To salmedigter mastodonter - Lars Busk Sørensen og Holger Lissner

Lars Busk Sørensen: Salmer til vor tid.  Unitas  2014, 273 sider.

Holger Lissner. Sangene synger i os. Salmer og sange.  Unitas 2014, 284 sider.

 

Kunstnere laver retrospektive udstillinger, musikere opsamlings cd’er. Disse to gamle mastodont digtere af salmer i klassisk form, er i deres livsaften tilgodeset med prægtige, digre værker i stift bind; bøgerne indledes med fremragende, ikke for lange forfatterforord, og afsluttes med alskens oversigter over versemål, komponister, kirkeårsplacering osv. Lissner tilknytter endog bagerst en info om hver enkelt af sine 99 her bragte såkaldte salmer og sange.  

   Begge nulevende digtere har været flittige og vedholdende som få, og kan deres kram. Noget af det mest nærliggende at sige om dem er, at de får digtningen til at lyde fuldstændig enkel og selvfølgelig; og at de kan forvalte store temaer med stram hånd. Som om stoffet bøjer sig villigt i deres hånd og ånd. Når man læser husflidsdigtere, kan man tydeligt se forskel.

  Læreren Lars Busk Sørensen startede først sent med at smede vers, her er dog 158 salmer med, ud af hans over 200 salmer store produktion. Præsten Holger Lissner har været længere undervejs. Begge er godt repræsenteret i salmebogen.

   Salmerne er heldigvis grupperet efter temaer såsom morgen/aften, påske, Guds omsorg, troens forår. Og af alskens kristelige begreber er der rigtig mange, frelse, kærlighed, tilgivelse osv.  Når så de rette folk kommer til, er formuleringskraften stor: Lissner: Trøst dem der forfærdes, ryst dem, der forhærdes – Hans advent gør krybben til trone. Busk: Kærlighedsrummet, evighed krummet ind i vort liv – Du elsker os, men enkeltvis.

   Til en salme hører en god melodi, hvis den skal blive fælleseje. Mange komponister har ydet fine bidrag. Alle melodier er bragt med noder og becifringer (Busk) eller desuden endog i fuld udskrevet sats (Lissner). De fleste er hos Busk af rytmiske komponister som Egmose, Brinch og Lindgren.  Lissner har flere klassiske melodier som fx af Gullichsen, Mads Høck – og Lissner himself.

   Separate salmeudgivelser er nok for et fåtal, men disse kan så glæde sig over dem i deres privatsfære eller forsøge at krydre menighedslivet med gode indspark.

    Jorden som et mis- og overforbrugt sted vi bør forvalte og passe godt på, er sammen med forundringen over galakse-skabernes Gud og den Gudsskabte kærligheds primat overfor (magt)misbrug, temaer jeg i hans smidige og lette sprogbrug hæftede mig mest ved hos Busk Sørensen. Men jeg savner  evighedshåbet? Har han intet? Bruger han overhovedet ordet Frelse?  Findes der i øvrigt  salmedigtere der taler mere med Gud end ham? Utrolig mange er i så henseende nemlig hans Du’er. ”Du som…osv”.

   Lissners evighedshåb er meget tydeligt, sammen med en mere klassisk teologi og en stor koncentration af emner og temaer – ofte inden for den enkelte salme. Mennesket i livets bølgedale af angst, skyld, død og svigt er set i relation til Guds tilgivelse og oprejsning ganske meget betonet.

   Jorden og dens Gudsskabte landskaber er hos begge mere til stede end i tidligere tids salmer.