Autisme som roman emne

Karen Kingsbury
Sluppet fri

Scandinavia
361 sider
2011


”Sluppet fri” er en lang, velskrevet, godt komponeret og sine steder meget spændende roman af den kristne succesromanforfatter, Karen Kingsbury (*1963). Hun har skrevet 40 romaner og er udkommet i et oplag på 13 mill. bøger. Hovedemnet er autisme, men det er en bog der kan læses af alle mennesker i alle aldre.


Ella går på en high school i Atlanta, og skal være stjerne i årets musical. Hendes kæreste og hans kammerater, stærke fodboldspillere, mobber drengen Holden, 18 år, fysisk meget grimt, og hun slår snart op. Holden er autist med afvigende vaner. Når han bliver vred eller frustreret, lægger han sig ned og laver 30 armbøjninger. Hans kommunikation med omverdenen består i at vise dem et af sine kort fra et kortspil med sigende udsagn på. Han ser aldrig direkte på nogen, taler overhovedet ikke, og tåler ikke fysisk berøring. Men han elsker musik, og den har en forunderlig virkning på ham. Den løser noget i ham, og bliver i sidste ende den der også endeligt forløser ham og hele historien.

Holdens forældre oplevede det frygtelige, at han trak sig ind i sig selv som 3 årig. Hans far har ikke vekslet et ord med ham siden, og flygter fortvivlet til sit arbejde som rejefisker i Alaska. Holden forlanger hver eftermiddag gennem 10 år, at moderen viser samme film for ham om hans og hans venindes (det er faktisk Ella, som han har båret i sit hjerte siden, men det ved hun - og han - slet ikke på nuværende tidspunkt) bardoms oplevelser før de fyldte tre år, da de sang og dansede sammen.

Pigen Ella fra high school får Holden med i musicalen, hvor han langsomt, men forunderligt forvandles fra stum til sangstjerne, synger hovedpartiet og begynder at tale ganske få ord. Ellas forældre har været venner med Holdens engang, det gik langsomt i vasken ved hans sygdom.

Også den venlige dreng Michael fra skolen bliver mobbet for at spille fløjte, og ender med at hænge sig.

Mindesamværet som Ella står for, bliver et vendepunkt i selvopgørets tegn. Ella taler for at mobningen må stoppe og tilgivelse, kærlighed og respekten for det enkelte menneske træde i stedet.

Kristen tro og handlen står utrolig stærkt i bogen, og Karen Kingsbury arbejder hele tiden på, at evangelisk kristendom bliver vigtig for ethvert menneske. Bøn har en stor og central plads i bogen. (Holdens mor bad 15 år for hans helbredelse.) Og dette uden at det ender i samme moralske morads som i mange af fortidens kvalmende teologi-romaner. Kristendommen virker naturlig og ægte i denne dygtige forfatters univers, der på sin store hjemmeside bekender sig til en filosofi om litteraturen som en livsforvandlende fiktion. Og jeg skal love for det opfyldes i bogen. Holdens forældre er kristne, men sunket ned i stille fortvivlelse, og alt i Ellas forældres liv gik mod konkurs, da de mistede forbindelsen til Holdens forældre - og kristendommen. Mod romanens slutning sker afgørende forandringer med rigtig mange personer. Det er forandringen med Holden, autisten, der bliver den årsag til at mange forandres. Dramalæreren finder tilbage til det at bede. De to tidligere forældrevennepar finder hinanden igen og får i Kristus en ny livsretning, ligesom Ella selv. Hendes tidligere kæreste standser med at mobbe. Dramaholdet ender faktisk med at holde bøn før undervisningen. Det bliver en stormende musical succes, hvor Holden og Ella tæt til hinanden henrykker alle.

Forfatteren taler i et inspirerende efterkapitel om hendes ide til romanen, der i omridset udspringer af en virkelig autists historie. Hun spreder mange faktuelle oplysninger om autisme over hele bogen, som hun har sat sig grundigt ind i, og taler i efterskriftet om autismens mangeartethed, og betoner, at udfaldet i bogen med Holdens gradvise helbredelse, langt fra er alle autister beskåret.

Toni Liversage biografi om krimi forfatteren D. Sayers

Toni Liversage: Dorothy Sayers - En biografi

Rosenkilde og Bahnhof 2011
146 sider

Mange danskere har læst en eller flere bøger af den berømte engelske krimiforfatter Dorothy S. Sayers’ succesromaner om Peter Wimsey. Toni Liversages nye letlæste biografi er en udmærket, om end ikke den første danske, introduktion til personen og hele forfatterskabet.

Dorothy Sayers (1893- 1957) er formodentlig en af de kvinder, der har ladet flest mennesker slå ihjel – nemlig de begåede mord som helten, arostokrat-detektiven, Lord Peter Wimsey i hendes 11 krimier skal opklare. Hendes verdensry, og status som en af foregangs-kvinderne indenfor krimigenren i det hele taget, hviler på disse bøger, som hun skrev over en 20-årig periode, for derefter at stoppe brat. De er både udgivet på dansk i samtiden og genudgivet, 4 af dem fx. bare inden for de sidste 2 år.

Sayers var en af de første universitetsuddannede kvinder i England, en fascinerende personlighed med en sjælden intellektuel formåen og et stort mod; stærk, beslutsom, hurtig, myndig, humoristisk og utålelig overfor fx. bornert og hyklerisk kristendom - samt slet arbejde. Og i besiddelse af en eminent sproglig udtryksformåen. Hendes ry for at være ikke-køn modsiges dog af den smukke unge kvindebuste med et selvbevidst og kløgtigt udtryk på biografiens forside. Krimien ”De ni klokkeslag”, der gjorde hende berømt sågar langt ind i klokkenistkredse for dens tekniske saglighed, er den kendteste af alle hendes bøger, og solgte straks 100.000. eksemplarer i England. Hun var i øvrigt i krimiforfatter-klub med bl.a. Agatha Christie og G. K. Chesterton.

I slutningen af 30’erne begyndte hun med begejstring at skrive kirkespil, der blev flittigt opført i domkirkerne. På BBC’s opfordring fulgtes disse op af 12 radio-hørespil for børn om bibelske emner, som blev utrolig meget aflyttede. De blev både genudsendt mange gange i årenes løb og kom i bogform (oversæt dem til dansk!). Her insisterede hun på en personbeskrivelse af Jesus som en karsk, usentimental ”flamme (der) skar gennem Judæa”.

I de senere år er der kommet flere betydningsfulde biografier og ikke mindst 4 bind med breve (som også Toni Liversage øser flittigt af), der kaster nyt lys over mennesket Dorythy Sayers. Hun havde i sine yngre dage flere stormfulde kærlighedsforhold til mænd, insisterede på seksuel afholdenhed før ægteskabet, men det gik galt med Bill White, der blev far til hendes søn - og sit livs hemmelighed. Først i de senere år fik sønnen, som hun dog havde kontakt med hele livet, at vide at hun var hans biologiske mor. Sayers senere ægteskab med den alkoholiserede A. O. Flemimg blev ikke-lykkeligt og stærkt konfliktfyldt. Hun døde af et hjerteslag og fald fra en trappe, 64 år gammel i 1957.

D. Sayers redelige, sandhedssøgende, kompromiløse, men yderst intellektuelle tilgang til kristendommen gør sig også gældende i bogen The Mind of the Maker (essays om det kreative skabersind – burde oversættes til dansk!) og i bogen Christian Letters to a Postchristian World (samling af trosrelaterede essays samlet og udg. efter hendes død – omtales mærkeligt nok ikke i Liversages biografi). Sayers var højt agtet i vide kredse for sin anderledes og ikke gængse fremstilling af kristentroen. På hendes mindeplade står der: Kun det kristne arbejde er godt, som er godt udført.