Røde hunde gør ikke -
Barndomserindringer.
Kristeligt Dagblads Forlag, 2014.
188 sider
Forfatteren lægger ud lige på og hårdt i disse vanvittige, morsomme, groteske og bizarre
barndomserindringer. Stender får en turbulent start på livet. ”Jeg er undfanget
efter en abort.” En åndssvag tvillingesøster sættes ud af spillet før fødslen –
og genoptræder derpå jævnligt i historien som den præserverede søster, som familien
opbevarer i et syltetøjsglas i kælderen. Senere er han under dåben ved at
drukne i døbefonden, da gudmoderen under et epileptisk anfald går væk. Her
ligger forfatteren så på bunden med fladtrykt næse mod et billede af ærkeenglen
Gabriel. Sådan styrtes den rablende morsomme og groteske historie i gang, og
det er stilen resten af bogen.
Poul Joachim Stender, præst, forfatter,
rejseleder og provokatør, bl.a. bekendt for madopskrifter og kommentarer i
Kristeligt Dagblad, og måske også for bogen ”I seng med Gud”, er opvokset på en
skole i en lille sydsjællandsk by sammen med forældre og 4 søskende. Alle
personer får liv i historien ved en spøjs personkarakteristik, der følger dem
bogen igennem. Moderen læser og citerer digte uafbrudt, fx mens hun føder, og
kan bogstaveligt vejre sygdom og blod; skoleinspektør-faderen spidser ideligt
en flok blyanter, der altid ligger klar på bordet som missiler; en søster er
ekspert i vortefjernelse (og væmmes derfor ved ”helliget vorde” udtrykket i Fader Vor, dem vil hun jo fjerne); forfatteren
selv læser madopskrifter, og lærer dem uden af som digte.
Nu rulles barndomserindringer en masse morsomt
og rablende grotesk - men også poetisk og nænsomt - ud for læseren, så man får
indtryk af, at forfatteren har haft en helt enestående barndom. Men set med de
rigtige briller, har vi nok alle haft en sådan. Stender formår dog at omsætte
drengens fantasier og oplevelser til et sammensurium af erindringer, der med
den voksnes redigering tager sig ud som de gør, morsomt, grotesk, og lettere
vanvittigt. Som sædvanlig hos Stender, fylder erotikken, der er lige på kanten,
også godt op i hans tankegods, bl.a. i form af et amorøst forhold til hans
lærerinde.
Et par eksempler:
En isvinter fryser skolens overfyldte
lokumsspand til, og for at eleverne skal kunne komme på, stiller faderen den
til langsom optøning på komfuret, glemmer alt om den, og det hele koger over –
sådan! –
”Gud spillede en stor rolle i min familie.”
Moderen lærer alle børnene at bede aftenbøn, hvorunder de hver gang skal nævne
alle i den store familie med navns nævnelse, onkler, mostre og tanter. Efter
morbrorens skilsmisse, glæder de sig over at kunne slette en tante fra listen –
indtil han gifter sig igen.
Poul Joachim Stender er en eminent god
skribent, og han kan holde den burleske stil stort set hele vejen igennem. Selvom
metoden ind i mellem kan virke lidt som en manér: En ganske almindelig
beretning forvanskes mere og mere i bestræbelsen på at fremstille den morsomt
og grotesk. Men bogen skal læses som den voksne mands omskrivning af dybt
afsatte indtryk fra en barndom. De mangeartet sansede dagligdags foreteelser må
for at finde et adækvat udtryk finde en ny form: Erindrings-digtningens.
+(Custom).jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar