. Lissner tilknytter endog bagerst en info om
hver enkelt af sine 99 her bragte såkaldte salmer og sange. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Begge nulevende digtere har været flittige
og vedholdende som få, og kan deres kram. Noget af det mest nærliggende at sige
om dem er, at de får digtningen til at lyde fuldstændig enkel og selvfølgelig;
og at de kan forvalte store temaer med stram hånd. Som om stoffet bøjer sig
villigt i deres hånd og ånd. Når man læser husflidsdigtere, kan man tydeligt se
forskel. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Læreren Lars Busk Sørensen startede først
sent med at smede vers, her er dog 158 salmer med, ud af hans over 200 salmer
store produktion. Præsten Holger Lissner har været længere undervejs. Begge er
godt repræsenteret i salmebogen. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Salmerne er heldigvis grupperet efter temaer
såsom morgen/aften, påske, Guds omsorg, troens forår. Og af alskens kristelige
begreber er der rigtig mange, frelse, kærlighed, tilgivelse osv. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Når så de rette folk kommer til, er formuleringskraften
stor: Lissner: Trøst dem der forfærdes, ryst dem, der forhærdes – Hans advent
gør krybben til trone. Busk: Kærlighedsrummet, evighed krummet ind i vort liv –
Du elsker os, men enkeltvis. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL7_cfgoxRZPnRGIsNM2cjYJRyIhCKyDpdXPWUXI873S1CVuAgHxfBlDJEk8nbUEnwpGCuIek2EyL2WhUq_xU2sc9Yc2zCy_yK8OENhYK7xF4_lTD54N-XQMWiX19EwlpGhDd_Yv8WhXE/s1600/Salmer+til+vor+tid.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL7_cfgoxRZPnRGIsNM2cjYJRyIhCKyDpdXPWUXI873S1CVuAgHxfBlDJEk8nbUEnwpGCuIek2EyL2WhUq_xU2sc9Yc2zCy_yK8OENhYK7xF4_lTD54N-XQMWiX19EwlpGhDd_Yv8WhXE/s1600/Salmer+til+vor+tid.jpg" height="400" width="334" /></a><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Til en salme hører en god melodi, hvis den
skal blive fælleseje. Mange komponister har ydet fine bidrag. Alle melodier er bragt
med noder og becifringer (Busk) eller desuden endog i fuld udskrevet sats
(Lissner). De fleste er hos Busk af rytmiske komponister som Egmose, Brinch og
Lindgren. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Lissner har flere klassiske
melodier som fx af Gullichsen, Mads Høck – og Lissner himself.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Separate salmeudgivelser er nok for et
fåtal, men disse kan så glæde sig over dem i deres privatsfære eller forsøge at
krydre menighedslivet med gode indspark. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jorden som et mis- og overforbrugt sted vi
bør forvalte og passe godt på, er sammen med forundringen over galakse-skabernes
Gud og den Gudsskabte kærligheds primat overfor (magt)misbrug, temaer jeg i
hans smidige og lette sprogbrug hæftede mig mest ved hos Busk Sørensen. Men jeg
savner <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>evighedshåbet? Har han intet?
Bruger han overhovedet ordet Frelse? <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Findes
der i øvrigt <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>salmedigtere der taler mere
med Gud end ham? Utrolig mange er i så henseende nemlig hans Du’er. ”Du
som…osv”. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Lissners evighedshåb er meget tydeligt,
sammen med en mere klassisk teologi og en stor koncentration af emner og temaer
– ofte inden for den enkelte salme. Mennesket i livets bølgedale af angst,
skyld, død og svigt er set i relation til Guds tilgivelse og oprejsning ganske
meget betonet. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jorden og dens Gudsskabte landskaber er hos
begge mere til stede end i tidligere tids salmer.<o:p></o:p></span></span></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-62421335927394702822015-01-07T14:49:00.001-08:002015-01-07T14:50:34.673-08:00Poul Hoffmann erindringer<strong>Helge Hoffmann:<br />Vinden blæser hvorhen den vil.</strong><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<strong><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaBOYHin10LyZnQp71suWaP3ZV-ZtNsUupaOR0jWguXnJv0o7sFlLUuRV8DgVoQYS5L_9Y6OePWHmHhWSLlURVRWCpjNfKePGRITmHxGyy93F5o5pbTpep6jm8EOG2Ga91TQsQLYONBPA/s1600/1618082%5B1%5D.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaBOYHin10LyZnQp71suWaP3ZV-ZtNsUupaOR0jWguXnJv0o7sFlLUuRV8DgVoQYS5L_9Y6OePWHmHhWSLlURVRWCpjNfKePGRITmHxGyy93F5o5pbTpep6jm8EOG2Ga91TQsQLYONBPA/s1600/1618082%5B1%5D.jpg" height="320" width="232" /></a></strong></div>
<strong></strong><br />
<strong>Erindringssamtaler med Poul Hoffmann</strong><br />
<strong>Lohse, 2013</strong><br />
<strong>255 sider</strong><br />
<br />
Poul Hoffmanns veloplagte 6 lange såkaldte erindringssamtaler med sønnen Helge.<br />
Med fyldigt billedmateriale, appendiks bestående af flere essays og noveller, samt slægtsbiografi og bibliografi.<br />
<br />
Når far og søn kender hinanden og respekterer hinanden, om end holdningerne heldigvis kan være forskellige, kan der opstå noget fint i sådan en gennemgang af liv og værk. Her hører vi mere end nogensinde før om barndom, ungdom, uddannelse, ansættelser, mennesker han har truffet, er blevet påvirket af eller har påvirket. Bøger og rejser; hjemliv med leg og hund og vand; hvad han har tænkt og talt; holdninger og forhold til trosbevægelser og kirkesamfund - med meget mere. Det kan man læse om her.<br />
<br />
Poul Hoffmann har den største indsigt i kristendom, jødedom og islam. Hans judgement bygger på en usvigelig tillid til Bibelen som sandhedskilde. Ingen formår som han at hudflette den antikristelige tidsånd og give smag for den gudsskabte kærlighed, der rækker ind i evigheden. Ingen formår som han at give indtryk af at jorden er okkuperet (af død og djævel siden syndefaldet), og venter på sin - ikke undergang, men - forløsning!Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-23521005644466424702014-12-30T11:46:00.004-08:002019-03-13T19:53:09.234-07:00<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Poul og Kirsten Hoffmann<o:p></o:p></span></span></b></div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Kirkelignelser<o:p></o:p></span></span></b><br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Doxa Foraget 1987<o:p></o:p></span></span></b><br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">14 sider<o:p></o:p></span></span></b><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">En pjeceagtig lille fin
ting med 5 refleksioner, bragt i DR 1 som ”Ved dagens begyndelse” over 5 dage i
1987.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: "calibri";"> </span></o:p></span><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Her males med stor og
generøs pensel af ægteparret Hoffmann. Nr. 1 hedder: Noas ark - ”Med kirken er
det som med Noas ark”, hvor der ud fra en sammenligning af de mange forskellige
dyr i arken påpeges, at de mange forskellige slags kristne i verden bør enes og
støt og roligt sejle mod deres evighedsmål. ”Det er Kristus, der er garanten
for, at kirkearken når frem til den nyskabte, evige verden,…”. ”Det betyder så
til gengæld også, at de kan slappe af i arken.” Et befriende og vildt utraditionelt
udsagn.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">De efterfølgende kapitler
hedder Katedralen, Pyramiden, Træet og Fædrelandet. Hoffmann’ernes beskrivelse
af de mange slags kirkesamfund i verden og deres glade anerkendelse, respekt og
kærlighed til dem alle, er dejlig læsning.<o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></span><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">”Træet” - <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>har som rod selvfølgelig Jesus, hvorfra alt
