Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!

Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!
Ars longa, vita brevis

onsdag den 12. april 2017

Poesitænkeren Paul Valéry

Hans Sørensen:

Paul Valery -

En biografisk skitse

Athenæum 1944

48 sider


På 48 sider introducerer afdøde litteraturprofessor Hans Sørensen (-1998) os til den berømte og lidt særprægede franske poet og tænker, Paul Valery (der døde året efter at bogen udkom), der mest i allerede forgangne tider blev dyrket i litterære kredse i Frankrig.
  Jeg får nok aldrig læst en linje original poesi af ham, der siges at være af højst fortættet karakter, gennemarbejdet uendelig mange gange og meget dunkel (med vilje); eller noget af hans intellektuelt igen og igen gennemtænkte og kritisk ræsonnerende prosa.
  Bogen her er heller ikke nogen indføring i hans litterære værker, men en biografisk skitse, dog naturligvis med en grundig placering af hans litterære oeuvre.
   Forfattere som fx Stefan Zweig - i hans Verden af i går - og Andre Gide sætter umådelig stor pris på Valéry. Denne holdt sig helst i mange år af gangen uden for offentlighedens søgelys, isolerede sig, og gennemtænkte æstetiske problemer i rugende ensomhed. Interesserede sig ikke meget for den ydre verdens foreteelser, og lod i praktiske anliggende livet igennem andre tage affære for sig.
   Paul Valéry voksede op i den lille middelhavsby Séte, der ligger så ejendommeligt placeret på en stor tange strækkende sig ud i havet, og nærmest er blevet synonym med Valérys poetiske univers' inspirationskilde. Sol og vin og vand prægede hans modtagelige sind, og stort set alle indtryk og foreteelser blev intellektuelt endevendt. Et af hans berømte digte er Le Cimetiére Marin, kirkegården ved havet, har netop selvsamme Séte som udgangspunkt.
   Valéry ville gennem præcise undersøgelser af ordenes digteriske valører skabe magisk poesi, siger Hans Sørensen. Han siger også noget om, at hele Valérys tænkning egentlig går ud på at beskrive det digteriske undfangelses øjeblik, men stedet kan jeg naturligvis ikke lige genfinde.
   Valéry var både en tid ansat i krigsministeriet og blev siden professor i poetik ved Collége de France og medlem af det Franske Akademi.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar