Biografi om danskers virke 40 år i Indien

Tine Elisabeth Larsen:
Gandhis ven

En biografi om Anne Marie Petersen
Om at følge sin egen vej, sine drømme og sit mål
Forlaget Vær i målet
2014
827 sider

Man tror det er løgn, men det er den skære sandhed, at den danske Indien-missionær, Anne Marie Petersen, i en 30 årig periode var hjertens god ven og fortrolig med Indiens store søn, Mahatma Gandhi. Aldrig havde jeg forestillet mig, at et så nært venskab bevidnet bl.a. gennem en større brevskrivning, med udveksling af betydningsfulde tanker i relation til skole, samfund, religion og kristendom, ikke for længst skulle være dokumenteret i mindste detaljer. Gandhi er en sand kristen i gerning, og næsten, men alligevel ikke, i tro. Han forblev hindu. Kristen var derimod den store og engang meget kendte evangelist og mystiker, Sadhu Sundar Singh, med hvem Anne Marie Petersen også var gode venner, ja nærmest tilhænger af.

   På over 800 sider, fremlægger Tine Elisabeth Larsen med stram systematik en mængde faktuelle emner i relation til hovedpersonen, der gør den mangesidede bog til meget mere end en spændende og velskrevet biografi om den grundtviggianske skoleleder og missionær Anne Marie Petersen. Hun grundlagde og fik med hjælp fra støttekredsen i Danmark bygget et pige-kostskolehjem, Seva Mandir, i Porto Novo på Indiens østkyst, syd for Madras (Chennai), og virkede i Indien fra 1909 til sin død i 1951! Grundstenen til ”Tjenestens Tempel” blev lagt af Gandhi i 1921.

    Qua den kronologiske fremlæggelse, føres vi kyndigt igennem Indiens historie i 1. halvdel af 1900-tallet, hvor den store friheds- og løsrivelseskamp foregik. De fleste kender til de vigtige saltmarcher, og til Gandhis mange sultestrejker i kampen for at opnå Indiens frihed – alt sammen her levende bevidnet gennem brevvekslinger. Bogen er også en historie om dansk og indisk mission, om det kvælende engelske imperieregime, samt om diverse personligheder i kredsen omkring Anne Marie Petersen, f.eks. om danske Esther Færing, der blev gift med den indiske læge Menon – også gode venner med Gandhi.

    Det kom til en stor strid i den danske Porto Novo mission om den kristne Menons engagement på Seva Mandir, fordi han i første omgang ikke ville lade sig døbe. Anne Marie førte i den forbindelse mange kampe med den hjemlige DMS, der til sidst førte til et brud, og hun førte med en fornyet støttekreds’ opbakning hjemmet videre. Hun førte også utallige kampe med det indiske skolevæsen og de engelske myndigheder – ja, ud fra en bestemt synsvinkel, kan hele hendes virke synes som en uafbrudt heltemodig og vedholdende kamp for at opnå sine mål, at pigehjemmet kunne bestå, og at Indiens fattige piger kunne få en skoleuddannelse helt præget efter indiske og ikke vestlige traditioner.

     Anne Marie Petersen elskede Indien – og de hende! - og levede og åndede for landet og dets ve og vel og for sine piger; hun var en varm, ualmindelig klarttænkende og velskrivende kvinde, modig, utroligt udholdende, og en stærk kristen personlighed. Hun sukkede og bad om at inderne måtte møde Jesus Kristus som deres frelser. Hun havde syn og kæmpede for, at Indiens kristne skulle rodfæstes i deres egen smukke og værdifulde nationale kultur – en holdning enestående for sin tid – og ikke dannes efter vesterlandsk tradition. Et enormt stridsemne med de hjemlige.

   Bogen er rigt illustreret, grundig dokumenteret, og bygger på en mængde breve fra diverse brevvekslinger, årsberetninger, blade og bøger. Forfatteren har et eksemplarisk overblik og giver særdeles fine indføringer i de mange sagsforhold. Et stiksords- og navneregister ville ikke have gjort bogen dårligere. – Bogen må blive et standartværk indenfor sin genre.