Helge Hoffmann:
Vinden blæser hvorhen den vil.
Erindringssamtaler med Poul Hoffmann
Lohse, 2013
255 sider
Poul Hoffmanns veloplagte 6 lange såkaldte erindringssamtaler med sønnen Helge.
Med fyldigt billedmateriale, appendiks bestående af flere essays og noveller, samt slægtsbiografi og bibliografi.
Når far og søn kender hinanden og respekterer hinanden, om end holdningerne heldigvis kan være forskellige, kan der opstå noget fint i sådan en gennemgang af liv og værk. Her hører vi mere end nogensinde før om barndom, ungdom, uddannelse, ansættelser, mennesker han har truffet, er blevet påvirket af eller har påvirket. Bøger og rejser; hjemliv med leg og hund og vand; hvad han har tænkt og talt; holdninger og forhold til trosbevægelser og kirkesamfund - med meget mere. Det kan man læse om her.
Poul Hoffmann har den største indsigt i kristendom, jødedom og islam. Hans judgement bygger på en usvigelig tillid til Bibelen som sandhedskilde. Ingen formår som han at hudflette den antikristelige tidsånd og give smag for den gudsskabte kærlighed, der rækker ind i evigheden. Ingen formår som han at give indtryk af at jorden er okkuperet (af død og djævel siden syndefaldet), og venter på sin - ikke undergang, men - forløsning!
onsdag den 7. januar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar