Annie Proulx
Sidste nyt fra havnen
Centrum, 2001
378 sider
Min yndlingsbog, faktisk! - Det har jeg i hvert fald for vane at sige.
Jeg har læst den tre gange
over en ti års periode. Første gang var nok den stærkeste oplevelse. Tredje gang
har man nok absorberet dens umiddelbare psykiske kraft, så den påvirkning den
efterlader, ikke er så stærk som første gang. Og man bliver alt imens både
ældre og mere erfaren.
Den halvfortabte sjæl,
Quoyle, bosiddende i USA, bliver skilt – og konen dræbes i en trafikulykke. Med
sine to preteen piger og en tante, drager han til New Foundland i Canada, hvor
han finder sig selv, da han med tanten istandsætter deres slægts gamle, totalt
forladte og ensomt beliggende hus langt, langt ude på en pynt ved havet.
Slægten har et yderst dårligt ry som slagsbrødre, slyngler og særlinge.
I byen langt derfra bliver han ansat på en lokalsprøjte,
der ejes og køres af en gammel fisker.
Quoyle skal dække fiskeriefterretningerne
fra havnen. Senere bliver han sat til at skrive om alle trafikulykker på øen.
Der skal en med hver uge, ellers må
de finde på en! – Der skal også skrives om en seksuel krimihistorie hver uge –
gerne om de udbredte incest forhold i familierne (en ting forfatteren er blevet
kritiseret for at have overdrevet uhørt meget).
Bogens personer er for en stor del lidt til
en side alle sammen. Det er disse karakterer og deres historier sat i
forbindelse med det hårde vejrlig, den barske New Foundlandske natur og de
iskolde farvande deromkring, der gør bogen spændende. En mængde indflettede historier og
sagsforhold fra håndværk – skibsfart, fiskeri, skibsbygning, skibsforliser, bærplukning,
farologi (fyrtårns viden), oliedrift (og forurening) osv osv - fra alle mulige
sammenhænge om folk og episoder tilbage i tiden giver spændingsstof, og man
oplever det med sine sanser, så man næsten kan lugte, føle, smage, se og høre det
hele. Historierne bliver lyslevende. Det elementære, mulden, luften, vinden, isvandet og ilden, udmales stærkt. Og de
fundamentale værdier er hele tiden nærværende, såsom brændekløvning, kiste-ilægning,
hjemlig fabrikation - arbejde, håndværk og hverdagsliv i alle aspekter.
Annie Proulx (udtales pru) har en stor
forkærlighed for opremsninger. Side 295: ”På gulvet bunker ad sammenfiltret
fiskesnøre, trådt ned til et kompakt underlag, et rodsammen af træspåner, sand,
regn, havvand, mudder, tang, uldtotter, afgnavede fåreknogler, grannåle,
fiskeskæl og fiskeben, punkterede svømmeblærer, sælindvolde, blækspruttebrusk,
glasskår, flængede klude, negleafklip, bark og blod.” Sådan!
Under hver kapitel overskrift, fx 3,
Kvælerknobet, er sat en lille sentens fra The Ashley book of Knots, således
her: ”Et kvælerknob er godt til fastgøring af tovruller…Det bindes først løst
og strammes derefter til.” – På denne måde kobles den historie der følger i
kapitlet sammen med det fundamentale i knobbindings verdenen.
Annie Proulx har et meget personligt sprog,
der gør brug af rammende og knappe sætninger, som passer godt til øens barske
befolkning.
En formidabel god bog om mennesker og
miljøer, som forfatteren velfortjent fik Pulitzerprisen for.
+(Custom).jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar