Mestermaleren Paul Klee

Carola Giedion-Welcker

Paul Klee
-  I dagbogsnotater og breve
Thanning  og Appel, 1963
160 sider

Forfatteren har selv kendt den verdensberømte kunstner Paul Klee, en af den moderne kunsts helt store ikoner, og besøgte ham gentagne gange i hans hjem i Bern i Schweitz, bl.a. også kort før dennes død. Bogen er skrevet ca. 20 år efter dette møde. De fleste har set nogle Paul Klees sirlige og raffinerede billeder med hans helt egen forunderlige verden ”udpenslet” i de små malerier.

   Det er både en biografi og en gennemgang af Klees kunst, og det hele emmer af, at forfatteren både er formidabelt godt hjemme i alt om Klee, men også i alle de samtidige kunstneriske strømninger. Jeg lavede mange understregninger af skarpe udtalelser og iagttagelser af alt muligt om malerisk teknik og filosofi vedrørende Klee. Forfatteren er eminent til kort og præcist at indfange og i en essens beskrive et fænomen. Der er mange formuleringer jeg som kunstner glædede mig over.

   Jeg giver et eksempel: ”Metoden udvikledes ud fra Cèzannes rumligt svævende farve. Den malergeneration, der fulgte efter ham, følte sig ikke mere bundet til plein-air-maleriets naturgengivelse. Nu brugtes farven udelukkende til at give udtryk for det sjælelige…..”.

   Bogen er udkommet i en serie der rummer mange store personligheder, kunstnere, forfattere, religionsstiftere og den slags. Billederne er sort hvide, og der er både fotos af maleren selv og hans familie, venner o.lign., foruden et rigt udvalg af malerier der omhandles.

Bevægende personlighed

K. Grue-Sørensen
Comenius
G E C Gad 1961
102 sider

Den lille bog om pædagogikkens fader, tjekkiske Comenius, der levede i 1600-tallet, er en af de få bøger jeg læser igen og igen. Hans kærlighed til sine brødre, De Mähriske Brødre (forløbere for Hernhutterne), der var stærkt forfulgt under 30-års krigen, og hans idealistiske handlen og tænkning - og tro, betager og bevæger mig hver gang. Trods et stærkt omtumlet liv, skønt hans nærmeste døde omkring ham, og skønt hans store værker i flere omgange gik op i flammer, mistede han ikke modet, men så det som Guds prøvende førelse, og styrkede og støttede i stedet sine forfulgte brødre (og søstre) det bedste han kunne, som den hyrde han var for dem.
   Comenius' didaktiske principper er langt hen ad vejen grundprincipper vi bygger på i læring i dag. Hans pan-sofi, ideer om
samling af al viden til omfattende gavn for menneskeheden, betager ved sin idealisme, men er sakket bagud i aktualitet.