gror. Alt organisk, også kirker, gror og forgrenes naturligt nok. Sære, syge
gevækster kan dog også skyde frem, sekter. Igen fryder de to forfattere sig
over forskellighederne i alverdens kirker. ”De jublede alle sammen over alle de
herligheder, de ejede i deres egen arv og tradition.” Ingen grund til
misundelse, ingen grund til mindre- eller mereværd. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Man nupper let og med
stort behag en lille morgenreflektion til sin krydderbolle, og glæder sig også
selv over, at alle kristne ER ét! Det er ikke noget vi ved at trække os op i nakkehårene
skal anstrenge os for at blive.</span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">------------------------------------------------</span></span><br />
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: "calibri";">Ha, da jeg skal til at omtale Kirkelignelserne nu her i jan. 2019, ser jeg, at jeg allerede har anmeldt dem tidligere. Og det er da ganske udmærket gjort, og svarer faktisk meget godt til indhold og stemning! (Smiley)</span></span><br />
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgINMH38MhLvvBQr8USpWD5S1gEiRkwE21y8MIlTvZhIhml7nfdl7VV0LhDSYmiKVbo7IMT9PWYCtXONxRBZfywlZK1Z3aIu0p_-DCYgZD9LOcj8rwnPAGdQSKFYPR2HLo3be6a0l8GhpY/s1600/Hoffmann+001.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgINMH38MhLvvBQr8USpWD5S1gEiRkwE21y8MIlTvZhIhml7nfdl7VV0LhDSYmiKVbo7IMT9PWYCtXONxRBZfywlZK1Z3aIu0p_-DCYgZD9LOcj8rwnPAGdQSKFYPR2HLo3be6a0l8GhpY/s1600/Hoffmann+001.jpg" width="283" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8127987990133611773.post-15012794971789476772014-12-26T02:32:00.001-08:002014-12-26T02:33:28.657-08:00Bibelens patriarkhistorie og faraonernes sammestillet<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><strong>Poul Hoffmann <o:p></o:p></strong></span></span></div>
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><strong>Sfinxens smil<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><strong>Logia 2006<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<strong>
</strong><span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><strong>187 sider<o:p></o:p></strong></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><o:p><span style="font-family: Calibri;"> </span></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">Poul Hoffmann er en
fantastisk forfatter. Fantast vil nogen sige. Ingen, overhovedet ingen
forfatter i Danmark <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>- og måske noget
andet sted - ligner ham eller kan måle sig med ham i henseende til åndelig
indsigt, klarsyn og bredde grundet på en usvigelig bibeltroskab (tro på at
Bibelen er Gudsinspireret, mere end menneskeord). <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">At kunne forene antikkens
gådefulde ægyptiske historie med den hebraiske patriarkhistorie på en
overbevisende og uhyre interessant måde, skal der en omfattende viden, passion
og stor intelligens til. Hoffmann gør det! <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;">Keops (keops pyramidens
navngiver) og Abraham, samtidige og frænder; Keops som dyrker af den eneste
sande treenige Gud; jeg kan ikke gengive hovedindholdet nærmere. Poul Hoffmann
forbinder ad mange før ikke sete veje på sandsynligste vis bibelens historie
med pyramidefolkets, så Ægyptens<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>historie bliver en del af den bibelske Guds ledelseshistorie. Som altid
ligger der omfattende litterær research bag Hoffmanns bøger, her for en gangs
skyld ikke oplinet i en regulær litteraturliste. Poul Hoffmann skriver på
baggrund af et langt livs fordybelse og vedvarende beskæftigelse med
Mellemøstens historie, hvad hans mange romaner og fagbøger vidner om. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNoSpacing" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt;"><span style="font-family: Calibri;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Poul Hoffmann er født i 1928, lever stadig
(dec. 14), men udgiver vist ikke offentligt mere. Han er altså sidst i 80’erne.
Man kommer ikke kærligheden og himlen nærmere end i hans talrige bøger. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWVsyok300Aj4Hwi1jivmY1ETtqVngXk_fI8UHvddC5en1dLkTRbnYhNaVnBIPlysHKnIc6lc3bwF7hV-i-cQr6c-9F1hNw0xohzoyRakmrDfNS4Vb0K43iVDMCwK6leO9KCCBVn4KGQc/s1600/d650bdd2d4dba51f06d5820651fa84cc%5B1%5D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWVsyok300Aj4Hwi1jivmY1ETtqVngXk_fI8UHvddC5en1dLkTRbnYhNaVnBIPlysHKnIc6lc3bwF7hV-i-cQr6c-9F1hNw0xohzoyRakmrDfNS4Vb0K43iVDMCwK6leO9KCCBVn4KGQc/s1600/d650bdd2d4dba51f06d5820651fa84cc%5B1%5D.jpg" height="400" width="250" /></a></div>
Erik Vinzent de la Croix Linowhttp://www.blogger.com/profile/15551916354287077014noreply@blogger.com0