Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!

Litteraturens verden - expecting people -- Building the future - stone by stone, letter by letter!
Ars longa, vita brevis

lørdag den 30. oktober 2010

Brunonia Barry: Søstrene i Salem








-
-
-
-
-
Brunonia Barry:
Søstrene I Salem
Den grimme ælling
Lydbog (410 sider)
2006

Forsnak
En bog der har fyldt virkelig meget; den har været længe undervejs, betydet meget og er af pænt omfang. Jeg har stået i strygerummet og læst (hørt) bogen (og altså strøget og strøget) med Louise Herberts lækre oplæserstemme. Bogen har været afleveret og genlånt flere gange, fordi så mange ting har taget opmærksomheden fra tiden til at læse bøger. Desto større er det aftryk den har afsat, set i forhold til de bøger man evt. styrter igennem på en dag eller to. Så er de jo også hurtigt ude af sindet igen. Denne har fyldt dejlig meget.
Det er en af den type bøger jeg stor-elsker både pga. sproget, stedet den foregår og handlingen. Den fængede lige fra første linie. Der er nogle forfattere der kan skrive, så næsten hver sætning virker stærkt på ens forestillingsevne. Det er Brunonia Barrys første roman, og hun er blevet berømt på den. Men hun kender vel at mærke håndværket til bunds i forvejen, der er ikke mange der på det blotte talent rammer en fuldtræffer første gang. Hun udgav endda først bogen på eget forlag, og da den blev opdaget, blev hun tilbudt 2 millioner (dollars altså) for rettighederne for den af et kendt forlag.

Handling
Pigen Tawner Whitney er kommet tilbage til Salem fra California, hvor hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hendes grandtante Eva, der har den specielle familiearvede evne at kunne læse i kniplinger, som det hedder, altså spå ved at læse mønstrene i kniplingerne (en kunst der efter sigende ene og alene står for forfatterens regning), og som hun har haft et meget nært forhold til og boet hos, findes kort efter druknet. Den lokale betjent, Rafferty, undersøger omstændighederne, og Tawner og ham opbygger efterhånden et kærestelignende forhold.
Denne nutidige handling (foregår tildels i 1996, siger forf.) berettes i 3. person. Ind imellem er der flash back kapitler som Tawner fortæller i 1. person (”jeg”). Det er en historie om barndommens og ungdommens tid med skolegang og skolekærester, en voldelig (og seksuelt udnyttende viser det sig efterhånden) stedfader og en mor der meget af tiden passer sig selv på familiens lille ø ud for Salem, hvor hun bor. Søsteren Lindley får et tragisk endeligt, da hun kommer hjem fra kostskole og tvillingesøsteren Tawner har overtaget kæresten Jack. Det sætter spor hos den følsomme Tawner, en person der hurtigt vækker ens sympati.

Bogen har et overskueligt persongalleri. Jeg personen Tawner fortæller som sagt. Forholdsvis få personer er hovedaktører. En af romanens store styrker: Personerne er stærkt og virkelig godt karakteriseret. Der er meget dialog. Og beretninger om hvad personerne tænker og gør. Det er det der udgør den stramme linie i bogen. Således er der f.eks. ikke meget naturbeskrivelse.

Salem er også en by med mange konfessioner og kirker. Disse er skeptiske overfor en suspekt lokal sekt, calvinisterne (efter Tawners stedfader Cal, der lægger navn til sekten), der har sorte elementer i sig. Bogens slutfase drejer sig netop om calvisternes dramatiske afbrænding af huset Tawner har arvet efter Eva, og hvor hun og en gravid pige opholder sig. Udfaldet skal ikke afsløres.

Byen Salem
Den bredt, varmt og fint fortalte historie forgår i den lille, men af alle amerikanere kendte by Salem lidt nord for Bosten. Salem er kendt for sine hekseprocesser i 1600-tallet. Byens berømte grundlægger, Conan, står som statue på torvet. Salem er en gammel søfarts- og fiskerby med en del småøer ud for sig, hvor også en del af handlingen udspiller sig.
Byen Salem er også kendt for sit kniplingshåndværk. Hvert kapitel indledes med et citat fra - den fiktive, idet Brunonia Barry lader grandtante Eva afsløres som forfatter sidst i bogen - ”Kniplingelæserens Håndbog”, der sætter det kommende kapitel i relief. (Heri ligner den en anden bog, min ynglingsbog over alle, Sidste nyt fra havnen af Annie Proulx, der i øvrigt også foregår i maritime omgivelser på Nova Scotia på vestsiden af Canada. Hvert kapitel har her en overskrift fra en bog om reb-binding).
Salem prøver at profitere så meget som muligt af bogen. Der er lavet kort man kan tage på tur efter, over de mange steder i byen der kan genkendes i bogen; der er pakker med hotelweekender med litterært indhold (også Nathanael Hawthorne og Arthur Miller stammer fra byen); man har lavet en spå-kniplinge-bod; og forlaget har lavet en dokumentarfilm, der kan ses på hjemmesiden om bogen.
Det er blevet sagt, at Salem indgår som en væsentlig karakter i bogen. Det er i høj grad en ”a sense of place”-bog. Man har diskuteret andre kendte bøger der har haft samme opblomstrende betydning for en mindre by, såsom John Berendts ”Savannah”.

Roman teknik
Den type romaner, der foregår på en nærmere angivet mindre lokalitet, der eksisterer i virkeligheden, har optaget mig en del i henseende til roman teori. Hvad gør man, hvis man vil skrive en roman om det sted hvor man bor eller om en eller anden kendt og navngiven lokalitet? Man kan jo ikke sådan åbenlyst skrive om sine medmennesker i ens samtid. Hvis man lader faktisk eksisterende personer optræde i romanen i større stil, kaldes det en nøgleroman, og navnene er så i hvert fald dækkede. Visse forfattere kommer om ved det ved at henlægge handlingen til en anden tidsperiode, evt. gøre den til en ren historisk roman. En tredje mulighed er at bruge fiktive personer i en by eller egn, hvor evt. kun topografiske ting er genkendelige og alle personer fiktive. Det er det Brunonia Barry gør. Folk fra hele USA valfarter ikke desto mindre til Salem for at gå i romanens fodspor. Man har simpelthen for det sammes skyld gjort det til en turistattraktion, som byen drager stor økonomisk og publicitymæssig fordel af.

Bogen fyldte mig med glæde og gjorde mig - hel! Om end det måske er et lidt underligt og noget Jung’sk-agtigt udtryk i den forbindelse, så var det egtl. det der faldt mig ind ved eftertanke, og det er skam sandt nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar