Louis Bromfield
Og regnen kom
Hasselbalch 1963
Og regnen kom
Hasselbalch 1963
613 sider
Den lange underholdningsroman, ”Og regnen kom”, har jeg haft stående på min bogreol siden 1975.
I tidens løb har jeg haft den i hænderne mange gange og tænkt, som man gør med så mange bøger: Den kunne man måske læse en dag. Først nu, da en Indiens-tur snart står for døren, kom jeg pludselig i min søgning efter indiske bøger i tanke om, at jeg havde den stående. Den er læseværdig, måske en smule gammeldags i stil og lidt sort-hvid i sin menneskeopfattelse. Men Louis Bromfield har en bemærkelsesværdig og nuanceret psykologisk indsigt i menneskesindet. Og bogen har et ret stort, spændende og alsidigt persongalleri.
Handling
”Og regnen kom” (engelsk ”The rains came”, 1938) foregår i en fiktiv stat, Ranchipur, i Indien i den engelske kolonimagts tid, nogle år før selvstændigheden. En central og flere perifere kærlighedshistorier gør baggrundsstoffet, forholdet mellem kolonistyrets folk og Ranchipurs sammensatte indiske befolkning med maharajaen og maharanien i spidsen, levende.
Tom Ransome lever sit småfordrukne liv i en tilbagetrukket enmandstilværelse, opvartet af sin tjener, John. Ranchipurs fremskridtvenlige maharaj har ansat en gruppe engelske folk til opbygningen af hans moderne stat. På hospitalet gør således den gamle grimme, engelske sygeplejerske miss MacDaid sammen med den smukke unge indiske læge, major Safka, (som hun er storforelsket i) en forbilledlig indsats. I skolen undervises fattige børn af 2 engelske frøkener, der har boet i Indien i 25 år og viet deres liv til den gerning. Missionæren Smiley med familie er vellidt og allesteds behjælpelig, medens den engelske præstefamilie, Simons, deres genboer, hvor iblandt den smukke unge datter Anne, ikke har andet i hovedet end snobberi. En engelsk rigmand, der ved svindel og bedrag er blevet en af verdens rigeste mænd, mr. Heston og hans smukke kone, Edwina, kommer til byen for at besøge maharajaen. Edwina har igennem årene haft talrige elskere, deriblandt Tom Ransome, som hun igen får et hurtigt engangsforholdog til midt under en fest hos maharajaen. Hun er dog grundigt træt af sig selv og sin depraverede livsstil. Trods de mange forhold, har hun aldrig fundet den ægte kærlighed.
Den lange underholdningsroman, ”Og regnen kom”, har jeg haft stående på min bogreol siden 1975.
I tidens løb har jeg haft den i hænderne mange gange og tænkt, som man gør med så mange bøger: Den kunne man måske læse en dag. Først nu, da en Indiens-tur snart står for døren, kom jeg pludselig i min søgning efter indiske bøger i tanke om, at jeg havde den stående. Den er læseværdig, måske en smule gammeldags i stil og lidt sort-hvid i sin menneskeopfattelse. Men Louis Bromfield har en bemærkelsesværdig og nuanceret psykologisk indsigt i menneskesindet. Og bogen har et ret stort, spændende og alsidigt persongalleri.
Handling
”Og regnen kom” (engelsk ”The rains came”, 1938) foregår i en fiktiv stat, Ranchipur, i Indien i den engelske kolonimagts tid, nogle år før selvstændigheden. En central og flere perifere kærlighedshistorier gør baggrundsstoffet, forholdet mellem kolonistyrets folk og Ranchipurs sammensatte indiske befolkning med maharajaen og maharanien i spidsen, levende.
Tom Ransome lever sit småfordrukne liv i en tilbagetrukket enmandstilværelse, opvartet af sin tjener, John. Ranchipurs fremskridtvenlige maharaj har ansat en gruppe engelske folk til opbygningen af hans moderne stat. På hospitalet gør således den gamle grimme, engelske sygeplejerske miss MacDaid sammen med den smukke unge indiske læge, major Safka, (som hun er storforelsket i) en forbilledlig indsats. I skolen undervises fattige børn af 2 engelske frøkener, der har boet i Indien i 25 år og viet deres liv til den gerning. Missionæren Smiley med familie er vellidt og allesteds behjælpelig, medens den engelske præstefamilie, Simons, deres genboer, hvor iblandt den smukke unge datter Anne, ikke har andet i hovedet end snobberi. En engelsk rigmand, der ved svindel og bedrag er blevet en af verdens rigeste mænd, mr. Heston og hans smukke kone, Edwina, kommer til byen for at besøge maharajaen. Edwina har igennem årene haft talrige elskere, deriblandt Tom Ransome, som hun igen får et hurtigt engangsforholdog til midt under en fest hos maharajaen. Hun er dog grundigt træt af sig selv og sin depraverede livsstil. Trods de mange forhold, har hun aldrig fundet den ægte kærlighed.
-
En kæmpe naturkatastrofe vender med et op og ned på alt. Mange tusinde mennesker dør straks, andre siden af kolera og tyfus. Det store opbygningsarbejde fyrsten havde iværksat i sin stat, Ranchipur, er med et lagt i ruiner, og han dør også selv. Dette gør bl.a. også den ene af lærerinderne, samt mr. Heston, mr. Simon og den ene af hans døtre. Midt i dette kaos er det så at alle værdier så at sige også vender en omgang.
En kæmpe naturkatastrofe vender med et op og ned på alt. Mange tusinde mennesker dør straks, andre siden af kolera og tyfus. Det store opbygningsarbejde fyrsten havde iværksat i sin stat, Ranchipur, er med et lagt i ruiner, og han dør også selv. Dette gør bl.a. også den ene af lærerinderne, samt mr. Heston, mr. Simon og den ene af hans døtre. Midt i dette kaos er det så at alle værdier så at sige også vender en omgang.
-
Mennesker træder i karakter og får pludselig retning og livsindhold. Edwina, der nu da hendes mand dør, er en af verdens rigeste kvinder, bliver forelsket i lægen, major Safka, og det gengældes. Hun gør en kæmpeindsats som ufaglært hjælper på sygehuset efter katastrofen med fare for eget liv pga. epidemierne. Hun bliver også smittet, da hun drikker af et inficeret vandkrus, og dør siden af det. Kærligheden mellem lægen og hende blev synlig og dyrebar for dem begge. Edwina erkender at hun har fundet den ægte kærlighed i ham, og få øjeblikkes platonisk eller åndelig hengivendhed før hun dør, er nok til at gøre hende lykkelig.
Tom Ransome, der også har haft mange kærlighedsforhold, forelsker sig, modvilligt men uundgåeligt, i den 20 år yngre Anne Simon, der også træder i karakter (lige som Tom Ransome gør ved at opgive drikkeriet helt og tage del i hjælpearbejdet). Anne er datter af storsnobben mrs. Simon, og præget af nedladende holdninger til andre menensker. Men hun revolterer mod forældrene. Der er en ægthed i hende, og hun vil ikke mere være med til deres hykleriske liv. Hun bliver lige som Edwina en selvopofrende hjælper på hospitalet under katastrofen, der er sprængfyldt af døde og døende. Der udvikler sig en fin kærlighedshistorie mellem Tom Ransome og Anne Simon, og de står til at skulle giftes ved bogens slutning.
Mennesker træder i karakter og får pludselig retning og livsindhold. Edwina, der nu da hendes mand dør, er en af verdens rigeste kvinder, bliver forelsket i lægen, major Safka, og det gengældes. Hun gør en kæmpeindsats som ufaglært hjælper på sygehuset efter katastrofen med fare for eget liv pga. epidemierne. Hun bliver også smittet, da hun drikker af et inficeret vandkrus, og dør siden af det. Kærligheden mellem lægen og hende blev synlig og dyrebar for dem begge. Edwina erkender at hun har fundet den ægte kærlighed i ham, og få øjeblikkes platonisk eller åndelig hengivendhed før hun dør, er nok til at gøre hende lykkelig.
Tom Ransome, der også har haft mange kærlighedsforhold, forelsker sig, modvilligt men uundgåeligt, i den 20 år yngre Anne Simon, der også træder i karakter (lige som Tom Ransome gør ved at opgive drikkeriet helt og tage del i hjælpearbejdet). Anne er datter af storsnobben mrs. Simon, og præget af nedladende holdninger til andre menensker. Men hun revolterer mod forældrene. Der er en ægthed i hende, og hun vil ikke mere være med til deres hykleriske liv. Hun bliver lige som Edwina en selvopofrende hjælper på hospitalet under katastrofen, der er sprængfyldt af døde og døende. Der udvikler sig en fin kærlighedshistorie mellem Tom Ransome og Anne Simon, og de står til at skulle giftes ved bogens slutning.
-
Kærlighed og længsel efter samme går igen på mange ledder i bogen. F.eks. drages den ene af de gamle lærerinder, mrs. Hodge, frøken og jomfru, af mænds erotiske udstråling – og maharanien (den kvindelige fyrste) ligeså. Og lægen, major Safka, har f.eks. udover omtalte forhold, en ung tarvelig indisk elskerinde, og maharanien ser ham gerne gift med en bestemt prægtig smuk pige fra Bombay.
Kærlighed og længsel efter samme går igen på mange ledder i bogen. F.eks. drages den ene af de gamle lærerinder, mrs. Hodge, frøken og jomfru, af mænds erotiske udstråling – og maharanien (den kvindelige fyrste) ligeså. Og lægen, major Safka, har f.eks. udover omtalte forhold, en ung tarvelig indisk elskerinde, og maharanien ser ham gerne gift med en bestemt prægtig smuk pige fra Bombay.
-
Set i et overordnet perspektiv, er det en historie om hvordan menneskelig lediggang, smålighed, fordærv og griskhed i en krisesituation kan få mennesker til at blomstre og vokse i pligtbevidsthed, ansvar og godhed.
Spredte iagttagelser
Staten Ranchipur og mange af bogens lokaliteter er fiktive eller hentet fra steder der ikke ligger hvor de i bogen angives at ligge. En lokalitet der nævnes er f.eks. fra et arabisk land (El-Kautara ligger i Algeriet). En blogskriver mener at bogen foregår i en nærmere angivet egn i det nordøstlige Indien. Andre indiske bøger gør brug af samme flytten rundt på lokaliteter, således Den hvide tiger af Aravind Adiga. Også en anden roman om Indien jeg engang har læst, J.G. Farrels: Belejringen af Krishnapur, bruger et fiktivt stednavn. Krishnapur eksisterer ikke.
Set i et overordnet perspektiv, er det en historie om hvordan menneskelig lediggang, smålighed, fordærv og griskhed i en krisesituation kan få mennesker til at blomstre og vokse i pligtbevidsthed, ansvar og godhed.
Spredte iagttagelser
Staten Ranchipur og mange af bogens lokaliteter er fiktive eller hentet fra steder der ikke ligger hvor de i bogen angives at ligge. En lokalitet der nævnes er f.eks. fra et arabisk land (El-Kautara ligger i Algeriet). En blogskriver mener at bogen foregår i en nærmere angivet egn i det nordøstlige Indien. Andre indiske bøger gør brug af samme flytten rundt på lokaliteter, således Den hvide tiger af Aravind Adiga. Også en anden roman om Indien jeg engang har læst, J.G. Farrels: Belejringen af Krishnapur, bruger et fiktivt stednavn. Krishnapur eksisterer ikke.
Ved nogen om Bromfield egentlig selv har været i Indien?
”Og regnen kom” var i sin tid meget læst herhjemme. Min udgave fra 1963 er 11. oplag og var dengang trykt i 47.600 eksemplarer, et stort oplag for den tid. Louis Bromfield var en særdeles læst og på sin tid værdsat forfatter i sit hjemland USA. Han nåede at skrive mange bøger i sit forholdsvis korte 60-årige liv. Han var lige så kendt som agravidenskabsmand, og havde en forbilledligt organisk drevet landbrugsvirksomhed i Ohio. En gård der stadig er i brug som skole og kan besøges. Fire af hans bøger er filmatiseret.
Titlen ”Og regnen kom”, har altid stået i et lidt romantisk skær for mig. Som om der efter en lang tørke kom en vederkvægende regn. Det gjorde der også, men så meget, at det blev til en naturkatastrofe. Teknisk set sker dette næsten nøjagtig lige midt i den over 600 siders lange bog. Det er teknisk set godt bygget op. Jeg tænkte uafbrudt på tsunamier, som mange forhold under katastrofen næsten til forveksling ligner.
Bogen formidler også en mængde faktaoplyninger om Indien. Der omtales diverse sprog og folkeslag, f.eks. det vilde bjergfolk bhilerne, der hærger byen under katastrofen. Man får en del at vide om religion(erne), kasteforhold og indisk mentalitet, (når inderne bliver syge, opgiver de simpelthen ævred, og lægger sig nærmest til at dø, mener forfatteren).
Bromfield bruger den gamle solide teknik med at bygge persongalleriet stille og roligt op. Der indføres en person af gangen (ja, hvad ellers? jo man kunne indføre flere af gangen eller indførende blande en mængde på en gang, og siden evt. udrede dem ved nærmere karakterisering), og i kølvandet på denne ridses både personen og dennes karakteristika grundigt op og hele vedkommendes øvrige placering i arbejdssammenhæng, samfund osv.
”Og regnen kom” var i sin tid meget læst herhjemme. Min udgave fra 1963 er 11. oplag og var dengang trykt i 47.600 eksemplarer, et stort oplag for den tid. Louis Bromfield var en særdeles læst og på sin tid værdsat forfatter i sit hjemland USA. Han nåede at skrive mange bøger i sit forholdsvis korte 60-årige liv. Han var lige så kendt som agravidenskabsmand, og havde en forbilledligt organisk drevet landbrugsvirksomhed i Ohio. En gård der stadig er i brug som skole og kan besøges. Fire af hans bøger er filmatiseret.
Titlen ”Og regnen kom”, har altid stået i et lidt romantisk skær for mig. Som om der efter en lang tørke kom en vederkvægende regn. Det gjorde der også, men så meget, at det blev til en naturkatastrofe. Teknisk set sker dette næsten nøjagtig lige midt i den over 600 siders lange bog. Det er teknisk set godt bygget op. Jeg tænkte uafbrudt på tsunamier, som mange forhold under katastrofen næsten til forveksling ligner.
Bogen formidler også en mængde faktaoplyninger om Indien. Der omtales diverse sprog og folkeslag, f.eks. det vilde bjergfolk bhilerne, der hærger byen under katastrofen. Man får en del at vide om religion(erne), kasteforhold og indisk mentalitet, (når inderne bliver syge, opgiver de simpelthen ævred, og lægger sig nærmest til at dø, mener forfatteren).
Bromfield bruger den gamle solide teknik med at bygge persongalleriet stille og roligt op. Der indføres en person af gangen (ja, hvad ellers? jo man kunne indføre flere af gangen eller indførende blande en mængde på en gang, og siden evt. udrede dem ved nærmere karakterisering), og i kølvandet på denne ridses både personen og dennes karakteristika grundigt op og hele vedkommendes øvrige placering i arbejdssammenhæng, samfund osv.
+(Custom).jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar