Johannes Jørgensen
Gyldendalske boghandel
1915
62 sider
Jeg har altid sådan halvt ubevidst gået og troet, at den lille bog af Johs. Jørgensen, som jeg har haft
stående i min reol i mange år, handlede om noget med Dante (d’Antino – Dante),
men det var helt i skoven. Jeg har jo også tidligere haft en plakat med et
maleri af Zartmann, der havde en titel indeholdende navnet Civita d’Antino. Og det var
jo den store landsby i Abruzzerne i Italien, hvor danske malere yndede at male
og holde til.
Da jeg bladede skødesløst i bogen, viste det
sig, at den var en lang og stor jeremiade om et kæmpe jordskælv i 1915 i byen og andre
byer deromkring, der lagde alle byerne fuldstændig i grus. Det fik jeg hurtigt
nok af. Og spurgte mig selv: Hvordan i alverden kan man udgive en bog om sådan
noget – og så i 1915, midt i 1. verdenskrig?
Men mærkeligt nok: Jeg måtte have fat i den
igen, og læste den med begærlig interesse.
Johannes Jørgensen var
rundt i området få dage efter jordskælvet og skildrer levende den megen
ødelæggelse og død! Han siger, at den aldrig kommer til at blive en by igen, er ødelagt for altid! Diverse af de ramte personer kommer i bogen til tale om deres kæres voldsomme og pludselige død. En serie sort-hvide fotos støtter indtrykket af de omfattende ødelæggelser.
Og nu 2019: Ved et Google kig, viser det sig, at
byen er fuldstændig kørende igen og der er vist ingen åbenlyse minder – undtagen måske en
mindelund for de omkomne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar