Lisbeth
Smedegaard Andersen
Huset med de
mange boliger
Ny dansk
kirkekunst
267 sider
Forfatteren
har rejst land og rige rundt og debatterer 27 kunstneres værker i kirker, både
maleri, skulptur og andre former. Desuden inddrages 6 andre kunstneres værker med
relation til kirken. I 3 hovedkapitler om henholdsvis natur, historie og kunst stillet
over for evangelium, samler hun alle hovedtendenser i nyere dansk kirkekunst. Alle
de værker der diskuteres, bliver analyserende gennemgået, så man forstår hvad
de udtrykker og skal sige, og der tages stilling til deres virkning. Der er
placeret fine farvefoto plancher ved den relevante tekst. Der behandles værker
af kunstnere som fx Peter Brandes og
Maja Lisa Engelhardt, der begge er bekendende kristne, som også fx Erik Heide,
Per Kirkeby og nye, unge Simon Aaen er det (hun efterlyser nye, unge kirkekunstnere
– kom så ud af busken!). Arne Haugen Sørensen og Bjørn Nørgaard arbejder i høj grad ud fra den kirkelige
tradition, mens andre i henseende til bekendelse står på en mere reserveret
fløj som fx Thomas Kluge og Christian Lemmerz.
Danmark er faktisk
ret godt med, hvad moderne kunst i kirker angår, siger hun. Der er mange og
gode værker i vore kirker, som både kan virke foryngende på fx et gammelt rum; som
påvirker én og er vigtig i den nødvendige fornyelse; som kan være med til at understøtte det
evangeliske budskab på en tidssvarende måde; og vække til undren. Moderne kunst
skal være farlig, have en religiøs forpligtigelse og ikke bare holde sig til
det kendte. Ellers bliver den ligegyldig. Hun er både på vagt over for en
feel-good religion og elfenbenstårns-teologi.
Den dugfriske
bog om ny kirkekunst i Danmark er umådelig spændende læsning, og den
sprænglærde teolog, kunsthistoriker og salmeforfatter leverer en fin
progression igennem bogen. Faktuelle emner og historiske udviklingsforløb fremstilles
enkelt, kyndigt og fængende. Og fra første til sidste side fører hun en sitrende
vågen egen-dialog om kirkekunstens mål og funktion. En del teologers,
filosoffers og kunstteoretikeres meninger af relevans for den aktuelle
sammenhæng i teksten inddrages og kommenteres. Og hvor man dog bliver oplyst,
hvad enten det er om Veronikas svededug, ikoner, figurativ og nonfigurativ
kunst osv. Et pletskud og et mesterværk! Skal den dame ikke snart have en æresdokter titel, med alle de vægtige bøger hun efterhånden har præsteret!
Smedegaard
Andersen redegør fint for tendenser og udviklinger i kunsten, fx i introduktionen
til et kapitel om tidligere tiders forkærlighed for menneskeskildringer. De
blev i det sene 1900-tal set som illustrationer af motiver, men var nu blevet
utidssvarende. Personskildringer iklædt gevandter som på Jesu tid var helt ut. Nu
var det kunsten som værk og som moderne kunst, der også udtrykte sig anderledes
end tidligere, som var det afgørende. Mennesskeskildringen afløstes i
kirkekunsten af forkærlighed for natur symboler som fx brød, fisk og vinklaser.
I de senere års kirkekunst er disse så forladt til fordel for et ikke
naturefterlignende natursyn, der derimod vil sætte mennesket ind i en større
sammenhæng, vise ærefrygt for naturens hellighed, påpege dens ubønhørlighed og
kraft, harmoni og fred.
På baggrund af en sådan intro diskuterer hun
så over en del sider eksemplificerende John Körners livstræ-altervæg i Østerhåb kirke. Her og i
andre tilfælde har hun en kritisk afvisende holdning til kirkekunst, som hun finder
problematisk, når den frigør sig af den kirkelige tradition og som her fx bare
maler et træ som alterbillede. Mange steder i bogen sporer hun tendenser i
tiden, såsom forkærligheden for det spirituelle, og en ikke konfessionel tro. Og
har klare gode holdninger. Vi skal ikke vende tilbage til det som var, men dog
øse af kilderne!
Jeg savner
en metodisk holdning i indledningen, hvor hun ville begrunde sine valg af
værker, for bogen rummer ikke alt, og det burde hun gøre opmærksom på. Jeg kan
i flæng nævne 3 kunstnere, der ikke er kommet med, bl.a. Adi Holzer, der har bedrevet rigtig meget kirkekunst.
+(Custom).jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar