Peer Louis Aarestrup:
Vejen til Emil Aarestrup
Vejen til Emil Aarestrup
Medieforlaget i Spinderihallerne (Vejle)
2016
316 sider
Nederst findes oversættelsen oversat til engelsk
(Nederst findes anmeldelsen oversat til engelsk af amerikanske Benedicte Aarestrup)
Peer Aarestrup har begået
en aldeles fortræffelig og vel skrevet roman om en af Danmarks litterære
national klenodier, poeten og lægen Emil
Aarestrup, der tillige er en af Peer Aarestrups forfædre. Ud fra romanens titel, ”Vejen til
Emil Aarestrup”, forventer man at få en indføring i dennes liv og en
karakterisering af hans univers. Og man får så rigeligt netop begge dele.
Emil Aarestrups søn, Carl, opsøger Emil Aarestrups
ven, Edward Ludwig, i Brasilien, og beder ham skrive sin fars biografi, og så
kører historien sådan set derfra. Det er lidt af en genistreg at lade en af
bogens personer være den der skriver bogen om Emil Aarestrup, for så får man
dobbelt valuta for pengene. Foruden Ludwigs researcharbejde med at samle stof
til bogen hos forskellige personager og topografi-steder i bogen, er Ludwig jo
også selv agerende og en del af handlingen, og er med i den samlede dialog om
Emil Aarestrup. Det er morsomt at Peer Aarestrup mod slutningen af sin bog også
lader forfatteren i romanen, Edward Ludwig, kalde sin bog for det samme som sin
egen, ”Vejen til Emil Aarestrup”.
En biografi om Emil Aarestrup ville blot kunne
fremlægge diverse tørre sagsforhold og eventuelle formodninger om det man ikke ved noget om. Men
i romanen kan man ud over dette tilføre liv og glød, og tage sig friheder, der
får historien til at hænge sammen.
I fem meget forskellige hovedafsnit, der
hver indeholder mange behageligt små afsnit med overskrifter, skitseres så støt
og roligt, og i et koncist og stramt sprogbrug, et billede af Emil Aarestrup,
hvor vi i skildringerne kommer rundt i mange miljøer og flere egne af landet: Hans
studentertids København, den henholdsvis ulykkelige og lykkelige embedstid i
Nysted og Sakskøbing, og hans tid som stifts-fysikus i Odense (vel embedslæge
for Fyn). Dertil er vi med i et ideligt rustikt rejseri. Og sluttelig rundes i
eftermælet af med hans død. Emil
Aarestrup er en mand der blæser på alle forhindringer (side 91), sine venners
ven, dygtig velpolstret, en mand der er glad for mad og stærke drikke, elsker
kvinder og udtrykker det smukt i sin poesi, en dygtig og stræbsom læge, der
møder megen triviel modstand i sit embede, en skattet læge og ven på diverse herregårde,
utro ægtemand og en ægtemand der lever i et ikke lykkeligt ægteskab med sin
Caroline. Hans digteriske frembringelser kommer kun videre end til
skrivebordsskuffen, fordi vennen Chr. Winther gør opmærksom på den.
Man fornemmer, at Peer Aarestrup kender Emil
Aarestrups poesi til bunds. Ikke mindre end 44 gange citerer han Emils digte eller
bringer dem i sin helhed i romanen, idet han meget af tiden bygger en handling
op med en retning hen mod digtet. Dette er ganske enkelt mesterligt gjort. Og
har krævet et suverænt overblik over Emils poetiske gesamt-værk.
Samtidig med romanens udgivelse har Peer
Aarestrup i øvrigt på samme forlag som romanen er udkommet på, Medieforlaget i
Spinderihallerne (Vejle), udgivet en bog med en række af Emil Aarestrups digte,
som han sammen med sin nyligt afdøde ven, Jack Brøndum, har oversat til
engelsk. En bog med mange års forberedelse bag sig, der bør få en god
udbredelse som en diplomat for dansk kulturliv, og som burde uddeles i enhver
kulturel udveksling i engelsksprogede sammenhænge. Digtene er meningsoversat og
ikke på rim. Heldigvis, for det ville være en umulig opgave, og kræve en
decideret gendigtning. Bogen kan måske ses som en kommentar eller et supplement
til romanen eller omvendt? Projekterne klæder i hvert fald hinanden.
Meget levende for mig står forfatterens
beskrivelse af Emil Aarestrups deltagelse som læge i og omkring krigshandlingerne
i 1849 i Fredericia og på baglandet Fyn.
Her som overalt synes Peer Aarestrup at være
godt inde i de samtidige faktuelle forhold; han lader en natpotte tømme ud fra
åbent vindue i København, hestevognene rulle gennem pløre over det danske land og
kirugerne forrette deres smertefulde indsats med amputation uden bedøvelse osv.
I romanen lader forfatteren os høre om
eller møde diverse samtidige kendisser, såsom Kierkegaard, fru Heiberg,
generaler og godsejere/grever, og
naturligvis digtervennen Chr. Winther, hvis veninde han selv begærer. Mon han
virkelig har mødt H. C. Andersen i Odense, som han beskriver? Hvis ikke det er
dokumenteret, så er det i hvert fald højst plausibelt.
Levende står for mig beskrivelsen af Emil
Aarestrups færden sammen med ynglingsdatteren Emma (han havde mange børn), hvis
erotiske ungpige-aura og væsen han så fint beskriver. Emil beskriver hende selv som en 15 års lang
og smidig pige med et knipsk fodskifte. Og Peer følger trop: ”Hun er sprælsk,
spænder sin smidige ryg…”. Begge har en god iagttagelsesevne mht. den
kvindelige ynde. Ellers er det erotiske smagsfuldt og nærmest diskret
behandlet, uagtet det almene kendskab til Emil Aarestrup som erotikkens poet.
Det er ikke noget Peer Aarestrup tværer rundt i.
Man mærker der er lagt et kæmpearbejde i
denne den 4. af Peer Aarestrups romaner, hvor forfatteren bare øser og øser af
sin enorme biografiske viden om Emil Aarestrup, så bogen må få en standende
plads i dansk Emil Aarestrup portrættering.
Engelsk oversættelse af min anmeldelse:
Engelsk oversættelse af min anmeldelse:
Deep Vellum
Review of
the novel The Road to Emil Aarestrup (“Vejen til Emil Aarestrup” (2016))
Peer Aarestrup has
written a quite excellent and well-written novel about one of Denmark's
national literary treasures, poet and doctor Emil Aarestrup, one of Peer
Aarestrup’s ancestors. Based on the novel's title, The Road to Emil
Aarestrup (“Vejen til Emil Aarestrup” 2016), one can expect to get an
introduction to his life and a characterization of his universe. And one does get
plenty of both.
In the book Emil Aarestrup’s son, Carl, pursues Emil Aarestrup’s
friend, Edward Ludwig, in Brazil and asks him to write his father's biography. From this point on the story unfolds. It
is a bit of an accomplishment to let one of the novel's characters narrate the
story about Emil Aarestrup, a splendid bonus so to speak. Ludwig collects
research throughout the book, meeting with various folks and topographies. He
carries parts of the story in a continuous dialogue with Emil Aarestrup. And,
it is an amusing twist towards the end of the story when Peer Aarestrup, the
author of the book, empowers his protagonist Ludwig to title his book the same,
“The Road to Emil Aarestrup.”
A biography of
Emil Aarestrup could include much “dry matter”, but in a novel, the reader is
transformed by life and glow. In the novel the author has freedom to create
his story.
In five very
different sections, each containing lovely smaller sections with headings
written in tight, concise language, a sketch of Emil Aarestrup is drawn. In the
depictions the reader enters scenes and corners of Copenhagen, as well as far
bends of the Danish countryside. Emil Aarestrup’s college years in Copenhagen,
the respectively melancholic and euphoric periods of his residencies in Nysted
and Sakskøbing on
Lolland, and as a district
physician in Odense on
Funen are unfolded to us.
Additionally, the
reader travels alongside the story’s characters until the final days of the
poets’ death. Emil Aarestrup, is a man who overcomes many obstacles. He is a
friend, a hefty man whose love of food and drink, women and the art of
medicine, are all beautifully depicted in his poetry……And also an infidel
husband in a troubled marriage to his wife Caroline. His poetic creations only
leaving his desk drawer when his friend Chr. Winther encourages him to have them
published.
Clearly, Peer
Aarestrup knows Emil Aarestrup’s poetry in depth. Countless times he quotes his
ancestor’s poems or integrates them in the unfolding story. This is masterfully
done and must have demanded a superior insight into the poetic works of Emil
Aarestrup.
Concurrently with
the novel's release Peer Aarestrup has published a book of Emil Aarestrup’s Poems In Translation in collaboration with the late Jack
Brondum, a childhood friend of Peer Aarestrup. This publication may serve as a
messenger for Danish cultural life in any cultural exchange within
English-language context. The poems, originally written in rhyme, are
translated to free form poems, allowing meaning and depth to remain intact.
Very vivid is Peer
Aarestrup’s description of Emil Aarestrup’s involvement as a doctor during the
war in 1849 in Fredericia and on Funen. Again, Peer Aarestrup’s proficiency and
knowledge in regards to the historical facts is evident; he leaves a chamber
pot drain from an open window in Copenhagen, a horse carriage is drawn through
the mud of the Danish farmlands, and the surgeons conduct their painful
amputations without anesthesia during the war.
In his novel, Peer
Aarestrup invites the reader to meet various contemporary celebrities;
Kierkegaard, Professor Heiberg, generals and lords, and of
course, poet and friend Chr. Winther, whose lady friend he secretly desires.
One wonders, did Emil Aarestrup really meet Hans Christian Andersen in Odense,
or is this sweet fiction? Even if it is not documented, it certainly is
plausible.
Emil Aarestrup had
numerous children, his favorite, the daughter Emma, whose exotic girl-like
sense and ways are described in such a lovely way. In Emil Aarestrup’s own
words she was a fifteen year-old, lanky girl with quick moves – and, Peer
Aarestrup adds, “She is frisky and buckles her flexible back…” Both authors,
Emil and Peer Aarestrup, have powers when it comes to depicting female grace.
The erotic details are treated tastefully, discreetly. Notwithstanding, Emil
Aarestrup is known as the master of erotic poetry. Likewise, Peer Aarestrup
does not flaunt here.
His fourth novel
is quality work.
February 2017
Erik Linow
Book reviewer
Litteratursiden.dk
+(Custom).jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar