Autisme som roman emne

Karen Kingsbury
Sluppet fri

Scandinavia
361 sider
2011


”Sluppet fri” er en lang, velskrevet, godt komponeret og sine steder meget spændende roman af den kristne succesromanforfatter, Karen Kingsbury (*1963). Hun har skrevet 40 romaner og er udkommet i et oplag på 13 mill. bøger. Hovedemnet er autisme, men det er en bog der kan læses af alle mennesker i alle aldre.


Ella går på en high school i Atlanta, og skal være stjerne i årets musical. Hendes kæreste og hans kammerater, stærke fodboldspillere, mobber drengen Holden, 18 år, fysisk meget grimt, og hun slår snart op. Holden er autist med afvigende vaner. Når han bliver vred eller frustreret, lægger han sig ned og laver 30 armbøjninger. Hans kommunikation med omverdenen består i at vise dem et af sine kort fra et kortspil med sigende udsagn på. Han ser aldrig direkte på nogen, taler overhovedet ikke, og tåler ikke fysisk berøring. Men han elsker musik, og den har en forunderlig virkning på ham. Den løser noget i ham, og bliver i sidste ende den der også endeligt forløser ham og hele historien.

Holdens forældre oplevede det frygtelige, at han trak sig ind i sig selv som 3 årig. Hans far har ikke vekslet et ord med ham siden, og flygter fortvivlet til sit arbejde som rejefisker i Alaska. Holden forlanger hver eftermiddag gennem 10 år, at moderen viser samme film for ham om hans og hans venindes (det er faktisk Ella, som han har båret i sit hjerte siden, men det ved hun - og han - slet ikke på nuværende tidspunkt) bardoms oplevelser før de fyldte tre år, da de sang og dansede sammen.

Pigen Ella fra high school får Holden med i musicalen, hvor han langsomt, men forunderligt forvandles fra stum til sangstjerne, synger hovedpartiet og begynder at tale ganske få ord. Ellas forældre har været venner med Holdens engang, det gik langsomt i vasken ved hans sygdom.

Også den venlige dreng Michael fra skolen bliver mobbet for at spille fløjte, og ender med at hænge sig.

Mindesamværet som Ella står for, bliver et vendepunkt i selvopgørets tegn. Ella taler for at mobningen må stoppe og tilgivelse, kærlighed og respekten for det enkelte menneske træde i stedet.

Kristen tro og handlen står utrolig stærkt i bogen, og Karen Kingsbury arbejder hele tiden på, at evangelisk kristendom bliver vigtig for ethvert menneske. Bøn har en stor og central plads i bogen. (Holdens mor bad 15 år for hans helbredelse.) Og dette uden at det ender i samme moralske morads som i mange af fortidens kvalmende teologi-romaner. Kristendommen virker naturlig og ægte i denne dygtige forfatters univers, der på sin store hjemmeside bekender sig til en filosofi om litteraturen som en livsforvandlende fiktion. Og jeg skal love for det opfyldes i bogen. Holdens forældre er kristne, men sunket ned i stille fortvivlelse, og alt i Ellas forældres liv gik mod konkurs, da de mistede forbindelsen til Holdens forældre - og kristendommen. Mod romanens slutning sker afgørende forandringer med rigtig mange personer. Det er forandringen med Holden, autisten, der bliver den årsag til at mange forandres. Dramalæreren finder tilbage til det at bede. De to tidligere forældrevennepar finder hinanden igen og får i Kristus en ny livsretning, ligesom Ella selv. Hendes tidligere kæreste standser med at mobbe. Dramaholdet ender faktisk med at holde bøn før undervisningen. Det bliver en stormende musical succes, hvor Holden og Ella tæt til hinanden henrykker alle.

Forfatteren taler i et inspirerende efterkapitel om hendes ide til romanen, der i omridset udspringer af en virkelig autists historie. Hun spreder mange faktuelle oplysninger om autisme over hele bogen, som hun har sat sig grundigt ind i, og taler i efterskriftet om autismens mangeartethed, og betoner, at udfaldet i bogen med Holdens gradvise helbredelse, langt fra er alle autister beskåret.