Benjamin Franklin
Selvbiografi
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
1958, 252 sider
Det der fascinerer en når man læser hans ganske prosaiske beretning om sit liv og dåd er, at han besad en masse gode evner som han alle udfoldede. Franklin var en stor amerikaner fra 1700-tallet, der var med i forreste front på mange områder. Han var oprindelig bogtrykkeruddannet, og brugte derfor ofte muligheden for selv at udgive bøger og brochurer om emner der optog ham af politisk, moralsk og videnskabeligt indhold. Politisk set var han medlem af den lovgivende forsamling i Philadelfia; fremsatte gerne udkast til forbedringer af love og havde guvernørers og de højeste myndigheders bevågenhed.
Franklin var en af denne verdens intelligenteste mennesker, et poly-geni og en utrættelig idealist, der i en tidlig alder bl.a. opstillede en serie leveregler for sig selv. Den retskafne og myre flittige Franklin, der altid havde et øje for en praktisk forbedring og vurderede nytten (dette ord af alle, det nyttige) i ethvert forehavende, tog en mangel som en udfordring, og prøvede at afbøde den til menneskets gavn…...og nytte. Han var en driftig mand, og en handlingens og dådens mand.
En avisartikel omtaler ham som fritænker og deist. Det kan man vist ikke slutte ved læsning af bogen, hvor jeg synes han fremstiller sig selv som et oprigtigt gudfrygtigt og troende kristen-menneske.
Først og fremmest er han vel kendt for sine banebrydende forsøg med elektricitet. Alle skolebørn lærer om hans foranstaltninger med måling af lyns elektriske udladninger. Det var Franklin der først hævdede og påviste at lyn udleder elektricitet, selvom alle lærde til at begynde med grinede af hans formodning.
I en bogklubomtale af bogen remses følgende karakteristika op om ham: Selvlært journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat, revolutionsleder, universitetsgrundlægger, opfinder, Founding Father, bogtrykker, borgerretsforkæmper, statsmand, avisudgiver, biblioteksgrundlægger, brandværnsstifter, ambassadør, postmester, drageflyver, atlet, kemiker, filosof og Pennsylvanias præsident.
Jeg har altid haft en vis svaghed for kombinationen af idealistiske og polygeniale mennesker. Albert Schweitzer, Theofrastus Bombastus von Hohenheim (også kaldet Paracelsus) og Heinrich Schliemann (bl.a. Trojas finder), er mennesker af den type der lige falder mig ind.
Sidst i bogen er tilføjet et lille prosaskrift af ham, der i sin ordsprogsagtige form får en til at tænke på Ordsprogenes Bog i GT. I begyndelsen forekom det mig lidt snusfornuftigt, men efterhånden fik jeg sympati for alle de bevingede ordsprog og mundheld den gode mand dog kunne ryste ud af ærmet.
Bogen er fint illustreret af den kendte professor Aksel Jørgensen, der var så uheldig at stille træskoene mens han var i gang med netop dette projekt. Derfor er ikke alle de tænkte ill. med.
Ind i mellem kedede jeg mig en kende over hans dagligdagsberetninger og den jævne berettende stil. Egentlig lidt underligt at bogen skulle være så berømt som det siges den er. Men selvfølgelig interessant som et eks. på en af de større selvbiografier fra tidligere tider.
Selvbiografi
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
1958, 252 sider
Benjamin Franklin’s (1707 – 1790) selvbiografi er skrevet sent i livet og nu genudgivet på dansk. Jeg har den dog i en udgave fra 1958, som jeg nok har været i gang med at læse de sidste 20 år. Ansporet af nye anmeldelser af bogen har jeg nu læst den til ende.
Det der fascinerer en når man læser hans ganske prosaiske beretning om sit liv og dåd er, at han besad en masse gode evner som han alle udfoldede. Franklin var en stor amerikaner fra 1700-tallet, der var med i forreste front på mange områder. Han var oprindelig bogtrykkeruddannet, og brugte derfor ofte muligheden for selv at udgive bøger og brochurer om emner der optog ham af politisk, moralsk og videnskabeligt indhold. Politisk set var han medlem af den lovgivende forsamling i Philadelfia; fremsatte gerne udkast til forbedringer af love og havde guvernørers og de højeste myndigheders bevågenhed.
Franklin var en af denne verdens intelligenteste mennesker, et poly-geni og en utrættelig idealist, der i en tidlig alder bl.a. opstillede en serie leveregler for sig selv. Den retskafne og myre flittige Franklin, der altid havde et øje for en praktisk forbedring og vurderede nytten (dette ord af alle, det nyttige) i ethvert forehavende, tog en mangel som en udfordring, og prøvede at afbøde den til menneskets gavn…...og nytte. Han var en driftig mand, og en handlingens og dådens mand.
En avisartikel omtaler ham som fritænker og deist. Det kan man vist ikke slutte ved læsning af bogen, hvor jeg synes han fremstiller sig selv som et oprigtigt gudfrygtigt og troende kristen-menneske.
Først og fremmest er han vel kendt for sine banebrydende forsøg med elektricitet. Alle skolebørn lærer om hans foranstaltninger med måling af lyns elektriske udladninger. Det var Franklin der først hævdede og påviste at lyn udleder elektricitet, selvom alle lærde til at begynde med grinede af hans formodning.
I en bogklubomtale af bogen remses følgende karakteristika op om ham: Selvlært journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat, revolutionsleder, universitetsgrundlægger, opfinder, Founding Father, bogtrykker, borgerretsforkæmper, statsmand, avisudgiver, biblioteksgrundlægger, brandværnsstifter, ambassadør, postmester, drageflyver, atlet, kemiker, filosof og Pennsylvanias præsident.
Jeg har altid haft en vis svaghed for kombinationen af idealistiske og polygeniale mennesker. Albert Schweitzer, Theofrastus Bombastus von Hohenheim (også kaldet Paracelsus) og Heinrich Schliemann (bl.a. Trojas finder), er mennesker af den type der lige falder mig ind.
Sidst i bogen er tilføjet et lille prosaskrift af ham, der i sin ordsprogsagtige form får en til at tænke på Ordsprogenes Bog i GT. I begyndelsen forekom det mig lidt snusfornuftigt, men efterhånden fik jeg sympati for alle de bevingede ordsprog og mundheld den gode mand dog kunne ryste ud af ærmet.
Bogen er fint illustreret af den kendte professor Aksel Jørgensen, der var så uheldig at stille træskoene mens han var i gang med netop dette projekt. Derfor er ikke alle de tænkte ill. med.
Ind i mellem kedede jeg mig en kende over hans dagligdagsberetninger og den jævne berettende stil. Egentlig lidt underligt at bogen skulle være så berømt som det siges den er. Men selvfølgelig interessant som et eks. på en af de større selvbiografier fra tidligere tider.
+(Custom).jpg)
Umiddelbart lyder den interessant, men det afskrækker mig lidt, at du skulle bruge 20 år på at læse den færdig! Det er flot, hvis Franklin havde disciplin til at følge de leveregler, sikke travlt han havde...
SvarSletJf. berømte amerikanere, jeg har selv haft gang i Barak Obama's selvbiografi, men kørte død i den(betyder ikke den er i og for sig dårlig) Måske er det mere spændende som denne bog du nævner at læse en biografi de skriver tilsidst i deres liv, så man får hele billedet?
På biblioteksskolen gjorde én grin med Bill Clinton's Mit Liv på 1000 sider, hvordan den var SÅ kedelig, og mange købte den udelukkende for detaljerne vedr. Lewinsky affæren, ha !
Jeg har fx også Nelson Mandelas store Vejen til frihed stående næsten ulæst, den skulle vær evirkelig god.
SvarSletAf de senste års biografi læsning kunne jeg godt lide disse tre forfatteres, som er tre vidt forskellige:
Herbert Pundik's Det er ikke nok at overleve, Frank McCourt's Angelas aske(eminent beskrivelse af ludfattig opvækst i Limerick, Irland),
Hans Edv. Nørregaard-Nielsen. - Du kender dem sikkert alle fra dit bibliotekar arbejde.