Henni Starup
Kretabilleder
Samleren 1987
132 sider
Billedkunstneren Henni
Starup - de sidste 30 år bosiddende på Langeland - elsker Kreta, og har altid
fundet stor inspiration til sine maleri i det kretensiske folkeliv. Men desuden
skriver hun eminent godt; ikke så
sært at hun ud over denne bog også har udgivet en roman.
I Kretabilleder indfanger hun i
stemningsbeskrivelser, person-, landskabs- , og folkelivskarakteristikker
Kretas sjæl. Og vel at mærke med et distancerende spark til mange turisters
forlorne Kreta-oplevelser. Det er det ægte, enkle, barske og frodige folkeliv
hun fordyber sig i, det liv der leves i baglandet og ikke ved turist-kysterne.
Hun ønsker at fortabe sig i små hengemte, nærmest unåelige landsbyer klinet op
ad høje bjergsider. Vi kommer med på mange uvejsomme og vilde bjergture. Forfatteren
har et sjældent fint registrerende sanseapparat, hvormed hun omsætter indtrykkene
både til maleri og prosa. Henni Starup har mange gode venner blandt kretenserne,
der ved hun elsker at komme med alle mulige ”umulige” steder for at se og
opleve den hjertens kære befolkning af vinavlere, hyrder og andre ”almindelige”
mennesker og deres hverdag. Her er en anden fællesskabsfølelse, en nærhed og et
samliv der er tættere end danskernes, og virker meget sympatisk og tillokkende.
Jeg har stornydt hendes udstrakte og formidable
brug af analogier. En analogi som at en blå dør i et hvidt kretensisk hus sad
som en skarnbasse i en flødeost, fornøjede jeg mig med glæde over.
Ikke mindst i de indledende kapitler er der også
mange fine beskrivelser, hvor hendes eget fag, maleriet, indgår.
Bogens har knap 30 år på bagen, så et og
andet kunne nok have ændret sig siden – men det kunne jo komme an på et
selvsyn!
I et langt slutkapitel gennemgås
befolkningens og hendes egen oplevelse af alle påskens dage, der er uendeligt
meget mere levende for menneskene på Kreta end de almindeligvis er for folk i
Danmark.
Fra første side sagde jeg til mig selv. Hold
fast, hun skriver godt! Og dermed læste
bogen sig selv!
+(Custom).jpg)
