Socialrealisme og seksuelle sidespring

 

Kim Blæsbjerg:
De bedste familier

Gutkind

568 sider

2023

 

Romanen har fået De gyldne laurbær i 2023 og er april 2424 trykt i 7 oplag og udkommet i 25.000. eksemplarer. Det er meget for en roman i vore dage.

Bogen er også virkelig velskrevet. Blæsbjerg er ikke mindst eminent til at skrive dialoger. Man bliver fastholdt og trukket ind i stoffet. Og så har han en stor psykologisk tæft med stor karakteriseringsformåen, og en god iagttagelsesevne. Gang på gang tænker man: Rigtig godt set.

Bogen er en udviklingsroman, der strækker sig over årene 1953 – 62. Scenen sættes i Lemvig og omegn, hvormed menes den famøse giftfabrik Cheminova, der ligger (lå) på den smalle tange ud til Vesterhavet, og som i romanens løbetid vokser sig stor. Byerne Thyborøn ligger foroven og Harboøre forneden, og omkranser så at sige fabrikken. (Den af Indre Mission prægede egn får naturligvis også en stærk stikkende karakteristik i bogen.) På fabrikken udvikles så det forfærdeligt giftige insektbekæmpelsesmiddel parathion (bladan), uha uha uha, hvortil der også anvendes kviksølv i ret store mængder. Fra tid til anden sker der grimme eksplosioner og folk kommer både lejlighedsvis voldsomt til skade og engang dør flere arbejdere; og de hoster vedvarende forfærdelige gullige ting op og bliver meget syge. Fabrikken giver dog underhold til en mængde arbejdere på egnen, så selv om der pumpes store mængder gift directly i undergrunden og i havet, og fiskerne oplever stor fiskedødelighed og selvfølgelig også protesterer, er det så stor en økonomisk gevinst for egnen, at det negligeres. (På nettet har jeg læst, at man på Cheminova grunden har fundet uhyre store giftdepoter, man ikke tidligere har kendt til, og som det skønsmæssigt vil koste 600 mill. kroner at fjerne.)

Lemvig er jo også stedet, hvor den bekendte avistegneserie Livet i Lidenlund foregår, men her slutter også ligheden, for det stille, hyggelige og fredsommelige provinsliv i denne er så langt fra romanens miljøskildring. Stemningen og atmosfæren i bogen oplever jeg som hård, barsk og brutal, og den bryder jeg mig egentlig ikke om. Vil nok hellere læse noget som gamle, brede episke romaner end denne slags moderne og såkaldt socialrealistiske romaner. Læser også ganske lidt moderne dansk litteratur.

Et overskueligt persongalleri gør den lange roman let læselig. Der optræder  selvfølgelig også en god del bipersonager af betydning i bogen, både samtidige og fortidige. Direktøren for Cheminova, Gunnar Andreasen (i øvrigt hed han også det i virkelighedens verden) med kone Gudrun, og ingeniør Jørgen Albeck, ansat samme sted, med kone Karin er tilflyttere fra København, og Niels med kone Margrethe – og hans lillebror Erik, er vokset op på stedet. Under romanens udvikling får de børn, hvis opvækst og vilkår vi også følger. De voksnes verden er en karriereverden og en  tragten mod social opstigning, fx fra at bo i en lille slet lejlighed til en større og finere og til en villa på den fine skrænt. Vore heltes liv mikses så med historien om fabrikkens liv og udvikling.

Men inden længe får man færten af, at der i de bedste familier er mere på spil end børnelege. Nu tager vi så igennem bogen en karusseltur, hvor stort set alle hovedpersonerne har seksuelle affærer, når lejlighed og fristelse er for hånden. Andreasen har i forvejen 9 børn med flere koner og får derpå et med en ansat, og til en fest ser Karin, som han i øvrigt ved samme lejlighed har to fingre oppe i på dansegulvet, ham kneppe (bogens sprogbrug) en pige, som derpå får et barn (og i øvrigt bliver ansat i Andreasens husholderskab). Andreasen bliver generelt beskrevet som en, der ganske åbenlyst tager for sig af den slags retter overalt hvor han har mulighed for det. Jørn falder for Andreasens kokkepige Joan, og indleder et seksuelt forhold til hende. Jørns kone Karin falder for en 7 år yngre studiekammerat på seminariet og begynder et seksuelt forhold til ham. Margrethe, gift med den brovtende og firkantede Niels, indleder et seksuelt forhold til Niels’ bror Erik. Således har vi næsten været alle hovedpersonerne igennem. Der er mere eller mindre indlysende grunde til disse forhold, som jeg her ikke vil bruge tid på at skitsere, såsom savn, betagelse, forsmåelse osv. Alle forhold opdages – rent ud sagt, og det er en enorm  kvalitet ved bogen, at alle disse svig, løgne og bedrag afsløres. Så får man syn for, hvilke ødelæggende konsekvenser sådan noget får for familier og mellemmenneskelige relationer. Den lidt primitive Niels, der må pensioneres pga. af giftskader, står næsten tilbage som den eneste ”retfærdige”, der ikke har haft noget udenoms ægteskabeligt forhold.

Jeg bryder mig ikke om de nærmest pornografiske skildringer af disse forhold, hvor personerne lader sig rive med af drifter og lidenskaber (liderlighed kaldes det vist), men det er åbenbart sådan det skal være i vore dage, for at man synes det er ægte, troværdigt og sandt. Det er jo også sådan noget mennesker gerne vil snage i. Men det er efter min mening en for billig måde at score ekstra point på. I tidligere tider ville bogen af den grund ganske enkelt og med sikkerhed være blevet forbudt af censuren. Men sådan en har man jo ikke mere.

Det er ikke den type bøger jeg vil læse igen, men jeg har fået den foræret. Og man har jo også godt af at læse noget, der ikke lige umiddelbart falder i ens smag. Er mere til gode fine sædeskildringer og godt liv i gammeldags forstand, om jeg så må sige, selvom de godt må indeholde konfliktstof.